Sådan behandler vi dine data

Vores privatlivspolitik

I Experian tager vi beskyttelsen af dine data alvorligt. I denne databeskyttelsespolitik kan du derfor finde oplysninger om, hvordan vi indhenter personoplysninger og virksomhedsoplysninger på dig og din eventuelle virksomhed, og hvordan vi behandler og opbevarer disse oplysninger.

 

Experian som kreditoplysningsbureau

Experian A/S, CVR-nr. 63670928, Lyngbyvej 2, 2100 København Ø, er en del af en global koncern, hvis moderselskab er Experian Limited, der er børsnoteret i England. Globalt er vi blandt de største virksomheder på markedet for kredit- og markedsinformation, og vi er som kreditoplysningsbureau i Danmark godkendt af Datatilsynet til at behandle personoplysninger og virksomhedsoplysninger efter den til enhver tid gældende databeskyttelseslov.

Læs mere om Experians RKI service

Har du har spørgsmål til denne databeskyttelsespolitik, er du velkommen til at kontakte vores Databeskyttelsesrådgiver (DPO) på dpodenmark@experian.com. For yderligere kontaktinformation vedrørende personoplysninger og virksomhedsoplysninger, se nederst på denne side.


Hvordan behandler Experian data, når det drejer sig om kandidater til ledige stillinger?

Vi har som virksomhed et ansvar for at behandle personlige data efter gældende lovgivning. Se vores policy omkring håndtering af data i forbindelse med rekruttering her


Experians behandling af dine personoplysninger, når du eller din arbejdsgiver er kunde hos os

Vi behandler dine personoplysninger, når du som kunde benytter dig af vores produkter og services. Personoplysningerne er dit navn, dit telefonnummer og din e-mailadresse, og vi bruger denne information i forbindelse med indgåelse af en aftale om køb af vores produkter og services og til løbende at bekræfte din identitet af sikkerhedsmæssige årsager, inden og når du får adgang til vores produkter og services.

Derudover behandler vi ovennævnte data i forbindelse med kundesupport, hvis du før eller i løbet af kundeforholdet for eksempel har spørgsmål, eller du har problemer med dit log-in til vores produkter og services. Experian registrerer også hvilke oplysninger man som kunde hos Experian tilgår, men kun når du er logget på vores websites som kunde. Vi bruger disse oplysninger til at producere fakturaer og opgørelser, dementier hvis det er påkrævet samt i statistiske sammenhænge. Oplysningerne er fortrolige og gives ikke videre til tredjepart, medmindre det er krævet i henhold til databeskyttelsesforordningen og/eller databeskyttelsesloven.

Experian udsender udelukkende markedsføringsmateriale på e-mail til personer der er kunder hos Experian eller hvis du på forhånd har tilmeldt sig dette og i den forbindelse givet sit samtykke til, at vi må sende materialet på en e-mail. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke eller som eksisterende kunde meddele, at du ikke ønsker at modtage markedsføringsmateriale fra Experian.

Vi måler effekten af vores nyhedsbreve f.eks. åbningsrater, benyttede links og a/b test af indhold. Oplysningerne bruger vi til at udvikle og forbedre vores kommunikation. Experian sender endvidere e-mails med service-, drifts, - og produktinformationer til registrerede kunder. Dette benyttes ikke i markedsføringsøjemed.
 

Experians behandling af dine personoplysninger, når du som registreret i vores database anmoder om indsigt eller klager over behandlingen af dine oplysninger

Når du som registreret i vores database anmoder om indsigt, eksempelvis via www.dininfo.dk www.dininfo.dk, eller retter henvendelse til os med en klage, behandler vi dine personoplysninger i form af eksempelvis dit navn, dit CPR-nummer, din e-mailadresse dit telefonnummer og andre kontaktdetaljer, og vi bruger denne information til at bekræfte din identitet af sikkerhedsmæssige årsager, inden du får adgang til de oplysninger som vi har registeret om dig og med henblik på at besvare din henvendelse. Se yderligere om vores behandling af oplysninger i vores kreditoplysningsbureau i det relevante afsnit nedenfor.


Hvad er behandlingshjemlen for Experians behandling af dine oplysninger?

Aftale: Hvis du er ny eller eksisterende kunde hos Experian, vil Experians behandling af dine personoplysninger være nødvendig for at opfylde den kontrakt, der er indgået imellem dig og Experian, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b. For yderligere information om Experians behandling af dine personoplysninger, henvises der til aftalevilkårene indgået mellem dig og Experian.

