fast procedure

vurder alle kunder

Undgå de dårlige betalere

tirsdag den 04. mar. 2008

Det er ikke småpenge, som danske virksomheder og privatpersoner skylder væk. Statistikkerne fra det velkendte register over dårlige betalere, RKI, gemmer på store summer: Firmaer skylder samlet godt 722 mio. kr., og privatpersoner skylder knap 8 mia. kr. Hvis tallene splittes op, skylder de firmaer, der er registeret i RKI i snit 27.988 kr., mens en privatperson i snit skylder 40.177 kr

Kort sagt er det penge, som blandt andet de mindre og mellemstore virksomheder må kæmpe en hård kamp for at få – for et stykke arbejde, de allerede har udført. Det gyldne spørgsmål er, hvordan man undgår at bruge sin arbejdskraft og dyre tid på kunder, der ikke kan betale? Kan man kende den dårlige betaler?

- Nej, der er bestemt ikke noget entydigt signalement af hverken virksomheden eller privatpersonen, der ikke kan betale sine regninger, siger Camilla Rose, kommunikationschef i Experian og fortsætter:

- Vores erfaring viser, at det er et meget broget billede, og at det oftest ikke er forsætligt, når nogen kommer til at skylde penge. Kun ganske få spekulerer i at lade være med at betale sine regninger. Den almindelige årsag, der ligger bag en registrering i vores register, er uopmærksomhed, rod i rutinerne eller en uheldig økonomisk glidebane.

 

Vurder alle kunder
Ifølge kommunikationschefen i Experian er der særligt to råd, som virksomhederne bør følge for at undgå at stå med ubetalte fakturaer. Det første råd er af den forebyggende slags og handler om kreditvurdering.

- Der er en stor værdi i for virksomhederne at få en fast procedure med at kreditvurdere deres kunder. På den måde ved virksomheden, om ens kunde kan betale, før arbejdet bliver udført, forklarer Camilla Rose, der mener, man skal se udgiften som enhver anden erhvervsforsikring.

- Ved at få en fast procedure får virksomheden en fast, månedlig ydelse og sparer samtidig en masse administrativt bøvl. Virksomheden slipper for de mange ad hoc vurderinger og overvejelser over hvilke kunder, der skal kreditvurderes, lyder den klare anbefaling.

  • © Experian 2012. Alle rettigheder forbeholdt.