Udeståender

Den Sociale Retshjælp (DSR), som blev startet i maj 2007, kan fremover vise sig at være en god hjælp for de private virksomheder og offentlige instanser, der har penge til gode blandt mennesker, der er hjemløse, kriminelle, narkomaner eller på andre måder hører til samfundets socialt svage.

Hos Den Sociale Retshjælp rådgiver de frivillige ildsjæle gældsatte danskere, som har mistet overblikket over deres økonomi.

Med fuldmagt fra en socialt svag er DSR’s Gældsafdeling klar til at handle på klientens, dvs. skyldnerens, vegne. DSR kan således få etableret den vigtige kontakt imellem kreditor og skyldner, og f.eks. hurtigt fremskaffe en skyldnererklæring til kreditor. Primært arbejder DSR’s Gældsafdeling med at få ryddet op i klientens økonomiske forhold. Og heri indgår det med stor vægt at få etableret en afdragsordning med klientens offentlige og private kreditorer, der er realistisk ud fra den faktiske økonomiske situation. DSR er altså både rådgiver og klar til at hjælpe klienterne med at handle i forhold til deres forskellige udeståender med det omgivende samfund.

 

Men hvordan kan den nye rådgivning opnå den tillid og kontakt til klienterne, som er nødvendig for at få fuldmagt til at håndtere deres private økonomiske og juridiske anliggender?

 

”Vores klienter henvender sig til DSR, fordi de ønsker at få styr på deres liv, og herunder især deres gæld. Men deres livssituation er tit meget kompliceret og gerne fuld af så svære problemer, at det er næsten umuligt for dem at tage føringen i deres eget liv. De har brug for hjælp til at håndtere problemerne hele vejen rundt. Det er derfor, vi har startet Den Sociale Retshjælp,” siger Sandy Madar, som er stifter af og formand for Den Sociale Retshjælp i Århus.

 

DSR har i dag 35-40 frivillige, fortrinsvis ”Juridiske Managere”, der er jurastuderende, og ”Sociale Managere” med forskellige baggrunde og erfaringer, samt nogle sociologi- og nogle journaliststuderende. Dette team af Managere arbejder for at hjælpe og bringe lidt orden i tilværelse for nogle af disse mennesker, der er på social deroute.

 

Den Sociale Retshjælp har blandt andet lavet en Gældsafdeling, som i første omgang henvender sig til de socialt svagest stillede grupper i befolkningen, der selv ønsker at få hjælp til at få styr på deres liv, og som ikke har andre steder at søge hjælp.

 

Idéen hos DSR er at man skal yde en både juridisk og social helhedsindsats, hvori håndtering af gæld indgår som ét af indsatsområderne. Formålet med arbejdet i Gældsafdelingen er at skabe et overblik over klientens aktuelle problemstillinger og at løse dem. Men formålet er også at få klienterne så meget med ind i den proces som muligt for på sigt at give dem en bedre livskvalitet. Samtidig er formålet at give dem redskaber til at undgå at havne i de samme situationer igen.

 

Indsatsen afhænger af klientens motivation. DSR møder derfor også klienten på det niveau, hvor han eller hun orker og magter at være med. For nogle betyder det en mulighed for at komme i gang med en uddannelse og/eller arbejde, og for at få bygget et socialt netværk op.

 

Et kæmpe skridt
Sandy Madar er ikke i tvivl om, at økonomien er en nøglefaktor, hvis klienterne skal have en hjælp, der også nytter i det lange løb.

 

”De skyldnere, Gældsafdelingen kommer i kontakt med, sidder ofte med en bundløs og uoverskuelig gæld – typisk på grund af f.eks. misbrug eller kriminalitet. Og det lykkes dem sjældent at komme til penge. For enten er de aldrig kommet ind på en uddannelse eller på arbejdsmarkedet – eller også er de for længst faldet ud af det igen,” siger Sandy.

 

Derfor har klienterne også ALTID en kæmpe gæld. Mest til det offentlige, men også til private kreditorer – og som regel til mange forskellige. Men da de har oplevet megen svigt og ligegyldighed, og ofte har store problemer med f.eks. misbrug eller hjemløshed, oplever de ofte gælden som det mindste problem.

 

”De fleste klienter har absolut intet overblik, hverken over deres økonomi eller deres tilværelse i øvrigt. For de har ikke magtet at interessere sig for det i mange år. Så når de henvender sig til os, er det et kæmpestort første skridt, de tager på vej tilbage til samfundet igen,” siger Sandy Madar.

 

Svært at få overblik over private kreditorer
Når klienten henvender sig med stor gæld og evt. andre problemer, tilbyder DSR´s Gældsafdeling klienten at indgå i et såkaldt gældsscreeningsprogram. Det er et redskab til at afdække omfanget af gælden, formidle kontakt til kreditorer, indgå betalingsordninger; og på denne måde skabe det fornødne overblik og problemløsning. Herudover tager DSR´s andre afdelinger, som f.eks. Bolig- eller Fængselsafdelingen, samtidig fat på andre sociale eller juridiske problemer gennem rådgivning, sagsbehandling mv.

 

For at være sikre på, at økonomien bliver afdækket på så fuldstændig en måde som muligt, beder DSR altid

”klienten om at komme med alle papirer – både de åbnede og især de uåbnede konvolutter” pointerer Sandy Madar. Skrivelserne gennemgås sammen med klienten, ligesom der laves en liste over andre mulige kreditorer.

