Antallet af konkurser i juli

tæt på 2008 niveau

RKI og KreditStatus

Experians RKI-register er Danmarks største register over dårlige betalere.

Experian A/S og brancheorganisationen Finans & Leasing har indgået et samarbejde omkring KreditStatus – et middel til at undgå for stor gældssætning i det danske samfund.

Antallet af konkurser i juli tæt på 2008 niveau

Når kun 10 konkurser skiller niveauet i år fra niveuet i juli 2008, er det et sundhedstegn, vurderer Dansk Erhverv på baggrund af nye tal fra Experian.

10 konkurser skiller nu konkursniveauet i juli 2015 fra niveauet for syv år siden i sommeren 2008, hvor 233 gik konkurs. Experians opgørelse for den forgangne måned fortæller om i alt 244 konkurser, svarende til et fald på 13,2 procent sammenlignet med juli sidste år. Det bringer niveauet tæt på niveauet fra sommeren før krisen begyndte at spænde ben for virksomhederne.

”Tallene skal dog ses i lyset af, at niveauet ofte er lavt i juli. Men det betyder ikke, at vi ikke skal glæde os over fremgangen, der indebærer, at 13,2 procent færre måtte dreje nøglen om end sidste sommer. Over et 12 måneders perspektiv giver det en nedgang på 1,5 procent og viser, at vi holder snuden i sporet, siger Jens Hjortflod, administrerende direktør i Experian.

Bedste månedstal siden februar 09

Juli-tallene har fået 12 måneders gennemsnittet til at falde til 363. Ikke siden februar 2009 er der set et lavere 12-måneders gennemsnit.
"Det fortæller os, at selvom krisen opløses langsomt, er kursen stabil. Erhvervslivet holder fast. For tre år siden i juli 2012 var niveauet væsentlig højere med 457 konkurser", påpeger direktøren.

Bakkes op af nøgletal

Hos Dansk Erhverv bekræfter politisk konsulent Sigurd Schou Madsen Erhverv, at konkursudviklingen afspejler en række andre vækstindikatorer, herunder udviklingen i detailsalg og forbrugertillid.
”Begge nøgletal rettede sig i sidste uge, og vi ser lige nu en række sundhedstegn for dansk økonomi, der tyder på, at opsvinget er på vej tilbage”, siger han.

Flere konkurser igen i efteråret?

Konkurstallet har det dog med at falde sidst på sommeren for så at stige igen til efteråret. Derfor mener Sigurd Schou Madsen ikke, vi har oplevet krisens sidste krampetrækninger. Ifølge Dansk Erhverv er der en god chance for, at vi vil se stigninger igen de næste måneder. Det skal vi imidlertid ikke fortvivle over.

Et grundvilkår

”Et vist niveau af konkurser er et grundvilkår i erhvervslivet og hver dag året rundt, er der virksomheder, der lukker og slukker, ligesom nye virksomheder kommer til. Det er kun ved at sætte nye skibe i søen, vi finder nye veje til vækst. Det er trist for den enkelte, der går konkurs, men det er ikke kun dårligt for samfundsøkonomien. Lukker en virksomhed fordi den ikke er levedygtig, bliver der frigjort hænder til nye aktiviteter.

God sommer for IT-branchen

En af de brancher, der slap godt gennem sommeren er Information og Kommunikation. Branchen omfatter IT-virksomheder, der ellers har måttet tåle relativt mange konkurser hen over året.

”Fra 23 konkurser i juni, faldt antallet til bare fire i juli - sidste år i juli var antallet 16! Det ser unægtelig godt ud og gør det svært at bevare pessimismen, selvom kompasnålen sikkert vil lave flere udsving hen over efteråret”, siger Jens Hjortflod, der også glæder sig over vækstindikatorer i brancherne Byggeri og anlæg samt Transportvirksomheder. Her ses nedgang i antallet af konkurser i branchen Bygge og anlæg fra 43 konkurser i juli sidste år til 27 i år. For Transportvirksomheder måtte 16 dreje nøglen om med konkurser i juli sidste år - i år er antallet reduceret til 12.

Om Experian

Vi er verdens førende leverandør af data, analyser og statistiske modeller. Vi hjælper virksomheder med at styre kreditrisiko, forebygge svindel, målrette markedsføring og automatisere beslutningsprocesser. Vi hjælper også privatpersoner med at kende deres kreditværdighed og beskytte sig mod identitetstyveri. I 2014 udnævnte Forbes magazine os til at være én af verdens mest innovative virksomheder.

Vi beskæftiger omkring 16.000 mennesker i 39 lande. Vores hovedkontor ligger i Dublin, Irland, med operative hovedkvarterer i Nottingham (UK), Californien (USA) og São Paulo (Brasilien) Experian plc er noteret på London Stock Exchange (EXPN), og er en del af FTSE 100-indekset. Den samlede omsætning for finansåret 2014 var 4,8 mia. $

Vil du vide mere om Experian på globalt plan, kan du besøge www.experianplc.com. Du er også velkommen til se dokumentaren ‘Inside Experian’.

Experian i Norden

I Norden er Experian repræsenteret i Danmark og Norge. Den nordiske organisation er en del af EMEA (Europa, Mellemøsten og Afrika). I Danmark har Experian en hovedkontor på Østerbro i København samt en afdeling i Silkeborg. Vi beskæftiger omkring 120 mennesker inden for data, statistik, analyse, salg og markedsføring. Se mere på www.experian.dk

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Jens Hjortflod, administrerende direktør, Experian: Mob. +45 24 64 71 77, jens.hjortflod@experian.com.

Sigurd Schou Madsen, erhvervspolitisk konsulent, Dansk Erhverv: Mob. +45 33 74 62 68, ssm@danskerhverv.dk

Pressekontakt i øvrigt: +45 20 34 39 77

  • © Experian 2017. Alle rettigheder forbeholdt.