Berettiget interessevaretagelse: Når Experian som kreditoplysningsbureau behandler og videregiver dine oplysninger i vores produkter og services som dataansvarlig, sker det, hvis behandlingen er nødvendig for, at Experian eller en tredjemand kan forfølge en legitim interesse, der overstiger den registreredes interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f. De legitime interesser der begrunder behandlingen er at kunne tilbyde kreditgivere, som er kunder hos Experian, adgang til oplysninger til brug for bedømmelse af en persons eller en virksomheds økonomiske soliditet og kreditværdighed. Samtidig bidrager adgang til oplysningerne til at undgå overdreven gældsætning og de negative følger af en sådan overdreven gældsætning det kan få for de berørte parter.

Særligt om Experians behandling af din person- og virksomhedsdata, når du er registreret i vores kreditoplysningsbureau. Experian er dataansvarlig, når vi behandler (registrerer og videregiver) dine personoplysninger og virksomhedsoplysninger i vores produkter og tjenester, herunder når vi behandler negative betalingsanmærkninger i RKI-registret og virksomhedsdata og personoplysninger knyttet til virksomheder i KOB-databasen

Experian har som godkendt kreditoplysningsbureau indhentet tilladelse fra Datatilsynet, og reglerne for Experians behandling af kreditoplysninger på personer og virksomheder er reguleret i databeskyttelsesloven (lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger mv.) § 2, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3, samt lovens kapitel 4 og 5 samt vores tilladelse. Du kan læse mere om lovgivningen på Datatilsynets hjemmeside


Hvilke data indsamler vi i vores kreditoplysningsbureau og i KOB-databasen?

I RKI-registret indsamler vi negative betalingsanmærkninger, som vores kunde(-r) har indberettet til RKI-registret på dig eller din virksomhed, ligesom Experian foretager registrering af oplysninger om skyldforhold der offentliggøres i Statstidende.

Hvis du bliver registreret i RKI-registret modtager du et brev fra os med oplysning om hvem der har indberettet dig, hvilke oplysninger der er registreret og hvornår registreringen bliver slettet samt oplysning om hvordan du kan gøre dine rettigheder gældende. Hvis du skylder mere end 1.000 kroner, og der er dokumentation for skyldforholdet, bliver oplysningen om din registrering tilgængelig for Experians kunder.

Experians formål med registreringen er at videreformidle oplysningerne til vores kunder med henblik på at gøre dem i stand til at foretage en retvisende bedømmelse af din økonomiske soliditet og kreditværdighed med udgangspunkt i oplysningerne. Dermed kan en registrering i RKI komme til at påvirke din kreditværdighed, og du vil få svært ved at opnå kredit og/eller optage lån hos de virksomheder og forretninger, der bruger Experian.

Experian indsamler og behandler kun almindelige oplysninger til brug for bedømmelse af din økonomiske soliditet og kreditværdighed og Experian indsamler derfor ikke som et led i vores forretningsmæssige aktiviteter følsomme oplysninger, oplysninger om strafbare forhold eller oplysninger om CPR-numre.

I KOB-databasen indsamler vi en lang række data om alle danske virksomheder, herunder stamdata som navn og adresse, økonomiske oplysninger i form af regnskabsdata, officielle registreringer (f.eks. om pantsætninger og konkurser), ledelse, rådgivere, koncern og ejerforhold, betalingshistorik (data om hvornår fakturaer er betalt i forhold til deres forfaldsdato), ejendomsoplysninger, mv.

Experians primære kilder er Erhvervsstyrelsen, Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), Statstidende, Danmarks Statistik, Teleselskaber, Tinglysningsretten, OIS (Den Offentlige Informationsserver), samarbejdspartnere, herunder eksempelvis leverandører af betalingshistorik, og sidst men ikke mindst virksomhederne selv.

Experians formål med registreringen er at kunne tilbyde vores kunder oplysninger om alle danske virksomheder.

Med hjemmel i vores tilladelse og databeskyttelsesloven udarbejder og videreformidler Experian også bredere kreditbedømmelser, såkaldte kreditratings og kreditscorer på selskaber og enkeltmandsvirksomheder optaget i CVR-registeret. Det er ikke Experian der beslutter om kredit og/eller lån kan gives af Experians kunde, og kunden anvender en bredere kreditbedømmelse (rating eller score) som et led i deres samlede kreditvurdering. I forbindelse med udarbejdelse af en kreditrating og kreditscore i Experians kvalitetssikrede rating- og scoremodeller sikrer Experian, at der kun anvendes relevante og ajourførte oplysninger, ligesom vores modeller løbende overvåges og vurderes for at sikre korrekte og retfærdige kreditratings og kreditscorer.


