Loading...

N&K Spedition: Vores kreditvurdering tager få minutter

N&K Spedition kører en hård politik, når de skal indgå nye samarbejder: Alle udenlandske virksomheder bliver kreditvurderet.

Da Inge Lauridsen startede i N&K Spedition for 22 år siden, var der rigeligt med plads til alle medarbejderne i en almindelig villa. I dag er Inge senior-regnskabsassistent, og hun har hundrede kolleger alene i Esbjerg. Hertil kommer ti datterselskaber i Danmark, Norge, Sverige, Litauen, Spanien og Kina.

N&K har specialiseret sig i temperaturreguleret transport af fødevarer, og der er altid over 300 aktive kunder i porteføljen. Mange af dem er rigtig store eksportører. Nye kunder kommer til på daglig basis, og proceduren ligger helt fast, fortæller Inge Lauridsen:

“Med mindre det handler om småbeløb, kreditvurderer vi alle udenlandske virksomheder. Dem er der flest af, så vi bruger selvfølgelig tid på det, men det kan sagtens betale sig. Vi styrer uden om risici, og det er meget sjældent, at vi har tab.”

Et godt beslutningsgrundlag

N&K køber sine rapporter hos Experian, men det er Inge Lauridsen selv, der slår op i databasen – ofte 10-15 gange om dagen. Alle eksisterende kunder skal nemlig kreditvurderes hvert år, og data bliver også brugt til forsikring:

“Vi forsikrer altid udeståender over et vist beløb. Hvis kreditmaks er under 25.000 euro, skal vi dokumentere over for vores forsikringsselskab, at kunden er kreditværdig. Vi kan også finde på at gå efter en stor ordre, hvor kreditforeningen ikke vil dække hele beløbet. Så har vi brug for et sikkert grundlag, når vi skal beslutte, om vi selv vil stå for resten.”

De hurtige svar

Med 6-800 rapporter om året er N&K en af Experians vigtige kunder, og Key Account Manager Annette Elsberg tager gerne til Esbjerg for at besøge virksomheden, når den årlige kontrakt skal forhandles på plads. Og Inge Lauridsen har ingen planer om at ophæve den:

“En hurtig onlineløsning er helt uundværlig, når vi har så mange opslag hver dag. Systemet er også dejlig effektivt, når der kommer en speditør og spørger, om han må køre for en ny kunde. Det tager kun et par minutter, før jeg kan svare ja eller nej.”

N&K Spedition

Virksomheden blev startet i 1988 med fokus på transport af fisk og
frugt/grønt mellem Danmark og Holland. I 2017 fusionerede N&K med hollandske HSF Logistics, og i dag er koncernen Europas største inden for temperaturreguleret transport.

 

BIGnet

Experian er en del af det internationale BIGnet-samarbejde, som leverer lokale data af høj kvalitet.

BusinessInsight

Når N&K skal kreditvurdere danske virksomheder, henter Inge Lauridsen nøgletallene i erhvervsbasen BusinessInsight.