Og så er det endda ikke nok. For klienterne kan langtfra altid huske, hvem de skylder penge, og hvor meget. Derfor søger DSR oplysninger om klienternes offentlige gæld hos skat, politiet og kommunen. DSR søger også om evt. gæld til private kreditorer via fogedretterne og Experians RKI registret.

 

”Her kan vi jo let få et overblik over klientens registrerede gæld, når vi har en fuldmagt, der gør, at vi kan handle på vores klienters vegne. Og her er især RKI registret god for vores klienter og i forhold til at kunne danne sig et overblik over gælden. Dels fordi registreringen er med til at forhindre, at den i forvejen håbløse gæld vokser sig større. Men også fordi RKI registret kan hjælpe os med at indsamle oplysninger om gæld til private kreditorer, som klienten ikke selv kan huske de skylder penge, og som kan være svære at finde frem til, hvis det ikke var for RKI registret. Dertil giver menneskerne bag RKI registret en god vejledning og rådgivning om ting, som især vores klienter har rigtig svært ved at håndtere i forvejen,” siger Sandy Madar.

Får skabt kontakt til kreditorer
I den afklarende fase beder DSR, på klientens vegne, kreditorerne om henstand i tre måneder – i første omgang – mens DSR´s Juridiske Managere skaffer sig overblik over personens situation: Hvor stor er gælden? Hvor mange kreditorer? Hvilke øvrige udeståender har klienten med offentlige myndigheder?

 

”Så får vi etableret en kontakt imellem klienten og hans/hendes kreditorer. Det sparer for eksempel politiet for en masse arbejde og tid, at vi hjælper dem med at få klientens anerkendelse af diverse bøder. Samtidig får klienten samlet al sin offentlige gæld hos Skat. Hvis man som privat kreditor indgår i et samarbejde med vores Gældsafdeling, får man en samarbejdspartner, der besvarer brevene, ringer tilbage, indgår forlig, afdragsordninger og kan møde i fogedretten på vegne af vores klienter, så kreditorerne ikke spilder flere penge og øvrige ressourcer på at gå efter klienten. Vi forsøger i stedet i fællesskab at finde en realistisk løsning til den enkelte klient,” siger Sandy Madar.

 

Der er minimum brug for de tre måneder når der skal skabes et overblik over klienternes gæld til såvel offentlige som private kreditorer. DSR har i denne periode haft mulighed for at danne sig et rimeligt billede af klientens samlede situation og fremtidige muligheder for at kunne indgå afdragsordninger.

 

Fortvivlende
”Klienterne er jo økonomisk låst fast: Enten er de på kontanthjælp eller afsoner en fængselsstraf. Eller også ernærer de sig på gaden, dvs. ved kriminalitet og andet. Det fortvivlende er jo, at når de så endelig kommer for at få styr på deres gæld, er den blevet dobbelt så stor, fordi de ikke har haft råd til at betale af på den,” siger Sandy Madar. Og for det meste er det også helt urealistisk, at hele gælden kan blive betalt tilbage.

 

”For eksempel løber der tit nogle helt urealistiske gebyrer og renter på. Vi ser f.eks. klienter med en gæld, hvor hovedstolen måske er på 3.000 kroner. Men da klienten ikke har gjort noget ved sagen i mange år på grund af misbrug eller afsoning, skylder han eller hun pludselig 30.000 kroner væk. Så kan du jo nok se, at mennesker, der lever på gaden eller af kontanthjælp, og som i forvejen alene på hovedstolen skylder en masse penge til både private og offentlige kreditorer – de har ikke en chance for at betale al deres gæld tilbage…” siger Sandy Madar indtrængende.

Svært at motivere
Hun understreger, at klienterne ønsker at komme tilbage i samfundet igen. Men selv om de har taget det første vigtige skridt ved at kontakte DSR, kan det være svært at holde dem fast i det videre forløb, hvis de ikke også har udsigt til en ”gulerod”.

 

”Ofte magter de ikke at tage det næste skridt ud i f.eks. arbejde, fordi de ved, at Skat laver lønindhold, hvis de endelig kommer i arbejde. Og så bliver de stillet lige så ringe, som da de var på kontanthjælp. Med lønindholdet bliver der heller ikke noget tilbage, som klienten kan bruge til at afdrage til de private kreditorer. Dermed vokser den gæld sig bare større.

Og hvordan skal de blive ved med at orke at have to lønnede jobs – sådan som nogle af dem har, når de endelig kommer i arbejde – bare for at kunne leve og forsøge at afdrage på den endeløse gæld?” spørger Sandy Madar.

 

Hun erkender, at for de værst stillede af klienterne kan DSR i dag ikke gøre meget andet end at sende kreditorerne et brev hvert halve år og bede om yderligere henstand, indtil det er muligt at søge gældssanering for klienten efter de nuværende regler.

 

”Og de regler fungerer ikke godt nok i forhold til netop denne gruppe af klienter. De har jo typisk en stor gæld til det offentlige – og netop denne gæld er det uhyre vanskeligt at få eftergivet,” mener Sandy Madar, som generelt efterlyser en lovgivning med flere muligheder for, ud fra individuelle vurderinger, at lette situationen så meget for de håbløse skyldnere, at de får en reel mulighed for at komme i gang igen.

 

”Det kunne spare kreditorerne en masse tid og ressourcer på udsigtsløse inddrivelser og forgæves indkaldelser til fogedretten. Og det kunne give skyldneren en reel mulighed for at finde en ny kurs i sit liv, enten det er arbejde, uddannelse eller noget lignende. Sådan som de mennesker, der kommer til os i Den Sociale Retshjælp, ønsker det,” slutter Sandy Madar.