Få hjælp til at komme videre
Vores konsulenter er klar til at svare på dine spørgsmål.
Åbningstider:
mandag-torsdag: kl. 8.00 til 16.30
fredag: kl. 8.00 til 16.00
![]() |
Ring til os +45 87 46 58 15 |
|
|
CHAT - KLIK HER |
Modtag Experians e-mail nyhedsbrev
Hvem er vi
Experian er globalt den største virksomhed på markedet for kredit- og markedsinformation.
Vi tilbyder en unik kombination af data, analyser og software som forvandler data til værdifuld indsigt. Vi hjælper vores kunder med at træffe bedre beslutninger, og skaber dermed værdi gennem hele kundecyklussen.
Læs mere om Experian
Efter finanskrisen: Optimer kreditprocessen
tirsdag den 20. jan. 2009
Som finanskrisen er taget til, er likviditet blevet et stadigt vigtigere ord for danske virksomheder. Stadig flere virksomheder har fokus på at optimere kreditprocessen for herved at minimere ressourceforbruget, minimere tab og styrke likviditeten. Digitalt integrerede løsninger er næste generation af kreditløsninger, der skaber helt nye præmisser for virksomheder på tværs af brancher og størrelse.
Rundt om på landets direktionsgange er ordet likviditet blevet mere og mere vigtigt, efterhånden som finanskrisen har taget til. Hvordan kan vi optimere pengestrømmen, så vi hurtigere får vores penge ind? Hvordan kan vi undgå dårlige betalere, og hvordan effektiviserer vi vores kreditprocesser?
Svarene på disse spørgsmål har været eftertragtede i finansåret 2008, hvor både virksomheder og forbrugere har fået sværere ved at betale deres gæld. I løbet af finanskrisen har danske erhvervsledere efterspurgt bedre "ledelsesinformation" og ytret et ønske om, at afgørende strategiske beslutninger hos danske virksomheder ikke baseres på skøn og informationer af ældre dato.
Hos Experian har man mærket stigende efterspørgsel på - og større krav til indholdet af - kreditløsninger. I 2007 anvendte 29.000 virksomheder RKI registret, hvilket i 2008 steg til 33.500 virksomheder, det højeste antal i registrets historie. I registret blev der sidste år foretaget 18,7 mio. kreditcheck af både borgere og virksomheder, en stigning på 26,7 pct. i forhold til året før.
Virksomheder på tværs af brancher har i dag et udpræget ønske om at handle på baggrund af en præcis og hurtig risikovurdering af hvert enkelt engagement. En løsning er at ansætte flere til at foretage risikovurderinger, men da dette øger omkostningerne, er det ikke en farbar vej for de danske virksomheder, der mærker finanskrisen kradse.
For at imødekomme ønsket om samtidig at optimere ressourcer samt at få forbedret likviditeten, har Experian nu lanceret en løsning, der skal imødekomme kravet om hurtig og præcis viden, der ikke trækker for store veksler på de menneskelige ressourcer i virksomhederne. De såkaldte digitalt integrerede systemer er kort fortalt automatiserede kreditprocesser, der med et enkelt tryk på en knap giver værdifuld viden til risikovurdering af den nye, potentielle kunde.
"Overfor eksisterende kunder er det vigtigt, at man foretager løbende risikovurdering - og måske særligt i disse tider. Du skal simpelthen hele tiden have opdateret viden om, hvor solid din kunde er. Denne viden får du vel at mærke i dit eget kundesystem, hvor du til enhver tid f.eks. kan se den aktuelle RKI-status på eksisterende kunder," fortæller kommunikationschef i Experian, Camilla Rose.
"Man kan skelne mellem professionelle kreditgivere og ikke-professionelle kreditgivere. De professionelle har som regel en nedskrevet kreditbevillingspolitik og er eksempelvis finansielle selskaber og teleselskaber. Så er der de ikke-professionelle, hvor man leverer kredit fra gang til gang og typisk ikke har en nedskrevet kreditpolitik. Det er typisk mindre virksomheder og butikker," fortæller Camilla Rose fra Experian.
Hos Experian opererer man med tre faser i et kreditforløb. I første fase kreditvurderes nye kunder, mens anden fase består af løbende risikovurdering af eksisterende kunder. Tredje fase er inddrivelsesprocessen. I denne fase modtager skyldner typisk et RKI registreringsvarsel, hvor der gøres opmærksom på, at skyldneren er på vej til at blive registreret i RKI registret. I registreringsvarslet, der typisk håndteres af virksomhedens inkassopartner, anvendes RKI-logoet i brevpapiret, hvilket ofte hjælper betalingen på vej.
