Flere bruger RKI
Et stigende antal virksomheder tegner kontrakt med RKI, og får dermed adgang til at indberette skyldnere der ikke betaler. Men hvordan fungerer processen? Og hvorfor kan man ikke ’sætte sig selv i Ribers’? Og hvad skal der til for at man kan få lov til at indberette debitorer til RKI?
”Vi er faktisk rimelig kritiske i forhold til, hvilke virksomheder vi giver lov til at indberette skyldnere, og det hænder sågar, at vi bliver nødt til at opsige samarbejdet med nogle af vores kunder”, fortæller Jørn S. Hansen, der er direktør for Experians forretningsudvikling, og tidligere mangeårig direktør for RKI. For at kunne registrere personer og virksomheder, der ikke betaler deres regninger i RKI-registeret, er der nemlig nogle spilleregler, der skal overholdes.
For det første skal virksomheden have rykket kunden tre gange for det skyldige beløb.
For det andet skal kunden, sammen med den tredje rykker, have besked om, at sagen nu går til inkasso og indberettes til RKI, hvis gælden ikke betales.
Og for det tredje må virksomheden kun indberette sagen, hvis skyldneren ikke har protesteret mod gælden.
”Hvis disse spilleregler ikke bliver overholdt hver gang, så går vi ind og ser på sagen” fortæller Jørn S. Hansen, og fortsætter: ”Og hvis vi har en mistanke om at en potentiel kunde ikke kan eller vil overholde spillereglerne, så bliver de slet ikke kunde hos os”
Bolden – ikke manden
Så snart RKI modtager en indberetning, giver vi skyldneren besked om det i en registreringsmeddelelse. Det gør RKI hver gang, der sker en registrering; også selv om skyldneren står i registret i forvejen. Det er nemlig selve skyldnerforholdet, dvs. den manglende betaling af et bestemt beløb, der giver anledning til registreringen; ikke den person, der skylder pengene.
Og det er også derfor, at man ikke selv – som person - kan bede om at blive opført i RKI’s register, hvis man for eksempel gerne vil undgå fristelserne fra de hurtige forbrugslån, sådan som personer faktisk har ringet til RKI med et ønske om flere gange.
Ordentlig besked
Med registreringsmeddelelsen får skyldneren at vide, at der er sket en indberetning, hvem der har indberettet og hvad der er indberettet. Desuden oplyser vi vedkommende om, hvad der skal til for at blive slettet af registret igen, og hvordan han eller hun kan få aktindsigt og klage.
Meddelelsen giver også skyldneren mulighed for at gøre indsigelse, hvis vedkommende mener at kravet er uretmæssigt. Og endelig kan skyldneren frit henvende sig til RKI’s forbrugerservice for at få råd og vejledning.
Dokumentation i orden
Indberetningen betyder dog ikke, at der så straks lukkes for al kredit til den indberettede. Godt nok tager RKI højde for indberetningen af den manglende betaling, hvis vi bliver bedt om at lave en generel kreditvurdering af skyldneren. Men RKI må først give navne og adresser på de dårlige betalere videre til vores kunder, når der er dokumentation for, enten at skyldneren selv anerkender gælden, eller at der er taget retslige skridt. Det kan f.eks. være, at der er udtaget stævning, indledt en fogedsag eller faldet dom – eller at skyldner har afgivet insolvenserklæring, indgået forlig eller lignende.
…og ud af registret igen
Hos RKI slettes registreringen af et bestemt skyldnerforhold, lige så snart den virksomhed eller forretning, der har indberettet forholdet, beder om det. Og alle de virksomheder og inkassator-firmaer, som er kunder hos og samarbejder med RKI, har i deres kontrakt med RKI forpligtet sig til at afmelde en registrering, lige så snart de har modtaget fuld betaling, eller når mellemværendet på anden måde er definitivt afsluttet, fx ved at skyldneren har fået gældssanering ell. lign.
Aldrig ’for livet’
Under alle omstændigheder er der ingen gældsforhold, der bliver stående i RKI til evig tid. Selv om en gæld aldrig bliver betalt, slettes registreringen efter 5 år. Sletningen sker helt automatisk, fordi persondataloven kræver det.
