Pressekontakt
Har du som journalist brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte
Kim Bach
Director, Nordic head of Marketing & Communication
Telefon +45 53 61 13 08
Eller via mail
Mindre fald i antallet af konkurser i januar
456 virksomheder gik konkurs i januar, og sammenlignet med 469 konkurser i januar sidste år, er der tale om et mindre fald på 2,8 pct. Det viser en ny analyse fra kredit- og analysevirksomheden Experian.
2011 startede med et lille fald i antallet af konkursramte virksomheder sammenlignet med samme måned sidste år. Januar er historisk set en måned med et lidt lavere antal konkurser end årsgennemsnittet, og denne januar var antallet af konkursramte virksomheder altså 2,8 pct. lavere end januar måned i fjor.
Det er særligt Lolland-Falster, Bornholm og Grønland, der har oplevet de relativt største fald i antallet af konkurser i januar 2011. Udover disse tre mindre områder er det Syddanmark og Sjælland, som viser store relative fald i januar. Hovedstaden og Færøerne har derimod haft de relativt største stigninger i antallet af konkurser sammenlignet med januar 2010. I hovedstaden drejer det sig om 19,4 pct. flere konkurser i januar 2011. Et kig på brancher viser, at brancherne Bygge & Anlæg og Administrative tjenesteydelser har haft de relativt største fald i antallet af konkurser i januar 2011 sammenlignet med samme måned sidste år. Derimod har brancherne Kultur, Forlystelser & Sport samt Sundhedsvæsen oplevet de relativt største stigninger i antallet af konkurser. Bygge & Anlæg har i øvrigt som den eneste branche oplevet et mindre fald i antallet af konkurser set over de seneste 12 måneder. I januar 2011 blev der etableret 1.814 nye virksomheder i Danmark, og hermed fortsætter tendensen fra 2010 med en stigende etableringslyst blandt danske iværksættere. Sammenlignet med januar 2010 blev der i den forgangne måned stiftet 28,7 pct. flere nye virksomheder. Det er særligt på Fyn og i Østjylland, at stigningen i nye selskaber i januar var størst sammenlignet med samme måned sidste år. Bornholm, Midt- og Vestjylland samt Grønland havde som de eneste et mindre antal nyetablerede selskaber i januar 2011 end i januar 2010. 2 En simpel fremskrivning af etableringerne i januar til at omfatte hele 2011, viser at der estimeres en stigning på hele 14 pct. – naturligvis med det forbehold, at det kun baseres på januars tal for nyetablerede selskaber.Stigende etableringslyst fortsætter i 2011
Download konkursstatistikken her >>
