Inden jeg køber dit hus, må jeg så se din kreditværdighed?
torsdag den 15. feb. 2007
En ny undersøgelse siger, at næsten ¾ af de engelske forbrugere tror, at de tidligere beboere på deres adresse har indflydelse på deres kreditværdighed. Ifølge samme undersøgelse, foretaget af en afdeling af Experian i Storbritannien, forstår ca. halvdelen af den britiske befolkning ikke hvad kreditværdighed vil sige.
Undersøgelsen viser også, at 33 % af den britiske befolkning har prøvet at få nej til et lån. 40 % af dem, der har fået nej, forstod efter eget udsagn ikke eller fik ikke en begrundelse for afslaget.
Vigtig viden
Der er ikke lavet en tilsvarende undersøgelse herhjemme. Men der er ikke nogen grund til at tro, at den danske befolkning er mindre tvivlende om kreditvurdering end den britiske.
Samtidig stiger gennemsnitsdanskerens lån til rekordstore højder. I takt med at gælden vokser bliver det mere og mere vigtigt, at forbrugerne kender de mekanismer, som har indflydelse på kredit og kreditvurdering. Ifølge Danmarks Statistik lånte vi i Danmark sidste år 224 mia. kr. mere end vi indfriede gæld for, og danskernes samlede gæld var sidste år 13,6 % højere end i 2005. Samlet set har de sidste 10 års udvikling betydet, at niveauet for danskernes gæld er mere end fordoblet siden 1995.
Når gælden stiger, bliver det vigtigt, at befolkningen har en rimeligt indgående viden om kredit og kreditvurdering.
Myterne om kreditvurdering
Undersøgelsen afslørede også nogle af de mest gængse myter omkring kredit og kreditvurdering:
71 % troede, at de tidligere beboere på en adresse havde betydning for de nuværende beboeres kreditværdighed.
Forkert: Informationerne om kreditværdighed i fx Experians RKI register eller banker knyttes til personer, ikke til adressen. Den tidligere beboer på en adresse kan have været millionær eller fattig; det har ingen indflydelse på den nuværende beboer.
63 % troede, at andre beboere på samme adresse kunne have indflydelse på kreditværdigheden.
Forkert: En kreditvurdering er altid baseret på kreditansøgeren som et individ. Familie eller andre der bebor ansøgerens adresse har ingen betydning for ansøgerens kreditværdighed. Der er dog en enkelt undtagelse: Kreditvurderingen må gerne medtage oplysninger om personer, som man i det konkrete kreditforhold er økonomisk forbundet med – det vil i praksis sige en, som man har fx fælles konto eller lån med, typisk en ægtefælle.
53 % troede, at kreditbureauerne (i Danmark Experians RKI register) bestemmer om, man kan få kredit eller ej.
Forkert: Kreditbureauet leverer oplysninger, der kan bruges til at vurdere kreditværdighed. Det er altid kreditoren, der tager beslutningen om, hvorvidt de kan yde et lån eller ej. Faktisk er det ret almindeligt, at en kreditor siger ja til den samme kunde, som andre har sagt nej til.
41 % troede, at hvis en persons kreditværdighed er lav, er det fordi vedkommende er blacklistet.
Forkert: Der findes ikke en kredit-blackliste. Man kan komme i RKI registeret, hvis man ikke betaler sine regninger, men det er ikke Experian, der styrer, om man kan få lov til at låne eller ej. Det er altid de kreditgivende virksomheder, der med udgangspunkt i deres egen kreditpolitik træffer beslutningen. Der er ikke nogen, der fortæller dem, at de ikke må låne til den og den. Eller at den og den skal nægtes et kreditkort.
29 % troede, at deres kreditværdighed altid var den samme.
Forkert: At regne sig frem til en persons kreditværdighed er en kompliceret sag. Samme person kan derfor have en markant forskellig kreditværdighed afhængig af hvilken finansiel ydelse, der ansøges om, samt af ansøgerens især økonomiske forhold på det tidspunkt, hvor der ansøges.
Afmystificering af kreditvurdering
Men hvad er det så der har betydning for en persons kreditværdighed?
Bjarne Jensen fra Experian-Scorex, der blandt andet leverer de beregningssystemer, som fx banker bruger til at træffe beslutninger om, der skal ydes kredit eller ej, fortæller:
”Udgangspunktet for vurderingen er selvfølgelig de oplysninger, som kunden selv leverer i sin ansøgning, altså indkomst, uddannelse, osv. Men hvis banken kender kunden i forvejen, så betyder det jo faktisk, at banken har adgang til mange informationer om kunden. Mange af de værktøjer, vi leverer, giver banken adgang til at tage disse informationer i anvendelse, når en kunde ansøger om f.eks. et lån.”
”De vigtigste informationer er de mest åbenlyse, som banker alle dage har brugt til at tage beslutningen ud fra, nemlig om kunden tidligere har vist sig at kunne betale sine regninger og i øvrigt overholder sine aftaler med banken samt selvfølgelig om kunden står opført i Experians RKI register” fortæller Bjarne Jensen, og fortsætter:
”Tit vælger man dog også at tage nogle mindre åbenlyse data med ind, som man ved første øjekast ikke skulle tro havde nogen særlig betydning; typisk omkring kundens økonomiske adfærd helt generelt. Det kan f.eks. være, hvordan kunden bruger sine konti og sine kreditter, antallet af transaktioner, deres størrelse, saldienes størrelser over tid osv.”
