Hvordan navigerer man som samfund, når teknologien udvikler sig hurtigere, end beslutningerne kan følge med, og når afhængigheden af udenlandsk teknologi pludselig står øverst på dagsordenen? Det var spørgsmålet, da Experian og Dansk IT på Folkemødet 2026 inviterede til debat om digital suverænitet.
I panelet sad Lars Findsen, tidligere chef for både Politiets og Forsvarets Efterretningstjeneste, Christian Hüttemeier, rådgiver i Ulveman & Børsting og tidligere partisekretær, samt Jakob Færgeman, Principal Consultant, og Bo Rasmussen, Chief Commercial Officer Northern Europe, begge fra Experian.
Hvad betyder digital suverænitet i praksis?
Digital suverænitet handler om at kunne træffe egne teknologiske valg, uden at koble sig af verden. Panelet var påfaldende enigt om, at en fuld afkobling fra de store amerikanske techplatforme hverken er mulig eller ønskelig. Christian Hüttemeier sagde det ligeud: “Det er så integreret i hinanden, at vores samfund ville bryde sammen, hvis vi fjernede de amerikanske tjenester. Det er jo ikke det samme, som at vi ikke skal sørge for at lave noget af vores eget.”
Lars Findsen foreslog at tale om balance frem for afkobling: mere diversitet i vores tech-stacks og flere europæiske løsninger, mindre for at lukke nogen ude og mere for at give europæiske virksomheder den skala, der kan styrke europæisk økonomi og vækst.
Hvorfor kræver det en langsigtet strategi?
Beslutninger truffet i hastværk bliver sjældent de klogeste. Findsens diagnose af den måde, vi reagerer på i dag, blev debattens gennemgående billede: “Vi hopper lidt fra tue til tue. Meget, meget reaktivt.” Hans anbefaling var at træde et skridt tilbage, afklare hvad vores egne interesser faktisk er, og først derefter lægge en linje. Han mindede samtidig om, at forandring også åbner døre: når tingene bevæger sig, opstår der masser af muligheder, også forretningsmæssige, for dem, der har tænkt sig om og kan agere strategisk.
Bo Rasmussen supplerede med et krav til beslutningstagerne: forstå teknologien godt nok til at kunne sætte en retning. Uden en overordnet strategi ender man med at reagere på hver eneste enkeltsag, der dukker op.
Hvor kan Europa og Danmark stå stærkt?
Kapløbet om at udvikle de grundlæggende AI-modeller er langt fremme andre steder, men anvendelsen er stadig åben. “Brugen af AI, det kan vi selv styre, og der tror jeg, vi skal gøre os endnu mere umage,” sagde Jakob Færgeman og pegede samtidig på kvanteteknologi som et felt, hvor europæiske virksomheder står stærkt, og hvor Danmark kan forstærke det europæiske fodaftryk.
Udfordringen er kapital. “Der er masser af europæiske, rigtig dygtige techvirksomheder, der bliver købt af amerikanske virksomheder, og så er de amerikanske,” konstaterede Bo Rasmussen. Christian Hüttemeier satte det på spidsen: “Jeg kan ikke nævne, hvilken by i Europa der er vores svar på Silicon Valley. Den er der jo ikke.” Hans recept var at starte med offentlige investeringer og gøre det attraktivt for privat, risikovillig kapital at følge efter.
Regulering delte panelet en anelse. Jakob Færgeman efterlyste mere ensartet fortolkning af fælles regler, så virksomheder kan planlægge deres infrastruktur på tværs af landegrænser. Bo Rasmussen mindede om bagsiden af for lidt: regulering beskytter borgernes data, og den tryghed er en forudsætning for tilliden til hele det digitale samfund.
Fra erkendelse til handling
Debattens mest optimistiske pointe var, at det første skridt allerede er taget. “Erkendelsen er kommet, og nu skal vi i gang med at agere,” som Bo Rasmussen formulerede det. Jakob Færgeman fremhævede, at flere allerede eksperimenterer med europæiske alternativer, en tysk delstat, Aarhus Kommune og dele af Digitaliseringsmiministeriet, og at erfaringerne herfra bliver værdifulde for alle andre: “Det er ikke planen, der er det vigtige. Det er planlægningsprocessen, der er vigtig.”
Lars Findsen fik det sidste råd med på vejen til beslutningstagerne: “Tag jer den tid, der skal til, til at tænke jer godt om.” For gevinsten ved kloge, langsigtede teknologivalg tilfalder i sidste ende os alle, i form af vækst, arbejdspladser og tryghed om de data, vores digitale hverdag bygger på.
Lyt til hele debatten. Vil du høre hele diskussionen, publikums spørgsmål og panelets afsluttende råd? Lyt til hele debatten fra Folkemødet 2026 her på siden.
Q&A | Fem spørgsmål og svar om digital suverænitet
Hvad betyder digital suverænitet?
Digital suverænitet betyder, at et land eller en region selv kan træffe sine teknologiske valg, hvilke systemer man bygger på, hvor data ligger, og hvem man er afhængig af. Det handler om handlefrihed og balance i teknologivalgene, ikke om at lukke sig ude fra omverdenen.
Kan Danmark klare sig uden amerikansk teknologi?
Nej, ikke i dag. Panelet på Folkemødet 2026 var enigt om, at amerikansk teknologi er så integreret i samfundet, at en fuld afkobling ikke er realistisk. Vejen frem er i stedet mere diversitet i tech-stacket og flere europæiske løsninger side om side med de eksisterende.
Hvor har Europa teknologiske styrker?
Panelet pegede især på anvendelsen af AI, hvor kapløbet stadig er åbent, og på kvanteteknologi, hvor europæiske virksomheder allerede står stærkt. Danmark kan spille en rolle i at forstærke det europæiske fodaftryk på begge områder, hvis kapitalen og talenterne bliver i Europa.
Hvad anbefalede panelet beslutningstagerne?
Tre ting gik igen: Forstå teknologien godt nok til at sætte en retning. Læg en langsigtet strategi i stedet for at reagere på enkeltsager, at hoppe “fra tue til tue”, som Lars Findsen kaldte det. Og omsæt erkendelse til konkret handling gennem investeringer og uddannelse.
Hvem afprøver allerede europæiske alternativer?
Jakob Færgeman nævnte tre igangværende eksperimenter: en tysk delstat, Aarhus Kommune og dele af Digitaliseringsmiministeriet, som alle er i gang med at afprøve europæiske løsninger. Erfaringerne derfra viser, at det kan lade sig gøre, og bliver et vigtigt grundlag for andres beslutninger.