Mar. 2026 | Datadrevet vækst & insights |

Mange virksomhedsejere opdager først vigtigheden af en god kreditvurdering, når de får afslag på en kreditansøgning eller bliver mødt med skærpede betalingsbetingelser fra en leverandør. I realiteten burde kreditværdighed være noget, man arbejder med løbende – som en integreret del af virksomhedens strategi.

Kreditværdighed er nemlig ikke bare et tal i et regneark. Det er et signal om økonomisk stabilitet, om du kan overholde dine forpligtelser, og om andre kan regne med dig som partner. En høj kreditrating åbner døre – til kapital, samarbejdsmuligheder og tillid i markedet.

Her får du en gennemgang af, hvordan du som ejer eller økonomiansvarlig i en SME-virksomhed kan arbejde målrettet med at forbedre både kreditværdighed og rating.

Hvad er kreditværdighed og kreditrating?

Kreditværdighed er en samlet vurdering af din virksomheds evne og vilje til at betale sine regninger – både i dag og fremadrettet. Det er det, banker, leverandører og samarbejdspartnere bruger til at vurdere risikoen ved at arbejde sammen med dig.

Kreditratingen er det kvantitative udtryk for den vurdering. Den angives typisk som en score, hvor en høj score betyder lav risiko – og omvendt. Din rating bliver beregnet af aktører som Experian (via fx RKI Rating), banker eller leasingfirmaer, og bygger på data som:

  • Betalingshistorik og eventuelle RKI-anmærkninger
  • Regnskabstal og nøgletal (likviditet, soliditet, overskud etc.)
  • Branche- og markedsrisici
  • Ejerstruktur, alder og ledelseshistorik
  • Negative begivenheder som konkurs, rekonstruktion eller retssager

5 konkrete tiltag til en bedre rating

  1. Styrk din betalingshistorik
    Det første og vigtigste: betal dine regninger til tiden – altid. Hvis du har tendens til at udskyde betalinger, eller hvis du bliver overset i systemerne, risikerer du at opbygge en dårlig betalingsprofil. Mange kreditvurderingsmodeller bruger denne historik som væsentlig indikator. Har du allerede en negativ historik, så vis forbedring: Overhold betalingsfrister konsekvent i minimum 12 måneder – det kan forbedre din rating markant.
  2. Hold din gældsandel i skak
    En høj gældsprocent skaber usikkerhed omkring din evne til at betale fremtidige regninger. Har du meget gæld i forhold til din omsætning eller egenkapital, vil det trække din rating ned.Arbejder du med leasing eller kortfristede lån? Sørg for at nedbringe disse så hurtigt som muligt, og prioriter at få betalt gammel gæld af før du optager ny.
  3. Få styr på regnskaber og økonomi
    Årsregnskabet er ofte det første, eksterne aktører kigger på. Det skal være indberettet til tiden, afspejle virkeligheden og vise stabilitet. Et sundt driftsresultat, positiv egenkapital og god likviditet giver en bedre rating. Har du haft et dårligt regnskabsår? Så brug det næste til at dokumentere forbedringer – og suppler evt. med forklaringer, fx i ledelsesberetningen.
  4. Undgå eller ryd op i RKI-registreringer
    En betalingsanmærkning i RKI vil næsten altid have negativ effekt – og det gælder også ældre registreringer. Få et overblik over, om din virksomhed står registreret, og hvis den gør, så betal kravet og få registreringen slettet. I tvivlstilfælde kan det også være relevant at kontakte kreditor eller Experian for at undersøge, om noget kan afvises som fejl.
  5. Følg din kreditvurdering løbende
    Du kan ikke forbedre noget, du ikke kan måle. Med RKI Rating fra Experian kan du løbende se, hvordan din virksomhed bliver vurderet. Det gør det muligt at sætte ind de rigtige steder, følge effekten af dine tiltag – og dokumentere over for banker og leverandører, at du har styr på økonomien.

Vil du vide, hvordan din virksomhed vurderes?

Tjek din RKI Rating - og få indsigt, der kan styrke din forretning.
Læs mere her

Ekstra tip: Gennemsigtighed skaber tillid

Sørg for, at dine oplysninger i offentlige og private registre er korrekte og opdaterede. Det gælder fx:

  • CVR- og selskabsdata (adresse, kontaktoplysnigner, ejerstruktur)
  • Årsregnskaber og nøgletal
  • Opdateret selskabsstatus og branchekode

Fejl eller manglende data kan føre til, at du får en lavere score – simpelthen fordi vurderingsmodellerne mangler noget at arbejde med.

Hvor lang tid tager det at forbedre sin rating?

Forbedring af kreditrating er ikke noget, der sker fra dag til dag. Det kræver systematisk arbejde – men selv små ændringer kan gøre en forskel, især hvis du starter fra et lavt udgangspunkt. Mange rating modeller vurderer især de seneste 6-12 måneders udvikling, så det er aldrig for sent at gå i gang.

Brug RKI Rating som pejlemærke

Ved at bruge RKI Rating som værktøj, kan du få indsigt i, hvordan du vurderes – og hvordan du kan forbedre dig. Du kan bruge vurderingen aktivt i dialog med samarbejdspartnere, dokumentere forbedringer over tid og planlægge økonomiske tiltag med højere præcision.