”Men den helt store forskel er selvfølgelig, hvordan banken anvender disse informationer: Om bankrådgiveren blot kigger ned over skærmen og bruger sin intuition og erfaring, eller om man forholder sig lidt mere sofistikeret til sin viden. Hvis datamængderne er tilstrækkeligt store, er det faktisk muligt at finde frem til sammenhænge mellem de lidt bløde data om økonomisk adfærd og risikoen og udgifterne ved at yde et lån til en specifik kunde. Vi synes i øvrigt, det er mere fair over for kunden at basere beslutningen på sikker viden. Det giver også bedre beslutninger,” slutter Bjarne Jensen.
Vigtig viden
Der er ikke lavet en tilsvarende undersøgelse herhjemme. Men der er ikke nogen grund til at tro, at den danske befolkning er mindre tvivlende om kreditvurdering end den britiske.
Samtidig stiger gennemsnitsdanskerens lån til rekordstore højder. I takt med at gælden vokser bliver det mere og mere vigtigt, at forbrugerne kender de mekanismer, som har indflydelse på kredit og kreditvurdering. Ifølge Danmarks Statistik lånte vi i Danmark sidste år 224 mia. kr. mere end vi indfriede gæld for, og danskernes samlede gæld var sidste år 13,6 % højere end i 2005. Samlet set har de sidste 10 års udvikling betydet, at niveauet for danskernes gæld er mere end fordoblet siden 1995.
Når gælden stiger, bliver det vigtigt, at befolkningen har en rimeligt indgående viden om kredit og kreditvurdering.
Myterne om kreditvurdering
Undersøgelsen afslørede også nogle af de mest gængse myter omkring kredit og kreditvurdering:
71 % troede, at de tidligere beboere på en adresse havde betydning for de nuværende beboeres kreditværdighed.
Forkert: Informationerne om kreditværdighed i fx Experians RKI register eller banker knyttes til personer, ikke til adressen. Den tidligere beboer på en adresse kan have været millionær eller fattig; det har ingen indflydelse på den nuværende beboer.
63 % troede, at andre beboere på samme adresse kunne have indflydelse på kreditværdigheden.
Forkert: En kreditvurdering er altid baseret på kreditansøgeren som et individ. Familie eller andre der bebor ansøgerens adresse har ingen betydning for ansøgerens kreditværdighed. Der er dog en enkelt undtagelse: Kreditvurderingen må gerne medtage oplysninger om personer, som man i det konkrete kreditforhold er økonomisk forbundet med – det vil i praksis sige en, som man har fx fælles konto eller lån med, typisk en ægtefælle.
53 % troede, at kreditbureauerne (i Danmark Experians RKI register) bestemmer om, man kan få kredit eller ej.
Forkert: Kreditbureauet leverer oplysninger, der kan bruges til at vurdere kreditværdighed. Det er altid kreditoren, der tager beslutningen om, hvorvidt de kan yde et lån eller ej. Faktisk er det ret almindeligt, at en kreditor siger ja til den samme kunde, som andre har sagt nej til.
41 % troede, at hvis en persons kreditværdighed er lav, er det fordi vedkommende er blacklistet.
Forkert: Der findes ikke en kredit-blackliste. Man kan komme i RKI registeret, hvis man ikke betaler sine regninger, men det er ikke Experian, der styrer, om man kan få lov til at låne eller ej. Det er altid de kreditgivende virksomheder, der med udgangspunkt i deres egen kreditpolitik træffer beslutningen. Der er ikke nogen, der fortæller dem, at de ikke må låne til den og den. Eller at den og den skal nægtes et kreditkort.
29 % troede, at deres kreditværdighed altid var den samme.
Forkert: At regne sig frem til en persons kreditværdighed er en kompliceret sag. Samme person kan derfor have en markant forskellig kreditværdighed afhængig af hvilken finansiel ydelse, der ansøges om, samt af ansøgerens især økonomiske forhold på det tidspunkt, hvor der ansøges.
Afmystificering af kreditvurdering
Men hvad er det så der har betydning for en persons kreditværdighed?
Bjarne Jensen fra Experian-Scorex, der blandt andet leverer de beregningssystemer, som fx banker bruger til at træffe beslutninger om, der skal ydes kredit eller ej, fortæller:
”Udgangspunktet for vurderingen er selvfølgelig de oplysninger, som kunden selv leverer i sin ansøgning, altså indkomst, uddannelse, osv. Men hvis banken kender kunden i forvejen, så betyder det jo faktisk, at banken har adgang til mange informationer om kunden. Mange af de værktøjer, vi leverer, giver banken adgang til at tage disse informationer i anvendelse, når en kunde ansøger om f.eks. et lån.”
”De vigtigste informationer er de mest åbenlyse, som banker alle dage har brugt til at tage beslutningen ud fra, nemlig om kunden tidligere har vist sig at kunne betale sine regninger og i øvrigt overholder sine aftaler med banken samt selvfølgelig om kunden står opført i Experians RKI register” fortæller Bjarne Jensen, og fortsætter:
”Tit vælger man dog også at tage nogle mindre åbenlyse data med ind, som man ved første øjekast ikke skulle tro havde nogen særlig betydning; typisk omkring kundens økonomiske adfærd helt generelt. Det kan f.eks. være, hvordan kunden bruger sine konti og sine kreditter, antallet af transaktioner, deres størrelse, saldienes størrelser over tid osv.”
”Men den helt store forskel er selvfølgelig, hvordan banken anvender disse informationer: Om bankrådgiveren blot kigger ned over skærmen og bruger sin intuition og erfaring, eller om man forholder sig lidt mere sofistikeret til sin viden. Hvis datamængderne er tilstrækkeligt store, er det faktisk muligt at finde frem til sammenhænge mellem de lidt bløde data om økonomisk adfærd og risikoen og udgifterne ved at yde et lån til en specifik kunde. Vi synes i øvrigt, det er mere fair over for kunden at basere beslutningen på sikker viden. Det giver også bedre beslutninger,” slutter Bjarne Jensen.
