• I februar 2026 gik 397 danske virksomheder konkurs. Det er et fald på 3,6 procent sammenlignet med februar 2025.
  • Handels- og transportbrancherne har fortsat faldet i antallet af konkurser fra januar, mens byggeriet havde lidt flere konkurser sammenlignet med februar 2025.

Experian seneste tal for konkurser viser et fald på 3,6 procent i februar 2026 sammenlignet med for et år siden. 397 virksomheder gik konkurs i den netop overståede måned.

Dermed fortsætter antallet af konkurser med at falde i begyndelsen af året sammenlignet med 2025. Udviklingen kommer efter en periode med lidt flere konkurser generelt i andet halvår 2025.

– Trods global usikkerhed forbliver konkurstallene relativt lave og stabile. Vores seneste data viser, at februar oplevede et lille fald i forhold til året før, hvilket understøtter det overordnede billede af et robust erhvervsliv. Vi ser ingen større udfordringer på kort sigt, selvom der bestemt er usikkerhed til stede,” siger Bo Rasmussen, direktør hos Experian.

Læs hele konkurskursanalysen

Stigning på Sjælland og Sydjylland i februar

Selvom det samlede niveau for konkurser er faldet, er der stadig markante regionale forskelle i februar. Sjælland og hovedstadsområdet har sammen med Sydjylland haft lidt flere konkurser sammenlignet med samme måned i 2025.

Lolland-Falster og Midt- og Vestjylland er de områder i Danmark, hvor faldet i konkurser har været størst.

I alt gik 167 virksomheder konkurs i februar i hovedstaden, og dermed står området for over 40 procent af alle Danmarks konkurser.

Transport, restauration og bygge/anlæg er de brancher, hvor relativt flest går konkurs pr. 1000 aktive virksomheder.

Gennemsnitsalderen på de konkursramte virksomheder i februar er cirka 7,6 år. Den ældste blev etableret i 1953, 6 virksomheder er fra før 2000 og 83 virksomheder er etableret i 2024 eller senere.

Experian hjælper virksomheder

I en tid med usikkerhed og skiftende markedsvilkår er det vigtigt, at virksomheder baserer deres beslutninger på solide data. Som en førende aktør inden for data og analyse hjælper Experian danske virksomheder med at navigere i økonomiske udsving, håndtere risiko og skabe et stærkere fundament for fremtiden.