Betalingseffekt ved brug af RKI services
69 ud af 100 skyldnere betaler

Billedtekst: Som det fremgår af figuren, får advarslen om RKI registrering halvdelen af skyldnerne til at betale deres gæld - vel at mærke inden selve registreringen i RKI registret. Yderligere godt en tredjedel betaler tilbage efter indberetning til RKI registret.
Resultatet af at bruge RKI services i inddrivelsesprocessen er, at det i 69 ud af 100 tilfælde ender med, at pengene skifter hænder til deres retmæssige ejer.
Digitalt integrerede løsninger
Blandt Experians kunder tilbyder flere og flere handel over nettet, hvor kunder køber en vare på nettet og efterfølgende får den leveret direkte. For disse virksomheder er de digitalt integrerede løsninger en måde at minimere omkostninger og tab på. Virksomhederne har fundet ud af, at de kan udvide kundekredsen og overskudsgraden ved at sælge på kredit og simpelthen vedlægge en faktura i pakken til kunden, fortæller Camilla Rose, kommunikationschef hos Experian.
"Tidligere var det behæftet med stor usikkerhed at sende en pakke ud i det blå for virksomheder, der har et salg på nettet. Med den integrerede løsning kan virksomhederne handle uden at frygte, om det nu er en reel kunde, der har bestilt varen, og om der overhovedet er betalingsevne og vilje bag ordren," fortæller Camilla Rose. Ved hjælp af løsningen er det i øvrigt også muligt at minimere risikoen for chikane-bestillinger, hvor pakker bestilles i andres navne, idet systemerne også indeholder CPR-verifikation.
For de fleste virksomheder rummer de digitalt integrerede løsninger den afgørende fordel, at de giver mulighed for på en nem måde at bygge alle elementer i Experians kreditløsning ind i virksomhedens eget IT-system. Det betyder, at alle faser - lige fra selve kreditvurderingen til den løbende risikovurdering samt selve inddrivelsen og kontakten til inkassopartneren - løses ved et tryk på en enkelt knap.
Med de digitalt integrerede systemer, hvor informationerne opdateres konstant, har Experian hermed præsenteret næste generation af kreditvurdering, som imødekommer de behov, der er blevet stadig mere aktuelle i løbet af den igangværende finanskrise: Nemlig behovet for præcis og opdateret viden, der samtidig frigiver ressourcer hos virksomhederne til at udføre opgaver, der ligger tættere på virksomhedens egne kompetencer.
Om Experians RKI register
Experians RKI register sikrer danske virksomheder mod økonomiske tab og dårlige betalere. RKI registret består bl.a. af en database, hvori virksomheder kan registrere og søge efter dårlige betalere. Registret kan enten brugesforebyggende mod indgåelse af købsaftaler med nye dårlige betalere elleropfølgende, hvor virksomheder adviseres, hvis en eksisterende kunde registreres som dårlig betaler.
RKI registret indeholder følgende værktøjer, der sikrer virksomheder mod tab og dårlige betalere:
Forebyggende - undgå dårlige betalere:
Kreditvurdering
Med en kreditvurdering kan virksomheden tjekke sine kunder i RKI registret og få at vide, om virksomhedens kunde er registreret som dårlig betaler af andre virksomheder, banker, forretninger eller offentlige myndigheder. Ud fra oplysningerne kan virksomheden nu tage en kvalificeret beslutning om, hvorvidt kunden skal have lov til at indgå en kreditordning eller bede kunden betale kontant.
Advisering
Adviseringsordningen Kreditvagten er et system, der holder øje med alle virksomhedens kunder hver eneste dag. Virksomheden får straks besked, når der sker ændringer i forhold til:
- Ny registrering i RKI.
- Sletning og sletteårsag fra RKI.
- Navne- og adresseændringer.
- Ophørt virksomhed eller dødsfald.
Helbredende - få pengene hjem:
RKI registrering
Når virksomheden i sit samarbejde med en inkassopartner indberetter sine skyldnere til Experians RKI register, sikres et effektivt kreditstop, og tab minimeres, da skyldner vil få svært ved at få kredit og vil derfor have et incitament til at betale sin gæld tilbage.
For at en sag må indberettes, skal disse betingelser være opfyldt:
- Gælden skal være på minimum 200 kr.
- Virksomheden skal have sendt tre skriftlige rykkere til skyldneren.
- I den sidste rykker er skyldneren blevet advaret om inkasso og indberetning til RKI registret.
- Der må ikke være strid i sagen, dvs. parterne må ikke være uenige.
- Den indberettende virksomhed skal være kunde hos Experians RKI register for at måtte advare om registrering i RKI registret.
Læs mere på: www.experian.dk/rki




