Hvordan sikrer man, at et lån er ansvarligt både for den, der låner ud, og for den, der skriver under? Det spørgsmål trak fuldt hus på D15 Tech Arena, da Experian Danmark på Folkemødet 2026 inviterede til debat om ansvarlig kreditvurdering.
I panelet, styret af Hans Ravnkjær Larsen fra Dansk IT, sad Pia Voldmester, partner i Kromann Reumert, Christian Brandt, direktør i Finans & Leasing, June Crondahl, udviklingskonsulent i KFUM’s Sociale Arbejde, og fra Experian Jakob Færgeman, Principal Consultant, og Bo Rasmussen, Chief Commercial Officer Northern Europe.
June Crondahl satte tonen fra start: “Bag hvert eneste lån står der faktisk et menneske. Og målet med ansvarlig kreditgivning må simpelthen være at sikre, at færrest mulige mennesker mister deres økonomiske fodfæste.”
Hvad gør ansvarlig kreditvurdering svær i praksis?
Ansvarlig kreditvurdering forudsætter, at långiveren kender låntagerens økonomi godt nok til at vurdere, om lånet kan betales tilbage. Men hvor går grænsen? Pia Voldmester formulerede dilemmaet sådan: “Hvor meget skal man vide? Hvor dybt skal man grave i folks økonomiske oplysninger for at føle sig sikker på, at den, der låner pengene, kan betale tilbage?”
Reglerne skelner mellem, hvad långivere skal, og hvad de bør. Den fortolkningsmargen er svær at navigere i, forklarede Jakob Færgeman: myndighederne anbefaler, at man bruger opdaterede gældsoplysninger, men det er ikke et krav. Derfor kan en kreditvurdering i dag bygge på data, der er 10-11 måneder gamle. Meget kan nå at ændre sig i en privatøkonomi på den tid.
Danmark mangler et samlet gældsoverblik
Panelet var bredt enigt om, at bedre og friskere data er vejen til mere ansvarlige lån. Christian Brandt pegede på et konkret hul: “Vi er det eneste land på nær Frankrig i Europa, som ikke har en gældsdatabase, hvor man kan se, hvad kunden skylder i dag.”
Et skridt på vejen findes allerede. Finans & Leasing og Experian står sammen bag KreditStatus, et positivt kreditoplysningssystem med dagligt opdaterede gældsdata fra forbrugslånsbanker. Udfordringen er, at de største banker endnu ikke leverer data ind, selvom de selv beder kunderne dokumentere deres forbrugslån. For Jakob Færgeman handler det om, hvem reglerne er til for: “Det er den enkelte borger, der skal beskyttes. Det er ikke bankernes tabsprocent, der skal beskyttes, det er borgerne.”
Til november får branchen desuden mulighed for at registrere restancer, altså betalinger man er bagud med, før en sag ender i RKI. Det giver långiverne mulighed for at bremse i tide, inden en presset økonomi bliver til en gældsspiral.
RKI beskytter flere, end det udelukker
Antallet af registrerede i RKI er faldet fra omkring 215.000 til 165.000 siden 2008. Et positivt tal, men Bo Rasmussen mindede publikum om, hvad der gemmer sig bag det: “Det er 165.000 historier af kød og blod, og det skal man hele tiden huske på.”
Registeret opfattes ofte som en skamstøtte, men fungerer i praksis som en beskyttelse: det forhindrer, at mennesker med alvorlige betalingsproblemer gældsætter sig yderligere. June Crondahl tilføjede en vigtig nuance, hvis en registrering spærrer for al ordentlig kredit, risikerer udsatte borgere at blive skubbet ud på det grå lånemarked med langt dyrere og mere hensynsløse lån. Balancen mellem beskyttelse og udelukkelse skal hele tiden vejes, og dataminimering skal tænkes med.
Der er samtidig grund til optimisme. June Crondahl henviste til undersøgelser fra sammenslutningen af frivillige, gratis gældsrådgivninger, som viser, at 87 procent af de borgere, der har været igennem rådgivning, ikke stifter ny gæld heller ikke på længere sigt.
Fra debat til handling
Panelet efterlod tre konkrete spor. Politikerne skal anerkende, at manglen på et samlet gældsoverblik er et reelt problem, uden politisk vilje flytter embedsværket sig ikke. Kommunikationen til borgerne skal skrives i et sprog, alle forstår; June Crondahl inviterede Experian til at gennemgå brevene til de registrerede sammen, og invitationen blev taget imod på stedet. Og privatøkonomi skal ind tidligere i børns liv, gerne på skoleskemaet, som Jakob Færgeman foreslog.
Bedre data handler i sidste ende om mennesker: flere skal have fair adgang til kredit, og færre skal miste fodfæstet undervejs. Det er den mulighed, som panelet bad hele branchen om at gribe.
Lyt til hele debatten. Vil du høre hele diskussionen, publikums spørgsmål og panelets afsluttende råd? Lyt til hele debatten fra Folkemødet 2026 her på siden.
Q&A | Fem spørgsmål og svar om ansvarlig kreditvurdering
Hvad er ansvarlig kreditvurdering?
Ansvarlig kreditvurdering betyder, at långiveren undersøger låntagerens økonomi grundigt nok til at vurdere, om lånet kan betales tilbage, før pengene udbetales. Siden 2008 har ansvaret ligget hos kreditgiveren, og formålet er at beskytte den enkelte mod at ende i en gæld, der ikke kan håndteres.
Hvad er forskellen på RKI og et positivt gældsregister?
RKI er et register over dårlige betalere: står du der, kan du som udgangspunkt ikke få lån. Et positivt gældsregister viser derimod din samlede, aktuelle gæld, også den, du betaler til tiden. Det giver långiveren et retvisende billede, før et nyt lån bevilges.
Hvad er KreditStatus?
KreditStatus er et positivt kreditoplysningssystem, som Finans & Leasing og Experian har udviklet sammen. Forbrugslånsbanker indberetter dagligt opdaterede gældsdata, så långivere kan se en ansøgers aktuelle forpligtelser. De største banker deltager endnu ikke, hvilket panelet på Folkemødet 2026 efterlyste.
Hvorfor har Danmark ikke et samlet gældsoverblik?
Danmark er ifølge Finans & Leasing det eneste EU-land på nær Frankrig uden en samlet gældsdatabase. Panelet pegede på manglende politisk prioritering og på, at ansvaret er spredt over flere ministerier. Konsekvensen er, at hverken långivere eller borgerne selv nemt kan se den samlede gæld.
Hvordan hjælper bedre data låntagerne?
Friske gældsdata gør det muligt at opdage tidlige faresignaler, fx flere nye lån på kort tid, og bremse en gældsspiral, før den vokser. Samtidig giver gode data en hurtigere og smidigere låneproces for det store flertal, der sagtens kan betale.