Okt 2022 | Konkurser & Analyser |

For at imødekomme de værste konsekvenser af de stigende energiudgifter indfører et bredt flertal i Folketinget et loft over priserne ved at yde lån. Mange vil imidlertid blot sænke dybere ned i gældssumpen, og man kan undre sig over, hvorfor det offentlige må give kreditter uden at vurdere låntagers betalingsevne? 

Af Bo Rasmussen, direktør hos Experian, der blandt andet driver RKI-registret.  

Hvorfor skal det offentlige ikke kreditvurdere? (finans.dk)

Som samfund står vi med en række alvorlige konsekvenser på energimarkedet. De afledte udfordringer for borgere i Danmark er nu også for alvor kommet på radaren hos politikerne, der som løsning indfører et loft over energipriserne i form af et lån til alle de danskere, der har fået højere energiomkostninger.

Som kreditbureau undrer vi os dog over flere forhold ved den nye ordning.

Umiddelbart lyder det jo meget fint, at især de mest pressede på privatøkonomien og blandt virksomheder får en hjælpende hånd. Det flugter jo meget godt med den samfundskontrakt, vi har i Danmark, hvor det offentlige hjælper, når der er behov for det

I dette tilfælde kan problemet for samfundet og den enkelte dansker dog være, at udfordringerne blot bliver skudt længere ud i fremtiden. Og det vil muligvis være til et endnu værre udgangspunkt. Dér er jo netop gode grunde til, at långivere normalt skal kreditvurdere deres kunder – det skal sikre en finansiel stabilitet, men det skal også beskytte forbrugeren, så han eller hun ikke ender i en gældsspiral. Jeg frygter derfor, at regeringens udspil vil sætte flere i en negativ, længerevarende gældsspiral, når staten skal agere finansieringsvirksomhed.

Som långivere er du altid underlagt skrappe krav til kreditvurdering, uagtet om der skal gives et lån på 2.000 kroner eller 2 millioner kroner, og derfor undrer det os, at det offentlige giver en kredit til potentielt rigtig mange danskere uden at skele til den enkeltes evner til at tilbagebetale. Det er i øvrigt samme fremgangsmåde, man har benyttet i mange år med SU-lån.

Den nemmeste løsning for de mest pressede danskere er at lade det offentlige betale ekstraregningerne uden krav om tilbagebetaling, men det er der ingen, der hverken kan eller vil. Og det vil meget nemt komme til at gå ligesom med udbetalingen af Varmechecken, hvor den ikke udelukkende gik til trængende danskere.

Påvirker samfundsøkonomien

Ud over de privatøkonomiske aspekter for den enkelte er der ifølge min mening også en række bredere samfundsproblemer forbundet med, at det offentlige giver et ukritisk lån til danskerne.

Jeg er helt med på, at det ville være inflationsmæssigt udfordrende at dække alle danskeres udgifter eller give flere varmechecks, men når energiregningerne her og nu bliver lavere for husholdningerne, kommer det jo også til at puste til forbruget og dermed også potentielt inflationen. Det er vigtigt, at politikernes finanspolitik ikke kommer til at spænde for centralbankernes pengepolitik, selvom det gør ondt på den korte bane.

Samtidig er det jo heller ikke utænkeligt, at spareiveren i en vinter med knaphed på energi bliver mindre, når du ikke står og skal betale de skyhøje regninger nu og her. Selvfølgelig er danskerne klar over, at regningen skal betales på et tidspunkt, men jeg frygter, at mange ikke har sat pengene til side, når betalingen skal ske, da de fleste lige nu er presset ud over det sædvanlige.

Sporene skræmmer

Når du giver markante lån bredt til befolkningen uden kreditvurdering, er det uundgåeligt, at der vil være en del af gælden, der ikke bliver tilbagebetalt. Dermed er der en overhængende risiko for, at statens inddrivelsessystemer får en endnu mere uoverskuelig opgave i fremtiden. Allerede i dag er gælden til det offentlige i en anseelig milliardklasse, og det bliver sandsynligvis kun værre med et energilån.

Jeg forstår, at det er svært at stå over for en vinterperiode, der kommer til at gøre ondt økonomisk, men det er spørgsmålet, hvor meget og hvordan det offentlige skal hjælpe os danskere uden at undersøge vores kreditværdighed. Bundlinjen bliver med stor sandsynlighed, at vi alle kommer til at samle regningen op før eller senere.