Markant fald i konkurser fortsætter

RKI og KreditStatus

Experians RKI-register er Danmarks største register over dårlige betalere.

Experian A/S og brancheorganisationen Finans & Leasing har indgået et samarbejde omkring KreditStatus – et middel til at undgå for stor gældssætning i det danske samfund.

Markant fald i konkurser fortsætter

Marts ser ud til at cementere den seneste positive trend i antallet af konkurser med et fald på næsten 30%, sammenholdt med marts 2013. Dermed kommer 2014 exceptionelt godt fra start med et første kvartal, der har det laveste antal konkurser siden 2008. 

I marts 2014 var der 339 konkurser, svarende til et fald på 29,8% sammenholdt med marts 2013. Dermed repræsenterer 1. kvartal et fald på 26,8% i forhold til samme periode sidste år, og 12-måneders gennemsnittet er det laveste siden 2009. 

”Det er første gang siden 2008, vi ser et så overbevisende fald, så der er bestemt grund til at glæde sig på dansk erhvervslivs vegne”, siger Frank Papsø, nordisk direktør for analyse og forretningsudvikling hos Experian. ”Hvis den tendens fortsætter, er det et stort skridt i den rigtige retning for dansk økonomi”. 

Positive takter over hele linjen – på Bornholm overlever alle

Regionalt går det fremad over stort set hele landet, kun Grønland viser en stigning i antallet af konkurser i marts, ikke en eneste virksomhed var nødt til at lukke og slukke pga. konkurs på Bornholm i marts, og i alle andre regioner ser vi et fald. 

Et ejendomsmarked i bedring – og en transportbranche under pres

Det er branchen Transport, der har den største stigning i antallet af konkurser sammenlignet med marts 2013, mens branchen Fast ejendom har haft de relativt største fald i antallet af konkurser. 

”Ejendomsmarkedet især inden for kontor har gennemgået en stor finansiel konsolidering gennem krisen. De faldende konkurser tyder på, at denne konsolidering er ved at være færdig. Ejendommenes værdier er bragt i overensstemmelse med den underliggende gæld, og det til trods for et marked med fortsat høje og stigende tomgangsprocenter i Københavnsområdet. Man kunne dog fortsat ønske sig større fremgang i udlejningsaktiviteten”, siger Frank Papsø. 

”Vi ser fortsat, at IT- og kommunikation ligger højt, hvad angår konkurser år-til-dato, men det er rigtig positivt, at denne sektor lige nu demonstrerer et stort fald.” 

”Det stigende antal konkurser for transport vidner om en fortsat presset vognmandsbranche, hvor især eksportvognmænd presses af udenlandske aktører. Danmark har store udfordringer med international konkurrenceevne, og derfor bør der være fokus på de danske lønninger samt skatter og afgifter. Det er dog positivt, at især nationalt transportarbejde er svagt stigende – det kunne tyde på, at indenlandske dele af dansk økonomi er under genopretning.” 

Kontakt:

Frank Papsø, Nordisk direktør for analyse og forretningsudvikling hos Experian: 51 41 20 89

  • © Experian 2017. Alle rettigheder forbeholdt.