Få hjælp til at komme videre
Vores konsulenter er klar til at svare på dine spørgsmål.
Åbningstider:
mandag-torsdag: kl. 8.00 til 16.30
fredag: kl. 8.00 til 16.00
![]() |
Ring til os +45 87 46 58 15 |
|
|
CHAT - KLIK HER |
Modtag Experians e-mail nyhedsbrev
Hvem er vi
Experian er globalt den største virksomhed på markedet for kredit- og markedsinformation.
Vi tilbyder en unik kombination af data, analyser og software som forvandler data til værdifuld indsigt. Vi hjælper vores kunder med at træffe bedre beslutninger, og skaber dermed værdi gennem hele kundecyklussen.
Læs mere om Experian
Danskerne RKI-tjekker sig selv som aldrig før
mandag den 07. sep. 2009
Experian har gjort det muligt for danskerne at tjekke, om de står opført i Experians RKI register på nettet, og den nye service har allerede vist sig at være en stor succes. Siden lanceringen i juni har næsten 67.000 danskere besøgt www.dininfo.dk , og siden har skabt kontakt til en ny type af skyldnere. Læs mere om dininfo.dk og få gode råd til at undgå de dårlige betalere.
Et par klik med musen, et log-in med ens personlige digitale signatur og man er i stand til at få et hurtigt overblik over ens egen status i RKI registret. Siden juni måned har danskerne døgnet rundt og ganske gratis kunne søge information om sig selv i RKI registret over dårlige betalere via Experians nye webportal, www.dininfo.dk.
Den nye selvbetjeningsservice har vist sig at være rigtig populær blandt danskerne. Næsten 67.000 har på blot tre måneder besøgt dininfo.dk, og 20.000 har prøvet at logge sig ind med digital signatur for at tjekke deres RKI-status. Her kan de se, om de er registreret i Experians RKI register, og hvor meget de skylder til hvilke virksomheder. Experian ser den store interesse for at tjekke ens RKI-status som et skridt på vejen til at skabe et bedre forhold imellem skyldnerne og de danske virksomheder, som har kunder registreret i RKI registret.
"Vi ved, at det er afgørende for de fleste skyldnere, der ender med at komme ud af deres gæld, at de få et overblik over deres situation. Med dininfo.dk tror vi, at langt flere skyldnere vil kunne få et godt overblik over deres gæld på en nem og hurtig måde og dermed blive ansporet til at komme ud af den negative spiral, som den gældsplagede ofte oplever, hvor man blot stifter større og større gæld," siger Jakob Nielsen, Regional Product Manager i Experian.
Får fat i en ny gruppe skyldnere
Ud over de mange besøgende på dininfo.dk har Experian haft den positive oplevelse, at mange af de brugere, der har logget sig ind for at tjekke deres RKI-status, tilhører en gruppe skyldnere, som ikke tidligere har været i kontakt med Experians telefoniske Forbrugerservice, og som har holdt deres gæld for sig selv.
"Det er meget overraskende, at vi med dininfo.dk er kommet i kontakt med en helt ny type skyldnere, som vi ellers aldrig har været i kontakt med. De færreste er stolte af at være registret i RKI, og mange kan opleve det som grænseoverskridende at skulle ringe til Experians Forbrugerservice for at søge rådgivning. Derfor er det meget positivt, at vi har kunnet give de mange mennesker en mulighed for at få både rådgivning og adgang til deres oplysninger på en nem, sikker og anonym måde," siger Jakob Nielsen.
Med dininfo.dk bliver det blevet nemmere for flere at få overblik over deres situation som dårlige betalere. Men skal det lykkes for skyldnerne at blive deres gæld kvit, er det vigtigt, at virksomhederne, som har pengene i klemme, også spiller med.
"Det er bestemt et godt råd, at man som virksomhed holder en god tone over for skyldneren, hvis vedkommende henvender sig. Tal med skyldneren om situationen og prøv eventuelt at lave en betalingsaftale, som det er muligt for skyldneren at overholde. Vær derefter god til at følge op på aftalen. Vores erfaring siger os, at en god dialog giver den bedste løsning - både for skyldneren og for virksomheden," siger kommunikationschef Camilla Rose.
Undgå de dårlige betalere - syv gode råd
- Undgå i første omgang de dårlige betalere ved at kreditvurdere både virksomheder, samarbejdspartnere og forbrugere, inden du laver aftaler eller forretning med dem.
- En dårlig betaler kan være alle slags virksomheder og mennesker - så sku ikke hunden på hårene, men få konkret vished, som kan sikre din virksomhed. Tjek fra starten, om de står i RKI registret.
- Brug RKI registrering, hvis du får en dårlig betaler. Omkring 60 pct. af alle, som modtager en rykker med advarsel om en RKI registrering, betaler reelt sin gæld tilbage.
- Sørg for en automatisk rutine i din virksomhed, som sender rykkere ud til skyldnerne. Så du får inddrevet dit tilgodehavende så hurtigt og effektivt som muligt.
- Vent ikke med at kreditvurdere eller inddrive dit tilgodehavende til det er kritisk. Få i stedet indarbejdet inddrivelsen af tilgodehavender i din virksomheds daglige rutiner.
- Hvis skyldneren ikke betaler efter advarsel om en registrering i RKI registret, siger erfaringen, at den bedste metode er at finde en tilbagebetalingsordning i samarbejde med skyldneren, så du får dækket dine tab bedst muligt.
- Når en dårlig betaler henvender sig til din virksomhed, er det bedst at få en åben og ærlig snak om den dårlige betalers situation og afdragsmuligheder. Det kommer der den bedste løsning ud af for alle parter.




