Vores seneste konkurs-tal viser et stort fald. Færre selskaber lukkede for sidste gang i august 2025 sammenlignet med for et år siden. 309 virksomheder gik konkurs i den netop overståede måned, mens tallet var 351 i august 2024. Det er et fald på 12 %.
Konkurstallene har bevæget sig op og ned fra måned til måned i år. Men generelt ser vi dog færre konkurser, og det danske erhvervsliv er i fremgang.
Ifølge Bo Rasmussen, der er direktør hos Experian, er det normalt, at sommermånederne – inklusive august – generelt byder på forholdsvis få konkurser.
– Der er generelt stille hos skifteretterne og domstolene hen over sommeren, og vi ved af erfaring, at efteråret som regel bringer flere konkurser. Derfor er det forventeligt, at vi kommer til at opleve en stigning i konkurstallet de næste måneder.
– Det er dog ikke et udtryk for, at noget står galt til – det er ganske enkelt en pukkel i sagsbehandlingen, vi ser hvert år. Det samlede billede er fortsat positivt, og dansk erhvervsliv står stærkere end for få år siden under inflations- og rentekrisen, siger Bo Rasmussen.
Udviklingen i antallet af konkurser i Danmark de seneste 3 år
Hold musen over grafen, for at se de forskellige værdier.
Regionale forskelle
Når man zoomer ind på de danske regioner, er der tydelige forskellige i, hvor konkurserne sker. I august gik 0,36 ud af hver 1.000 aktive virksomheder konkurs set på tværs af landet.
Lolland-Falster og Sjælland havde den relativt største andel af konkurser i august – 0,77 virksomheder ud af 1000 er gået konkurs i august. Det drejer sig om ni virksomheder.
Ser man på de seneste 12 måneder, er det hovedstadsområdet, der har den største andel af konkurser med 10,1 selskaber pr. 1.000 aktive virksomheder.
Bornholm ligger i den modsatte ende af skalaen med blot 3,5 konkurser pr. 1.000 virksomheder, hvilket er den laveste andel af konkurser i det seneste år.
Derudover har Fyn og Sydjylland oplevet et markant fald i konkurser sammenlignet med august sidste år.
Experian hjælper virksomheder
Selvom udviklingen på nuværende tidspunkt ser positiv ud, understreger Experian-direktøren, at virksomheder stadig skal være påpasselige og basere deres beslutninger på solide data. Som en førende aktør inden for data og analyse hjælper Experian virksomheder med at navigere i komplekse markeder, håndtere risiko, træffe velinformerede beslutninger og sikre en rentabel drift gennem avanceret dataanalyse og kreditvurdering.
Gennemsnitsalderen på de konkursramte virksomheder i august er cirka 7,5 år. Den ældste blev etableret i 1979, 12 virksomheder er fra før 2000, og 80 virksomheder etableret i 2023 eller senere.