Yderligere brug af dine personoplysninger som ikke er beskrevet i denne databeskyttelsespolitik

Hvis vi bruger dine personoplysninger til andre formål, der ikke er beskrevet i denne databeskyttelsespolitik, garanterer vi, at vi oplyser dig om dette, inden vi påbegynder en sådan behandling af dine personoplysninger.


Hvem deler vi dine personoplysninger med?

Dine oplysninger videreformidles til vores kunder og vores koncernforbundne selskabers kunder til brug for kreditvurdering i forbindelse med etablering af kunde – og/eller kreditforhold, monitorering i forbindelse med løbende kreditforhold eller i forbindelse med stillingsbesættelse, når der er tale om særligt betroede stillinger.

For så vidt angår oplysninger i KOB-databasen videreformidles disse oplysninger endvidere til Experians kunder med henblik på opdatering og ajourføring af kunderegistre, markedsanalyser, gennemførelse af ’kend din kunde’ procedurer (f.eks. iht. hvidvaskloven) samt generel adgang til markedsdata på samtlige danske virksomheder, der er optaget i CVR-registeret.

Experians kunder er et bredt udsnit af erhvervslivet, der opererer inden for en bred vifte af brancher såsom inden for bank og finansering, engroshandel og detailhandel, forsikring og pension, forsyning (el, gas, vand mv.), byggeri, administrative tjenester og supportydelser samt sundhed og socialt arbejde.

Experians kunder er alle forpligtede til at underskrive en kontrakt, der sikrer overholdelsen af databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen i forbindelse med deres adgang til og behandling af dine personoplysninger og virksomhedsoplysninger fra Experian. Ingen får adgang til oplysningerne i RKI-registret eller KOB-databasen, hvis de ikke kan eller vil acceptere de krav, der er bestemt i databeskyttelseslovgivningen og vores tilladelse fra Datatilsynet. Alle brugere af Experians produkter og services i kreditoplysningsbureauet får tildelt personlige adgangskoder, så vi kan se, hvem der har fået hvilke oplysninger 6 måneder tilbage, sådan som databeskyttelseslovgivningen og vores tilladelse foreskriver.

Vi deler også dine oplysninger med koncernforbundne virksomheder inden for Experian samt forhandlere, distributører og agenter, som behandler dine personoplysninger på vegne af og efter instruks fra os.


Overfører vi din information til andre lande?

Experian har base i Danmark, og vores databaser ligger i England. Som en del af en global virksomhed opererer vi også fra andre steder i og uden for EU og EØS ligesom vores kunder til hvem vi videreformidler oplysningerne fra vores databaser kan være kunder inden for, såvel som uden for, EU og EØS. Såfremt vi overfører dine data til et land uden for EU/EØS, er overførslen af dine data sikret, da vi altid bruger EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser om databeskyttelse ved overførsel af data til tredjelande.

Som dataansvarlig og databehandler benytter Experian sig af databehandlere og underdatabehandlere i vores behandling af person- og virksomhedsoplysninger. Experian har indgået bindende skriftlige kontrakter med vores databehandlere, og Experian garanterer, at vi kun benytter databehandlere og disses underdatabehandlere, der har stillet de fornødne garantier for, at de vil gennemføre de passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der opfylder databeskyttelseslovgivningen og dine rettigheder heri.


Hvordan sikrer vi dine oplysninger?

I Experian tager vi online beskyttelse af og sikkerhed for dine data meget alvorligt. Vi benytter kun den nyeste teknologi og de nyeste processer for at sikre dine data imod uautoriseret adgang, offentliggørelse, ødelæggelse eller ulovlig/uberettiget brug.


Hvor længe opbevarer vi dine oplysninger?

Experian opbevarer kun dine oplysninger, så længe vi efter databeskyttelseslovgivningens regler har et sagligt formål med at behandle oplysningerne. Det saglige formål for vores behandling af dine oplysninger i eksempelvis vores kreditoplysningsbureau fremgår af vores tilladelse og databeskyttelsesloven.


Dine rettigheder

Experian er dataansvarlig som kreditoplysningsbureau, og efter databeskyttelseslovgivningens regler herom har du til enhver tid mulighed for at få indsigt i, hvilke data vi har registreret om dig.

