Jun 2022 | Konkurser og analyser |

840 danske virksomheder gik konkurs i maj, og det er en stigning på 66 procent fra maj 2021. Det er fortsat afviklingen af iværksætterselskaber (IVS), der driver konkurserne, men i horisonten lurer nye problemer for erhvervslivet.

Antallet af maj-konkurser i dansk erhvervsliv er fortsat på et højere niveau end de foregående år.

Ifølge vores seneste konkursanalyse gik 840 danske virksomheder konkurs i maj 2022. I samme måned i 2021 gik 506 danske virksomheder konkurs, og der er således sket en stigning på 66 procent.

– Det er bekymrende, at vi ser flere konkurser nu, selvom en del af konkurserne sker i IVS’er, der reelt ikke har været aktive. Uanset hvad er der pil op på antallet af konkurser, og det begynder at få større betydning for dansk erhvervsliv og dansk økonomi, siger Bo Rasmussen, direktør hos Experian.

Kreditvurdering bliver vigtigere

Stigningen sker samtidig med, at fristen for tilbagebetaling af momslån og A-skattelån under corona forfaldt 1. april, og det er Bo Rasmussens forventning, at det kommer til at skubbe konkurstallet endnu højere op senere på året.

Experian-direktøren pointerer, at virksomhedernes kreditpolitik skal tage hensyn til de aktuelle usikkerheder i samfundsøkonomien. Samtidig skal finansvirksomhederne gøre en indsats for at yde ansvarlig långivning, når virksomhederne kommer til at konvertere hjælpepakkerne til traditionelle banklån i løbet af de næste måneder.

– Det er naturligvis altid vigtigt, at dine kunder kan vedligeholde og betale lån tilbage. Men med den aktuelle usikkerhed er det særligt vigtig. Det er sandsynligt, at flere virksomheder kommer i klemme med restancer de kommende måneder, advarer Bo Rasmussen og fortsætter:

– Flere tusinde virksomheder har lige nu svært ved at tilbagebetale eller vedligeholde de lån, som er optaget i kølvandet på corona. Og det er spørgsmålet, hvornår og hvor mange af dem, der må dreje nøglen om. Men bundlinjen er, at det desværre er et lidt mudret billede, der viser sig for dansk erhvervsliv lidt ude i horisonten, fortæller Bo Rasmussen, der også noterer, at fx højere renter, pressede forsyningskæder og høj inflation er med til at øge usikkerheden.

Hent analysen her