Loading...

Virksomheder vil konkurrere på datasikkerhed

Datatyverier udgør en stadig stigende trussel mod virksomheder i alle størrelser. Sjusk med kundernes data kan udløse kæmpebøder fra myndighederne, og to ud af tre europæiske forbrugere frygter identitetstyveri og misbrug af betalingsoplysninger. Det giver en konkurrencemæssig fordel til de virksomheder, der kan tilbyde den bedste og sikreste datahåndtering.

For tiden vokser listen over virksomheder, der bliver pålagt milliardbøder efter databrud. Inden for de seneste uger har det britiske datatilsyn uddelt kæmpebøder for brud på datasikkerheden til både flyselskabet British Airways og hotelkæden Marriott, og tidligere på året blev Google straffet for dårlig håndtering af persondata.

Når sådanne sager fylder i mediebilledet, er det ikke kun myndighederne, der holder ekstra øje med virksomhederne. Ifølge Michael Jensen, der er Senior Product Manager i analysevirksomheden Experian og ekspert på Fraud-området, er historierne med til at gøre forbrugerne utrygge og mere påpasselige med deres data.

 – Vores egne undersøgelser viser, at to ud af tre internetbrugere i Europa frygter identitetstyveri. Det skærper forbrugernes opmærksomhed og gør dem mere bevidste om at handle med de virksomheder, der passer godt på deres personfølsomme oplysninger, siger Michael Jensen, og fortsætter:

– Dermed bliver god datahåndtering et afgørende konkurrenceparameter. Hos Experian oplever vi, at flere virksomheder arbejder strategisk med datasikkerhed, også som en del af deres branding og markedsføring. For eksempel har en af vores internationale bankkunder erklæret det som deres mission at positionere sig som den sikreste bank på deres hjemmemarked.

Overvågning jagter stjålne data på det mørke net

Det er ofte millionsagerne med de store internationale spillere, der optager spalteplads i medierne. Men virksomheder i alle størrelser er udsatte og dermed interesserede i at øge deres datasikkerhed.

– Vi oplever et stigende behov hos vores kunder for løsninger, der kan hjælpe med at beskytte deres kunders identitet. Dels er de drevet af den reelle risiko for at lide økonomiske og imagemæssige tab ved et databrud, men også i høj grad af forbrugerne stigende bevidsthed, siger Michael Jensen.

På den baggrund har Experian udvidet deres , blandt andet med tjenesten Experian CyberAgent, der er udviklet til netop at tackle trusler om identitetstyveri.

Platformen består af en web-overvågningsteknologi, der via løbende monitorering i Experians databaser og The Dark Web indhenter data fra mere end 600.000 websites dagligt. På den måde samler tjenesten automatisk individuelle data, som bliver distribueret ulovligt.

Tilmeld dig Experians Fraud Seminar 2019, og hør mere om de nyeste svindel-tendenser.