Du har ret til at få indsigt, og i enkelte tilfælde har du også ret til at få berigtiget, slettet og begrænset den information, vi behandler om dig. Du kan gøre dette ved at kontakte Experian på nedenstående kontaktoplysninger. Du har også mulighed for at gøre indsigelse imod Experians behandling af dine data i vores kreditoplysningsbureau.

Vi skal dog gøre dig opmærksom på, at uanset at du efter databeskyttelsesforordningen har fuld ret til at gøre indsigelser imod Experians behandling af dine data i vores kreditoplysningsbureau, vil din indsigelse ikke nødvendigvis føre til, at vores behandling af dine data ophører, eller at dine data slettes. Dette skyldes, at vi som kreditoplysningsbureau har hjemmel til at behandle person- og virksomhedsoplysninger.


Experian som databehandler

Når Experian som databehandler behandler personoplysninger, sker det på vegne af vores kunder og kun efter skriftlig instruks i en databehandleraftale, der er indgået med vores kunder (f.eks. i forbindelse med Kreditstatus produktet). Vores kunder er således dataansvarlige for behandlingen af disse personoplysninger. Experians behandling af personoplysninger som databehandler, er adskilt fra vores kreditoplysningsbureau og foregår udelukkende i vores servicebureau. Såfremt du har spørgsmål til Experians behandling af dine data, er du velkommen til at kontakte os.


Ændringer til denne databeskyttelsespolitik

Vi forbeholder os retten til til enhver tid at opdatere og ændre denne databeskyttelsespolitik. 


Kontakt os

Hvis du har spørgsmål til Experians registrerede oplysninger på dig eller din virksomhed, beder vi dig kontakte Experians forbrugerservice på tlf.: 87 46 56 56 (hverdage 10:00 – 12:00), Lyngbyvej 2, 2100 København Ø, eller på e-mail: forbrugerservice@experian.dk

Har du spørgsmål til denne databeskyttelsespolitik eller dine rettigheder som registreret, kan du kontakte vores databeskyttelsesrådgiver på e-mail: dpodenmark@experian.com

Har du spørgsmål til dine rettigheder som registreret, som Experian ikke kan hjælpe dig med, kan du henvende dig/klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, tlf.: 33 19 32 00.
 

Hvilken information indsamler vi, når du bruger vores websites?

Denne sektion forklarer, hvilke personoplysninger vi indsamler fra dig, når du bruger virksomhedssiderne på vores hjemmeside, og hvordan vi bruger dem. Vi opfordrer dig til at læse denne sektion grundigt. For at gøre det nemmere har vi opdelt sektionen i mindre bidder og et antal længere afsnit. 

Denne sektion beskriver, hvordan dine personoplysninger bruges af denne hjemmeside og leverer information til vores markedsføring. Vi behandler også personoplysninger gennem de produkter og tjenester, vi tilbyder vores kunder, som du kan læse mere om på vores hjemmeside. Denne sektionen beskriver ikke, hvordan Experian behandler dine personoplysninger, hvis du er eller bliver kunde hos Experian. 

Det er vigtigt, at du læser denne sektion sammen med enhver anden meddelelse omhandlende behandling af data eller retfærdig behandling, som du kan modtage fra os ved særlige lejligheder, når vi indsamler eller behandler personoplysninger om dig, så du er fuldt ud klar over, hvordan og hvorfor vi bruger dine oplysninger. Denne sektion er et supplement til de øvrige meddelelser og er ikke tiltænkt som en tilsidesættelse af dem.


Links til tredjepartssider

Denne hjemmeside indeholder links til tredjepartssider, plug-ins og programmer. Hvis du klikker på disse links eller aktiverer disse forbindelser, kan det give de relevante tredjeparter mulighed for at indsamle eller dele data om dig. Vi har ikke kontrol med disse tredjepartssider og er ikke ansvarlige for deres behandling af data. Hvis du forlader vores hjemmeside, opfordrer vi dig til at læse databeskyttelsespolitikken på den nye hjemmeside, du besøger.

 

Når vi henviser til ‘Experian’ i denne sektion, mener vi Experian A/S, Lyngbyvej 2, 2100 København Ø

Experian er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, du angiver på hjemmesiden.

Hvis der er noget, du er i tvivl om vedrørende denne sektion, er du velkommen til at kontakte os på dpodenmark@experian.com