Loading...

Blogindlæg: Hvem vinder The Millenials?

Den energiske, digitalt overlegne generation er rykket ind på indkøbskontorerne og tager imod på direktørgangene.  Som forbrugere er de hurtige på tasterne. Kritiske, men købedygtige Du vil sælge og vinde deres gunst – hvad gør du?

Blogindlægget er publiceret her: www.internationalhandel.dk/kreditstyring/kreditstyring-the-millenials

Millenialhjernen
Vid mest – og vid det det rigtigeKun den perfekte, mest underholdende og lettilgængelige kundeoplevelse er godt nok til den nye tids forbruger. At styrke kundeoplevelse har derfor topprioritet for selv de største og mest trimmede organisationer i Europa. Men lige så enkelt, det lyder, lige komplekst er det at skyde sig ind på, hvad det er, de ønsker sig? The Millenials – den nye tids forbrugere.Konkurrencens vinder er de organisationer, der først har mest viden om deres kunders behov, drømme – og betalings-evne. Det handler om at vide det rigtige og vide det hurtigst. Konkurrencen bygger derfor på at skaffe de rette datakilder – og enkelt sagt forvandle Big Data til hverdags-kundebeslutninger. Millenials vil gøre hurtige, tilfredsstillende og underholdende (online) forretninger. Er du parat?

Den velsmurte kundemotor

Forudsætningen for at matche kunde-forventninger i fremtiden er en forretningsmotor, der kan køre på den nye olie. Data. Uendelige mængder af bits and bytes, genereret når forbrugere og virksomheder kommunikerer. For den nye tids kunde – uanset om hun er forbruger eller indkøbsansvarlig – er perspektivet ikke skræmmende, men for etablerede virksomheder, der før har brugt solide kreditrapporter, samtale og kontraktudveksling som sikker valuta, kan omstillingen være lidt af en mundfuld.

Fremtidsparat?

At møde de nye regler for kunde-engagement  kan ende med at kræve en helt ny forretningsstrategi. Det erkendte 79 procent af 255 adspurgte beslutningstagere i en fremtids-survey, The new Rules of Costumer engagement i bank og telesektoren i EMEA foråret 2015. Mange andre typer af virksomheder har siden rapportens offentliggørelse testet deres fremtids parathed i en online benchmark op imod resultatet på www.decisioningvision2020.com.

Yd service, undgå onlinesvindel

Undersøgelsen har siden dannet grundlag for en række best practice-værktøjer, der skal hjælpe virksomheder med at erhverve den rigtige kunde fra en start samt beskytte kunden, når først hun er inde i butikken. Online-svindel er nemlig rykket ind i forretningslivet med tordenstøvler på, og det er blevet et af de vigtigste kort at have på hånden i spillet om kundernes gunst: At være i stand til at bevare personoplysninger under sikkerhedsmæssigt forsvarlige rammer. Download 4 guides til at forbedre kundeoplevelsen

Kend – og elsk din kunde som dig selv

Hvad indebærer det at kende sin kunde? Fra en ende af, handler det om at stå ved sin strategi og finde de kunder, virksomheden har brug for – samt måder at sige pænt nej til resten. Det kræver, at der findes troværdige data at træffe beslutninger på. Men også en automatiseret proces , der kan bearbejde de komplekse data hurtigt og ensartet.

Får jeg mine penge hjem?

Er den nye kunde solvent? Kan jeg regne med at få pengene hjem. Er der grund til at modtage varsling ved tegn på betalings-vanskeligheder. Hvordan er mine kunders betalingsvaner generelt? Hvor stor er risikoen – hvilket kreditmaksimum vil være rentabelt – og sikkert på samme tid. Uden at den forvænte Millenials-kunde føler sig generet. Det er spørgsmål, der er muligt at få svar på – hvis man ved, hvilke kilder, man skal trække på.

Globale data 

Som analysehus med forretningsdata og kreditinformation under samme tag kan der arbejdes med informationer om både forbrugere og virksomheder. Der kan indsamles information i Danmark, Norden, Europa og på anmodning fra resten af verden. Viden, der omsættes i statistiske modeller eller deles med offentligheden i form af analyser, som denne benchmark over konkurser og nyetableringer  i Norge, Sverige, Danmark og Finland eller denne rapport, der giver overblik over konkursudviklingen i Europa.

Beslutningsmotorer

For en række virksomheder er det afgørende at finde den rette balance mellem sikkerhed og evnen til at tilfredsstille kunden lynhurtigt. Derfor lader banker på verdensplan, og i stigende omfang også i Danmark, deres kundeinformationer indgå i et software, der kan omsætte de umage data til et let tilgængeligt beslutningsoplæg – for eksempel en score, der viser, om en profil kræver yderligere research, eller der kan indgås aftale med det samme.

Det skal være et software, der kombinerer datakilder på tværs af afdelinger i en virksomhed, eventuelt sammenholder informationerne med eksterne kilder. Så er det slut med at sælge for enhver pris i den ene ende af virksomheden, for sidenhen – når betalingen udebliver – at blindbokse med inddrivelse i den anden.  Alle overvejelser indgår nu i samme digitale arbejdsgang og udgør en beslutningsmotor, der organiserer forretningsudviklingen og på samme tid skaber både service og tryghed.