Alarmerende mange forbrugere i Experians RKI register

Mere end 218.000 danskere er registreret

Pressekontakt

Har du som journalist brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte

Kim Bach
Director, Nordic head of Marketing & Communication
Telefon +45 53 61 13 08
Eller via mail

Alarmerende mange forbrugere i Experians RKI register

En ny analyse fra Danmarks største register over dårlige betalere – Experians RKI register – melder om historisk høje tal. Faktisk så høje, at Experian nu opfordrer til, at der nedsættes en gældskommission, der skal komme de mest sårbare forbrugere til undsætning.

Antallet af registrerede, størrelsen på den samlede gæld og den gennemsnitlige gæld per skyldner er alle højere end tidligere. Mere end 218.000 danskere står nu opført i Experians RKI register, og de skylder tilsammen mere end 11,5 mia. kr.

Landets største register over dårlige betalere, Experians RKI register, rummer flere registrerede og mere gæld end nogensinde. Fra januar 2010 til januar 2011 er gælden hos privatpersoner i registret vokset fra godt 9 mia. kr. til 11,5 mia. kr. – en stigning i den samlede gæld på mere end 27 pct.

Vores analyse viser, at rekordmange danskere er ramt af gæld, og vi kan se, at de registrerede skylder flere penge væk end tidligere. Gæld er blevet et begreb, som vi som samfund er nødt til at forholde os til. Det er personlige tragedier, der er på spil, og gældsproblematikken har efter vores bedste overbevisning nu nået et omfang, hvor vi i Experian råber vagt i gevær og opfordrer til handling, siger adm. direktør i Experian, Christoffer Spangenberg.

Experians analyse viser, at 218.592 danskere nu står opført i Experians RKI register, svarende til 5,03 pct. af den voksne befolkning. Det er en stigning på 5,1 pct. i forhold til januar 2010, hvor 208.060 danskere stod opført i registret. Hver dårlig betaler tegner sig for 2,75 sager pr. person og en gennemsnitlig misligholdt gæld på 52.918 kr. Med andre ord har de registrerede flere sager på halsen, og de skylder mere end tidligere.

Experian: Nedsæt en gældskommission

Experians undersøgelse kortlægger fordelingen af de registrerede på en række parametre som for eksempel geografi og alder. Ser man på de registreredes alder, viser analysen, at de 21-30-årige er den aldersgruppe, hvor andelen af registrerede er højest.

Jeg vil opfordre til, at politikere, erhvervsliv og forbrugere nu sætter sig sammen og får undersøgt gældsproblematikken, så vi kan finde fælles løsninger, der kan få de gældsramte på ret køl igen. Ud fra vores analyse kan vi for eksempel se, at mange unge er pressede på økonomien, og derfor er det ekstra vigtigt, at vi får sat ind i tide. At ryge ind i gæld så tidligt i livet kan have store personlige og sociale omkostninger, og det er i øvrigt rigtig dyrt for samfundet, siger adm. direktør i Experian, Christoffer Spangenberg.

Han henviser til, at der udover den samlede forbrugergæld i RKI registret på mere end 11,5 mia. kr. skal lægges en lang række ekstra omkostninger for eksempel i form af, at skyldnerne vælger en uddannelse fra og i stedet tager et job, der giver penge her og nu.

Ser man på den geografiske fordeling blandt skyldnerne, skiller Region Sjælland sig ud som den region med relativt flest dårlige betalere; her er 6,00 pct. af de bosiddende opført i Experians RKI register. De ti kommuner med den største andel af RKI-registrerede er da alle også beliggende øst for Storebælt. Med 9,66 pct. af den voksne befolkning i Experians RKI register er Lolland Kommune den kommune i Danmark med den højeste andel registrerede i RKI.

Download faktaark >>

 

Her er de gode råd, som Experian anbefaler til forbrugere, der skylder penge væk eller er registreret i Experians RKI register

 


For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Head of Marketing and Communication, Kim Bach, tlf. 5361 1308, e-mail kim.bach@experian.com


Om Experians RKI register

Experians RKI register sikrer danske virksomheder mod økonomiske tab og dårlige betalere. RKI registret består bl.a. af en database, hvori virksomheder kan registrere og søge efter dårlige betalere, både i form af andre virksomheder eller private borgere. Registeret kan enten bruges forebyggende mod indgåelse af købsaftaler med nye dårlige betalere eller opfølgende, hvor virksomheder adviseres, hvis en eksisterende kunde registreres som dårlig betaler.

Om Experian

Experian hjælper virksomheder og organi­sationer med at øge deres indtjening. Det gør Experian ved at stille viden og værk­tøjer til rådighed, der øger salget, målretter markedsføringen og reducerer risikoen for tab. Experian i Danmark består bl.a. af Ex­perian RKI, som er Danmarks største reg­ister over dårlige betalere, Experian KOB, som er Danmarks største erhvervsdatabase samt Experian Decision Analytics (tidligere Experian Scorex), som leverer en unik kombi­nation af dataintelligente teknologier og kon­sulentbaserede, skræddersyede løsninger til virksomheder inden for Risk Management.

Experian er markedsledende i Danmark og er et datterselskab af det børsnoterede Ex­perian, som er repræsenteret over det meste af verden.

  • © Experian 2012. Alle rettigheder forbeholdt.