Pressekontakt
Har du som journalist brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte
Kim Bach
Director, Nordic head of Marketing & Communication
Telefon +45 53 61 13 08
Eller via mail
Færre konkurser i august
Med 358 konkurser i august måned er det nu tredje måned i træk, at landets største kreditvurderingsselskab, Experian, kan melde om fald i antallet af konkurser. De 358 konkurser er det laveste antal registreret på en måned i 2009, men antallet er stadig markant højere end antallet af konkurser i august 2008.
"358 er det laveste antal konkurser registreret på en måned i dette kalenderår. Tallene viser altså en svagt nedadgående tendens, når vi kigger på de foregående måneder i år. Sammenligner vi derimod med august sidste år, er der tale om en stigning på ca. 56 pct. på det samlede antal konkurser, så vi er stadig ikke nået ned på niveauet før finanskrisen,” siger kommunikationschef i Experian, Camilla Rose.
I analysen måler Experian også antallet af nyetablerede danske selskaber. 1.199 selskaber blev etableret i august 2009, hvilket er et fald på 36,8 pct. i forhold til august 2008. De første otte måneder af 2009 er der etableret 12.547 selskaber mod 19.349 i de første otte måneder af 2008.
”Vi ser, at antallet af nyetablerede selskaber til stadighed er faldende. Så selv om konkurstallene viser, at det kan synes mindre risikofyldt at starte egen virksomhed op nu, end da finanskrisen var på sit højeste, viser det, at det endnu ikke har påvirket iværksætteriet i positiv retning,” siger kommunikationschef Camilla Rose.
Et kig ud over brancherne viser da også, at antallet af konkurser i nogle brancher er for opadgående, mens antallet i andre er faldende. For nogle måneder siden var billedet anderledes dystert med fald i alle brancher, men for nogle brancher ser udviklingen ud til at være vendt. Blandt de brancher, der har oplevet et fald er brancherne andre serviceydelser og kultur, forlystelser og sport.
