Pressekontakt
Har du som journalist brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte
Kim Bach
Director, Nordic head of Marketing & Communication
Telefon +45 53 61 13 08
Eller via mail
Hver tredje iværksætter er forsvundet
Det er hårde tider for landets iværksættere. 14.082 nye selskaber er startet op i løbet af årets første ni måneder. Det er 34,6 pct. færre end de 21.527 selskaber, der blev etableret fra januar til september i 2008.
Den seneste måned bekræfter tendensen. I september er der etableret 1.535 nye selskaber, hvilket er et fald på 29,5 pct. i forhold til september 2008.
”Efter årets tre første kvartaler kan vi gøre status og se, at danskernes iværksætterlyst er dalet markant. Den seneste måned bekræfter tendensen – det er mere end hver tredje iværksætter, der har droppet planerne om at starte op for sig selv i forhold til 2008,” siger kommunikationschef i Experian, Camilla Rose.
45 pct. flere konkurser i september
I analysen måler Experian også antallet af konkurser i dansk erhvervsliv. I september 2009 er 488 virksomheder gået konkurs, hvilket er en stigning på 45,2 pct. i forhold til september 2008.
Brancherne undervisning og transport er hårdest ramt. I transportbranchen er 25 virksomheder gået konkurs i september, mens ni transportvirksomheder måtte dreje nøglen om i september sidste år.
For yderligere oplysninger kontakt venligst:
- Kommunikationschef Camilla Rose, tlf. 70 10 01 07.
