Få hjælp til at komme videre
Vores konsulenter er klar til at svare på dine spørgsmål.
Åbningstider:
mandag-torsdag: kl. 8.00 til 16.30
fredag: kl. 8.00 til 16.00
![]() |
Ring til os +45 87 46 58 15 |
|
|
CHAT - KLIK HER |
Modtag Experians e-mail nyhedsbrev
Hvem er vi
Experian er globalt den største virksomhed på markedet for kredit- og markedsinformation.
Vi tilbyder en unik kombination af data, analyser og software som forvandler data til værdifuld indsigt. Vi hjælper vores kunder med at træffe bedre beslutninger, og skaber dermed værdi gennem hele kundecyklussen.
Læs mere om Experian
Den gode kreditcirkel
mandag den 07. sep. 2009
Træffer du økonomiske beslutninger på baggrund af mavefornemmelser? Har du som leder eller bestyrelsesmedlem din værktøjskasse i orden i forhold til at undgå tab på dårlige betalere? Danske virksomheder har tilsammen mere end ni mia. kroner til gode ifølge Experians RKI register. Læs her, hvad der kendetegner en grundig og løbende kreditproces.
Træffer du økonomiske beslutninger på baggrund af mavefornemmelser? Har du som leder eller bestyrelsesmedlem din værktøjskasse i orden i forhold til at undgå tab på dårlige betalere? Danske virksomheder har tilsammen mere end ni mia. kroner til gode ifølge Experians RKI register. Læs her, hvad der kendetegner en grundig og løbende kreditproces.
Danske virksomheder rammes hvert år hårdt på økonomien på grund af utilstrækkelig økonomistyring. Helt præcist har danske virksomheder mere end ni mia. kroner udestående. En stor del af de udestående beløb kunne være undgået, hvis en effektiv kreditproces havde erstattet mavefornemmelser og subjektive vurderinger af kunder og samarbejdspartnere.
Ikano Bank er en af de virksomheder, der har omlagt kreditvurderingsprocessen. Banken arbejder mod en fuldautomatiseret løsning, hvilket medfører en langt mindre risiko for tab. Jakob Færgemann, Risk Manager i Ikano Bank, fortæller om processen:
"I Ikano bank har vi sammen med Experian forbedret vores risikostyring. Det mindsker risikoen for tab på eksisterende samt nye erhvervskunder, og desuden bidrager den automatiserede proces til at sikre et højt serviceniveau overfor vore samarbejdspartnere," siger Jakob Færgeman, Risk Manager i Ikano Bank"
Når virksomheder kommer i klemme og må skrive store beløb på tabskontoen, hænger det ofte sammen med en tro på, at man med det blotte øje er i stand til at afsløre, hvem der er en dårlig betaler. Men desværre er det ikke så let:
"En dårlig betaler antager alle former og størrelser. Små håndværksmestre, store produktionsvirksomheder og alle typer privatpersoner, og det er netop derfor det er så vigtigt, at få sat sin kreditvurdering i system. Faktisk kan vi se en stigning i antallet, der betaler tilbage, når de får en påmindelse med advarsel om RKI registrering. Vi er gået fra, at ca. 45 pct. betalte deres gæld ved påmindelse om RKI registrering - nu er tallet steget til ca. 60 pct.," siger adm. direktør i Experian Danmark, Robert Neble Larsen.
Risikoen for at møde en dårlig betaler er reel. Der er ca. 220.000 selskaber i Danmark. Af dem, som har offentliggjort et regnskab, har ca. 19 pct. retning mod konkurs, ifølge Experians analyser. Omkring 34.500 virksomheder er lige nu registreret i Experians RKI register, og tilsammen skylder de mere end 1,3 mia. kr. Antallet af virksomheder og forbrugere, der er registreret i RKI registret, er i vækst, hvilket stiller yderligere krav til de økonomiansvarlige rundt omkring i landets virksomheder.
"Det er blevet tydeligt igennem de sidste par år, at der er kommet øget fokus på at sikre sig som virksomhed. Det er afgørende, at man som virksomhed ikke forfalder til kreditvurdering fra gang til gang, men at man i stedet implementerer et mere automatisk system i den enkelte virksomheds rutiner, som gør, at såvel nye som eksisterende kunder bliver kreditchecket. Det er en langt mere effektiv proces, og det risikominimerer virksomheden for tab," slutter Robert Neble Larsen.
Vidste du, at:
- Omkring 34.500 firmaer er registreret i RKI og skylder mere end 1,3 mia. kr. Virksomheder og forbrugere skylder mere end 9 mia. kr.
- 60 pct. af skyldnerne betaler deres gæld, når de får advarslen fra Experians RKI register.
- Hver dag foretager dansk erhvervsliv 74.600 kredittjek i RKI registret - det bliver til 18,6 mio. kredittjek årligt.
- I løbet af 2008 voksede RKI registret med godt 300.000 betalingsanmærkninger. Lige nu er der registreret 574.000 betalingsanmærkninger i RKI registret.
- I august måned gik 358 virksomheder konkurs. Da finanskrisen var på sit højeste, var tallet knap 600. Der er ca. 220.000 selskaber i Danmark. Af dem, som har offentliggjort et regnskab, har ca. 19 pct. retning mod konkurs. At have konkursretning vil sige, at en virksomhed har underskud og samtidig en egenkapital, der er negativ eller er mindre end lovkravet.
Læs mere om værktøjer, der kan minimere din risiko for tab.
Gå til Experians analyser




