velgørenhed

eller klarhed?

Få hjælp til at komme videre

kontakt osVores konsulenter er klar til at svare på dine spørgsmål. 

 

 

Åbningstider:
mandag-torsdag: kl. 8.00 til 16.30
fredag:                    kl. 8.00 til 16.00

 

 

Ring til os

+45 87 46 58 15

CHAT - KLIK HER

 

Modtag Experians e-mail nyhedsbrev

Nyhedsbrevet er en seriøs kilde til nyheder og viden om kreditvur-dering, kreditstyring, datakvalitet, markedsføring og meget mere. Vi fokuserer på, at nyhedsbrevene skal bidrage med væsentligt og fagligt input til dig og din virksomhed.

Tilmeld nyhedsbrev 

Hvem er vi

Experian er globalt den største virksomhed på markedet for kredit- og markedsinformation. 

Vi tilbyder en unik kombination af data, analyser og software som forvandler data til værdifuld indsigt. Vi hjælper vores kunder med at træffe bedre beslutninger, og skaber dermed værdi gennem hele kundecyklussen. 

Læs mere om Experian

Har finansverden brug for velgørenhed eller klarhed?

onsdag den 29. apr. 2009

En række finanseksperter gav på Experians finanskonference deres bud på, hvordan den aktuelle krise påvirker økonomien. Budskabet var ikke ligefrem opløftende. Finanskrisen har ændret din virksomheds forretningsmuligheder på både kort og lang sigt. Der er dog håb forude, hvis du som virksomhed formår at tænke økonomistyring på en helt ny måde.

Nationalmuseet udgjorde en fornem ramme, da Experian havde inviteret gæster og eksperter til årets finanskonference, hvor den internationale finanskrise var hovedemnet. 

Krisen blev belyst fra mange forskellige vinkler, og såvel danske som udenlandske oplægsholdere gennemgik krisens omfang og konsekvenser. Skulle der være en enkelt fremmødt, der ikke havde gennemskuet omfanget af finanskrisen, blev det dog slået fast med syvtommersøm. Krisen er historisk i omfang, og vi har langt fra set de sidste ofre af den globale økonomiske nedsmeltning. Virksomhederne har derfor brug for klarhed over de forretningsmæssige trusler og muligheder.

Konferencens første taler, Luciano Manzo, der er President & Managing Director i Experian, gennemgik den globale krise samt den spiral, der har hvirvlet forbrugere, virksomheder og den finansielle sektor ind i det, der siden har udviklet sig til en økonomisk krise. Luciano Manzo understregede i sidste halvdel af præsentationen, at man som virksomhed kan tage sine forholdsregler og fremhævede blandt andet Experians "winning formula", hvor du gennem viden og eksakt data får kontrol over de risici, som din virksomhed uundgåeligt udsættes for.

Nationalbankdirektør Torben Nielsen samt Politikens erhvervsredaktør, Niels Lunde, beskrev begge, hvordan krisen havde udviklet sig, og hvilke faktorer der undervejs har forstærket krisens omfang og dybde. Torben Nielsenopridsede situationen for den finansielle sektor og Lunde "oversatte" blandt andet, hvordan udtalelser under krisen fra politikere og Nationalbanken i virkeligheden skal forstås ifølge Lundes "spin-guide", som også bringes i Politiken.

Christian Brandt fra Finans og Leasing holdt oplæg om, hvordan factoring, leasing og forbrugerkredit påvirkes af krisen, og endelig gav to af Experians egne krediteksperter deres bud på, hvordan virksomheder opnår større klarhed i deres økonomistyring. Head of Entreprise Division, Christoffer Spangenberg leverede en vurdering af det aktuelle finansielle klima, og Nico Van der Westhuizen, Market Head of Experian Decision Analyticsunderstregede, at planlægning, viden og analyse af risici er nødvendige ingredienser i enhver virksomhed - særligt i tider med finanskrise. 

Krisen blev således belyst fra mange forskellige vinkler. Efter konferencen fangede eNews en af deltagerne, John Poulsen, direktør i Express Bank, for at høre, hvorfor han havde valgt at deltage i konferencen:

"For det første synes jeg, det er et godt initiativ, og emnet er jo højaktuelt. Jeg synes konferencen bekræftede, hvor vigtigt det er at holde styr på sine risici. Jeg fik et rigtigt godt overblik over, hvor galt det kan gå, og hvor galt det er gået under den igangværende finanskrise. Et langt stykke hen ad vejen er det jo fortællingen om, at der ikke er udvist rettidig omhu for virksomheders risici og trusler mod virksomhedens ve og vel."

  • © Experian 2012. Alle rettigheder forbeholdt.