I maj 2026 gik 399 danske virksomheder konkurs — et fald på 30,7 procent sammenlignet med maj 2025. Det 12-måneders glidende gennemsnit er nu på det laveste niveau siden corona-perioden.
Nye tal fra Experian viser, at 399 danske virksomheder gik konkurs i maj 2026. Det er 177 selskaber færre end i samme måned sidste år svarende til et fald på 30,7 procent. Dermed fortsætter den nedadgående udvikling i konkurserne, som har præget de seneste måneder.
Samtidig viser tallene, at antallet af konkurser over de seneste 12 måneder er faldet sammenlignet med de forgående 12 måneder. Det årlige gennemsnit er derfor nu på det laveste niveau siden slutningen af 2020. Det understøtter billedet af et erhvervsliv, der generelt står stærkere, end mange måske havde forventet ved indgangen til året.
– Konkursniveauet ligger aktuelt på et forholdsvis lavt niveau, og maj bød på et markant fald sammenlignet med samme måned sidste år. Det er særlig bemærkelsesværdigt i en periode, hvor både virksomheder og forbrugere fortsat navigerer i betydelig international usikkerhed, siger Bo Rasmussen, der er direktør i Experian.
Virksomhederne er mere optimistiske end forbrugerne
Den økonomiske udvikling tegner et lidt blandet billede. Forbrugertilliden er fortsat faldende blandt andet som følge af geopolitiske spændinger og fortsat høje priser. Omvendt er erhvervstilliden steget en smule.
Udviklingen spejler det fænomen, som økonomer flere steder har beskrevet som en ‘vibe session’ – en situation, hvor oplevelsen af økonomien er væsentligt mere negativ end de faktiske økonomiske nøgletal.
Samtidig er forventningerne til renten igen begyndt at ændre sig. Hvor der tidligere på året var udsigt til mindre rentefald, peger stigende inflationsbekæmringer nu i retning af svagt højere renter.
– Der er ikke meget, der tyder på en markant forværring af virksomhedernes situation. Tværtimod ser vi fortsat et robust erhvervsliv, selv om usikkerheden fylder i både medier og blandt forbrugerne, siger Bo Rasmussen.
Udviklingen i antallet af konkurser i Danmark de seneste 3 år
Hold musen over grafen, for at se de forskellige værdier.
1.235 medarbejdere uden job
Selvom antallet af konkurser faldt markant, havde flere af de konkursramte virksomheder ansatte. I alt blev 1.235 medarbejdere berørt af konkurserne i maj. Medarbejderne var dog koncentreret i blot 114 af de 399 konkursramte virksomheder.
De konkursramte virksomheder havde en gennemsnitsalder på knap ti år. Som vanligt udgjorde yngre virksomheder en stor del af konkurserne.
Blandt de største konkurser i måneden var der samtidig en usædvanlig stor spredning på tværs af brancher, hvilket tyder på, at konkurserne ikke er koncentreret i enkelte sektorer, men snarere afspejler individuelle udfordringer i de enkelte virksomheder.
Experian hjælper virksomheder
I en tid med usikkerhed og skiftende markedsvilkår er det vigtigt, at virksomheder baserer deres beslutninger på solide data. Som en førende aktør inden for data og analyse hjælper Experian danske virksomheder med at navigere i økonomiske udsving, håndtere risiko og skabe et stærkere fundament for fremtiden.