Nationalbankdirektør Torben Nielsen

tirsdag den 20. jan. 2009

eNews har stillet fem spørgsmål til Nationalbankdirektør Torben Nielsen om danske virksomheder og finanskrisen. Vi har blandt andet spurgt om, hvad danske virksomheder kan gøre for at navigere udenom bølgerne fra finanskrisen, og om svaret på det spørgsmål, som alle stiller sig - nemlig hvornår vi ser enden på den internationale finanskrise.

Hvordan ruster man sin virksomhed i krisetider? Er der nogle generelle regler på tværs af brancher og virksomhedernes størrelse?

Finanskrisen har jo helt generelt påvirket virksomhederne på den måde, at danske banker har fået vanskeligere ved at låne ud, da de har haft tab. Derfor er der ved at opstå det, nogle kalder en kreditklemme. Det er det, man fra politisk hold er ved at kigge på - kan man lave en ny bankpakke/kreditpakke, som kan løse det problem?

Nogle brancher er hårdere presset end andre, men alle oplever, at det er blevet vanskeligere. Det er et generelt fænomen.

Overordnet er det vigtigste, at virksomheden er sund, har fornuftig indtjening og god ledelse. Det er oplagt, at man i krisetider vil lægge vægt på den basale indtjening, mens der i opgangtider måske har været projekter, som har nydt fremme, da man har troet på værdistigning.

I krisetider skal virksomheden i sig selv tjene penge. Kan man ikke det, vil man få problemer, da kreditgiverne lægger vægt på, at virksomheden i sin kerneforretning kan tjene penge.

Store virksomheder har nok lettere ved at komme igennem en krise, da de har flere ressourcer at rokere rundt med i virksomheden. De store har mange flere kompetencer gemt i virksomheden, som kan bruges i komplicerede situationer. Små virksomheder er umiddelbart mere sårbare, men hvis de er sunde og profitable, kan de også overleve krisen.

Hvilke faresignaler skal man holde øje med som dansk virksomhed. Hvor i verden skal man kigge efter disse tegn?

Mange af de ting, vi oplever i Europa, kommer fra USA. Vi påvirkes meget af den amerikanske økonomi. Så der er ingen tvivl om, at når det går frem i USA, vil det give optimisme i Europa også.

Asien har været et sted, der kunne holde økonomien oppe på grund af høje vækstprocenter, men meget tyder på, at Kina også er på vej ind i en situation med faldende vækstprocenter. Jeg tror ikke, man skal regne med, at Asien alene kan holde hjulene i gang. Så vi skal se, at USA begynder at komme lidt op over vandet igen, før det påvirker os i Europa.

Meget af krisen handler om mangel på tillid i markedet. Hvordan får man genetableret denne tillid?

Det er sandt, og der har i høj grad også været mangel på tillid i bankverdenen. Virksomheder, herunder banker, er bange for at løbe en risiko, man vil hellere have lav rentabilitet og høj grad af sikkerhed.

Man kan ikke tale sig til det. Folk skal have en fornemmelse af, at det går godt igen. Så vil virksomheder og økonomiske agenter begynde at få vind i sejlene igen. Men vi er ikke lige ved at være der. Jeg tror, der er mange, der har en skeptisk holdning, der aftager ved, at man gennem en periode mærker, at man er ovre på den anden side af krisen. Denne stemning måler man typisk ved at kigge på forskellige økonomiske indikatorer.

Virksomheder som Experian - og i høj grad også bankerne - beskæftiger sig med kreditvurdering. Hvilken rolle spiller kreditvurdering egentlig på henholdsvis mikro- og makroniveau?

Der er ingen tvivl om, at kreditvurdering er meget vigtig. Virksomheder og banker vil nu lægge utrolig stor vægt på en nøgtern kreditvurdering. Man vil lægge vægt på, at der er lavet en nøje gennemgang af de projekter, der skal vurderes.

Faren er selvfølgelig, at denne vurderingsproces risikerer at blive for firkantet. Der kan meget vel ske det, at man fra at være lidt for optimistisk går den anden vej og bliver for restriktiv.

Det kan dels forlænge krisen, men også gøre den værre. Vi kommer kun på den anden side af finanskrisen ved, at der sættes nogle aktiviteter i gang, og at bankerne låner penge ud til gode og sunde projekter.

Faren er, at også gode projekter bliver underkendt og dermed ikke kan blive ført ud i livet.

Til sidst et kig i krystalkuglen. Hvor længe vil finanskrisen fortsætte?

Vores vurdering i Nationalbanken er, at vi skal frem til 2010, før man begynder at se positive tegn. Vi tror på, at det reelt først er i 2010, at der vil komme en beskeden stigning i økonomien igen. Men det afhænger af mange ting, også af om man får løst problemerne i banksektoren. Der skal jo penge til at sætte ting i gang.

Den hidtidige indsats fra myndighedernes side som eksempelvis den første bank / kreditpakke har foreløbig haft den effekt, at kunderne er blevet mindre nervøse for deres indskud i bankerne.

Bankerne har også fået tillid til hinanden, vi så jo i starten, at bankerne ikke ville låne til hinanden. Men at de økonomiske aktiviteter øges væsentligt i banksektoren, det har vi stadig til gode at se.