Pressekontakt
Har du som journalist brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte
Kim Bach
Director, Nordic head of Marketing & Communication
Telefon +45 53 61 13 08
Eller via mail
Fem gode sommerråd: Sådan undgår du RKI-registrering
Sommerferien nærmer sig og forude venter ferie, sol og strand – og måske en ubehagelig overraskelse. Mange danskere kommer nemlig hjem fra ferien til et brev om registrering fra Experians RKI-register. Experian giver her fem gode råd til, hvordan du som forbruger undgår at havne i Experians RKI-register.
Synet af visne potteplanter er ikke det eneste ubehagelige syn, der møder feriehjemvendte danskere. En ubetalt regning glemmes hen over ferien, og ind dumper brevet fra Experians RKI-register.
”Selv om dansk økonomi har været inde i en gunstig periode, og flere danskere har råd til at gennemføre drømmerejsen, vender mange alligevel hjem til økonomiske tømmermænd. Hvordan undgår man at havne i den situation, og hvordan undgår man en ferie, der går op i bekymringer over økonomi? Der vil vi gerne give nogle af vores erfaringer videre,” siger kommunikationschef i Experian Camilla Rose. Danske forbrugere skylder mere end 8,2 mia. kroner til danske virksomheder og butikker. Det er både private og erhvervsvirksomheder, der tegner sig for gælden. Kredit- og analysevirksomheden Experian har udarbejdet fem enkle forholdsregler, der kan hindre negative overraskelser, når du vender solbrændt hjem fra ferie. Hvis de gode råd følges, skulle forbrugerne, ifølge Experian, være bedre sikret mod neglebidning over økonomiske bekymringer på den hårdt tiltrængte sommerferie.
