Pressekontakt
Har du som journalist brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte
Kim Bach
Director, Nordic head of Marketing & Communication
Telefon +45 53 61 13 08
Eller via mail
Højeste antal konkurser nogensinde
Aldrig før er så mange danske virksomheder gået konkurs på en måned. 434 virksomheder har drejet nøglen om i løbet af oktober, hvilket er en stigning på 83,9 pct. i forhold til samme periode sidste år. Krisen kradser i alle dele af landet og i alle brancher, viser en ny opgørelse fra kredit- og analysevirksomheden Experian.
I al den tid, der har været målt på konkurser, har det aldrig set mere dystert ud (siden 1993). Med 434 konkurser blandt danske virksomheder, har oktober sat en trist rekord. Tallet er det højeste antal konkurser, der nogensinde er målt på en måned, og markerer, at den økonomiske afmatning for alvor er slået igennem i dansk erhvervsliv.
De 434 konkurser i oktober er en stigning på 83,9 pct. i forhold til oktober sidste år, og set over en 12-måneders periode, er der ligeledes tale om en markant stigning. Set over en 12-måneders periode er der fundet en stigning sted på 39,1 pct., således at det samlede antal konkurser for de seneste 12 måneder er 3.232 virksomheder. I de første ti måneder af 2008 er 2.736 virksomheder gået konkurs, hvilket ved en simpel fremskrivning vil betyde, at 3.283 virksomheder vil gå konkurs i 2008.
”Experian har tre indikatorer, der måler på samfundsøkonomiske tendenser. En årlig vurdering på virksomhedernes regnskaber, der viser, hvor mange selskaber, der har retning mod konkurs, analyser over antallet af virksomheder, der er registreret i RKI, og så konkursanalyser. Gennem et stykke tid har vi set flere og flere virksomheder, der er registreret som dårlige betalere i RKI registret, og i det lys er det rekordstore antal konkurser, vi nu ser, mindre overraskende”, siger kommunikationschef Camilla Rose fra Experian.
Et kig på danmarkskortet viser, at alle områder i Danmark er ramt af et stigende antal konkurser. Midt- og Vestjylland og Sjælland er dog blandt de hårdest ramte. I Midt- og Vestjylland er 43 virksomheder bukket under i oktober 2008, hvilket er en stigning på 437,5 pct. i forhold til de otte konkurser, der indtraf i oktober 2007.
Konkursernes fordeling på brancher viser, at brancherne fast ejendom samtbygge og anlæg er blandt de hårdest ramte. Mens blot 12 virksomheder bukkede under i oktober 2007 i ejendomsbranchen, har 43 virksomheder været nødsaget til at lukke i oktober 2008, hvilket er en stigning på 258,3 pct.
Danskernes iværksætterlyst har de seneste måneder ikke været hæmmet af krise-snakken, men tendensen ser nu ud til at være vendt. 1.963 selskaber blev etableret i oktober 2008, hvilket er en stigning på 23,1 pct. i forhold til oktober 2007. Sammenligner man de første ti måneder af 2008 med de første ti måneder i 2007, har der været et fald i antallet af nyetablerede selskaber på 5,1 pct.
Download statistik til pressemeddelelsen her >>
Om Experian
Experian hjælper virksomheder og organi sationer med at øge deres indtjening. Det gør Experian ved at stille viden og værk tøjer til rådighed, der øger salget, målretter markedsføringen og reducerer risikoen for tab. Experian i Danmark består bl.a. af Ex perian RKI, som er Danmarks største reg ister over dårlige betalere, Experian KOB, som er Danmarks største erhvervsdatabase samt Experian Decision Analytics (tidligere Experian Scorex), som leverer en unik kombi nation af dataintelligente teknologier og kon sulentbaserede, skræddersyede løsninger til virksomheder inden for Risk Management.
Experian er markedsledende i Danmark og er et datterselskab af det børsnoterede Ex perian, som er repræsenteret over det meste af verden.
