Antallet af konkurser er igen på vej op

319 virksomheder konkurs før ferien

RKI og KreditStatus

Experians RKI-register er Danmarks største register over dårlige betalere.

Experian A/S og brancheorganisationen Finans & Leasing har indgået et samarbejde omkring KreditStatus – et middel til at undgå for stor gældssætning i det danske samfund.

319 virksomheder konkurs før ferien

Experian   02-07-15

Antallet af konkurser er igen på vej op, viser seneste tal fra analysevirksomheden Experian. Selvom man ikke skal tillægge månedsudsving for stor betydning, er det tegn på, at der ikke ligefrem er hæsblæsende fart på dansk økonomi, vurderer brancheorganisationen Dansk Erhverv

I juni måned måtte 319 virksomheder dreje nøglen om med konkurs. Det er 33 procent flere end i juni sidste år, hvor antallet var 232. Det giver et halvår, hvor fire ud af seks måneder har budt på et stigende konkurstal i forhold til niveauet sidste år.
”Ved første øjekast ser det ud som om, optimismen i erhvervslivet har svært ved at dæmme op for konkurserne. Endnu en måned stiger antallet i forhold til sidste år, men ser vi over et 12 måneders perspektiv er vi fortsat på ret kurs og i færd med at nedbringe niveauet”, siger Jens Hjortflod, administrerende direktør i Experian. Han påpeger, at da krisen ramte hårdest, var antallet omtrent fordoblet – 600 konkurser i de værst ramte måneder.

Ingen hæsblæsende udvikling

Hos Dansk Erhverv kommenterer økonom Mira Nielsen, at juni måneds tal skal ses i lyset af, at der sidste år var overraskende få konkurser frem til efteråret, hvorefter antallet af konkurser steg igen.
”Malurten i bægret er, at det ikke går hurtigere med at få konkurstallet ned. Faktisk er der en mindre stigning i det 12 måneders glidende gennemsnit. Det lave niveau i 2014 er en del af årsagen, men det er også tegn på, at der ikke ligefrem er hæsblæsende fart på dansk økonomi,” siger hun.
Set fra et helikopterperspektiv spejler konkursudviklingen dog fint samfundsøkonomien lige nu, vurderer Dansk Erhverv:
”Det går stille og roligt fremad. Derfor forventer vi også at se, at antallet af konkurser fortsat vil have en nedadgående tendens, selvom fremgangen langt fra er kraftig nok til så få konkurser, som vi så i årene inden krisen ramte” siger Mira Lie Nielsen.

Lokale succeser

Erhvervslivet på Bornholm har klaret sig godt igennem de seneste 12 måneder og fremstår i juni med bare én enkelt konkurs. Over de 12 måneder gik otte konkurs på den populære ferieø – 10 færre end året før, hvor 18 gik konkurs. Også Nordjylland holdt status quo i juni med 28 konkurser – samme antal som i juni sidste år. Midt- og Vestjylland, Fyn og Sydsjælland måtte alle tåle flere konkurser i juni 2015 end året før, største procentvise stigning i Midt- og Vestjylland med 63 procent, mens stigningen i Sydsjælland var 58 procent, og Fyn 53 procent.
Igen i denne måned klarer Hovedstaden at nedbringe niveauet – denne gang med 25 procent (i alt 89 konkurser) Det bringer niveauet markante 12,4 procent ned, hvis man sammenligner med de forudgående 12 måneder.
Ser man på brancher, er det iøjnefaldende at Information og Kommunikation efter en rolig periode igen rammes af konkurser. 23 selskaber måtte lukke i juni 2015 som følge af konkurs, sidste år var antallet syv. Kultur, Forlystelser

Om Experian

Vi er verdens førende leverandør af data, analyser og statistiske modeller. Vi hjælper virksomheder med at styre kreditrisiko, forebygge svindel, målrette markedsføring og automatisere beslutningsprocesser. Vi hjælper også privatpersoner med at kende deres kreditværdighed og beskytte sig mod identitetstyveri. I 2014 udnævnte Forbes magazine os til at være én af verdens mest innovative virksomheder.

Vi beskæftiger omkring 16.000 mennesker i 39 lande. Vores hovedkontor ligger i Dublin, Irland, med operative hovedkvarterer i Nottingham (UK), Californien (USA) og São Paulo (Brasilien) Experian plc er noteret på London Stock Exchange (EXPN), og er en del af FTSE 100-indekset. Den samlede omsætning for finansåret 2014 var 4,8 mia. $

Vil du vide mere om Experian på globalt plan, kan du besøge www.experianplc.com. Du er også velkommen til se dokumentaren ‘Inside Experian’.

Experian i Norden

I Norden er Experian repræsenteret i Danmark og Norge. Den nordiske organisation er en del af EMEA (Europa, Mellemøsten og Afrika). I Danmark har Experian en hovedkontor på Østerbro i København samt en afdeling i Silkeborg. Vi beskæftiger omkring 120 mennesker inden for data, statistik, analyse, salg og markedsføring. Se mere på www.experian.dk

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Jens Hjortflod, administrerende direktør, Experian: Mob. +45 24 64 71 77, jens.hjortflod@experian.com.
Pressekontakt i øvrigt: +45 20 34 39 77

  • © Experian 2017. Alle rettigheder forbeholdt.