136 år med virksomhedsdata
tirsdag den 17. okt. 2006
Virksomheden KOB, der nu er en del af Experian, er en virksomhed med en historie, der går en hel del år tilbage. Men hvordan håndterede man kreditinformationer fra tusindvis af virksomheder, før der var noget der hed computere og databaser?
Den første spire til den virksomhed, der senere blev kendt som Købmandsstandens Oplysningsbureau, og siden hen forkortet til KOB, blev lagt i 1870 af cand. phil. Frederik Wolff. Wolff havde samlet sig et materiale om forretningsdrivendes soliditet og tilbød andre forretningsdrivende delagtighed i sin viden.
Grundlaget
Wolff blev dermed forgangsmand i Danmark for en praksis, der oprindeligt stammede fra Storbritanien og USA, men som havde spredt sig sammen med den kommercielle og industrielle udvikling til resten af verden – nemlig at samle og sælge ud af kreditoplysninger. Virksomheden, der foruden kreditoplysningen desuden bestod af et oversættelses-bureau, samt et patent-kontor, blev i 1888 overdraget til Ingeniør P. Hoffman-Bang, der i 1894 udskilte kreditoplysningsdelen til sin medarbejder Louis H. Poulsen. Louis H. Poulsen stiftede sammen med P. V. Fournais virksomheden P. V. Fournais & Co, som senere skulle blive til Købmandsstandens Oplysningsbureau. Virksomheden kom dog ikke til at eksistere i mere end 16 år, før den kom i økonomiske vanskeligheder og måtte lukke.
KOB stiftes
I Københavns erhvervsliv indså man med lukningen af P. V. Fournais & Co. hurtigt, at behovet for kreditoplysninger var reelt, så det varede ikke længe før en række større og mindre banker, grossistforeninger mv. trådte sammen med henblik på at starte en ny kreditoplysning på basis af arkivet fra det likviderede P. V. Fournais & Co. Virksomheden blev sat i drift i 1903 og fik navnet Købmandsstandens Oplysningsbureau. I en erklæring, der blev sendt ud samtidig med at virksomheden startede driften, hed det:
”I erkendelse af atOplysningsbureauerne nu til Dags ere blevne en nødvendig Faktor i det kommercielle Liv, og idet Erfaringen har vist, hvilken Betydning det har for et lands Købmandsstand og Næringsdrivende - og herigennem for den almene Kredit – at denne Oplysningsvirksomhed drives med den fornødne Autoritet og Samvittighedsfuldhed har (selskabets stiftere) dannet Købmandsstandens Oplysningsbureau. (…) Virksomheden tager sin Begyndelse samtidig med nærværende Cirkulaires Udsendelse, og Tillader Selskabet sig at Anbefale Bureauet til Deres Velvilje.”
I 1909 fik virksomheden pladsproblemer og flyttede til lokalerne på Gammel Mønt i København, hvor virksomheden har haft til huse helt op til i dag.
I tiden efter flytningen udvidede produktsortimentet sig fra blot kreditoplysninger til også at omfatte et arkiv over både danske og udenlandske avisudklip, en inkassoafdeling samt Soliditetsbogen – en fortegnelse over samtlige ’Næringsdrivende’ i landet fordelt på geografi og branche. Fortegnelsen er forgængeren for det produkt, der i dag hedder JB Brancherapporten.
Ny teknik
I løbet af 20’erne betød udbredelsen af en relativt ny teknisk udvikling, nemlig telefonen, at man kunne give kreditoplysninger med det samme. I et jubilæumsskrift, der blev udgivet i forbindelse med virksomhedens 25 års jubilæum i 1928, er fascinationen af den ny teknologi til at få øje på. Efter at skriftet med slet skjult stolthed fortæller, at virksomheden har ikke mindre end 28 linjer ind i huset (til 135 medarbejdere!) fortælles det, at det ligefrem hænder ”…at Forespørgeren ringer Bureauet op, medens hans Kunde endnu befinder sig i hans Forretning i Færd med at gøre Indkøb, og af Oplysningens Karakter afhænger da Varens Levering eller Ordrens Annullering uden nogenensomhelst Tøven.”
Oplysningerne kom fra danske såvel som udenlandske aviser, men desuden fra et landsdækkende netværk af korrespondenter og særligt betroede informanter. Desuden havde virksomheden et antal såkaldte ’Rejsende Sekretærer’, der flere gange årligt besøgte landets retskredse for at skaffe virksomheden nye kreditoplysninger.
Bevidst om sin rolle
Allerede dengang var man bevidst om den betydning, som gode kreditoplysninger har for et sundt kreditmiljø. I en tale fra festlighederne ved virksomhedens 25-års jubilæum i 1928 sender en af virksomhedens ledende skikkelser en tanke til de virksomheder, der ikke i tilstrækkelig grad har benyttet sig af kreditoplysning, samt til disses medarbejdere:
”…Vi har jo en ganske særlig Anledning til at følge Forretningslivets Foreteelser, og vi har særligt i de sidste vanskelige Aar, som er gaaet, set, hvor mange store Virksomheder, der er brudt sammen, og hvor mange Virksomheder, der har måttet likvidere, ikke alene til skade for de Mennesker, som har knyttet deres Existens til en saadan Virksomhed.”
Også i afrundingen af jubilæumsskriftet, der blev udgivet ved samme lejlighed, gør Købmandsstandens Oplysningsbureau det helt klart, at virksomheden absolut ser sig som en helt uundværlig del af samfundet:
”Økonomisk set er de Tab der undgaas [ved god kreditvurdering] af lige saa stor Betydning som de Summer der indvindes ved Produktion og Omsætning. (…) Tabet ved usolide kunder rammer ikke alene Sælgeren, men snart sagt os alle, da Tabene naturligvis gennem Kalkulen faar Indflydelse paa Varens pris.”
Og senere i skriftet hedder det:
”Vi i hvert Fald faar daglige Beviser i Mængde paa, at Erhvervslivet forstaar, at det er ved gensidig Hjælp i fælles Interesse, at det store Maal skal naas: Sunde Kreditforhold i Land og By.”
Grundlaget
Wolff blev dermed forgangsmand i Danmark for en praksis, der oprindeligt stammede fra Storbritanien og USA, men som havde spredt sig sammen med den kommercielle og industrielle udvikling til resten af verden – nemlig at samle og sælge ud af kreditoplysninger. Virksomheden, der foruden kreditoplysningen desuden bestod af et oversættelses-bureau, samt et patent-kontor, blev i 1888 overdraget til Ingeniør P. Hoffman-Bang, der i 1894 udskilte kreditoplysningsdelen til sin medarbejder Louis H. Poulsen. Louis H. Poulsen stiftede sammen med P. V. Fournais virksomheden P. V. Fournais & Co, som senere skulle blive til Købmandsstandens Oplysningsbureau. Virksomheden kom dog ikke til at eksistere i mere end 16 år, før den kom i økonomiske vanskeligheder og måtte lukke.
KOB stiftes
I Københavns erhvervsliv indså man med lukningen af P. V. Fournais & Co. hurtigt, at behovet for kreditoplysninger var reelt, så det varede ikke længe før en række større og mindre banker, grossistforeninger mv. trådte sammen med henblik på at starte en ny kreditoplysning på basis af arkivet fra det likviderede P. V. Fournais & Co. Virksomheden blev sat i drift i 1903 og fik navnet Købmandsstandens Oplysningsbureau. I en erklæring, der blev sendt ud samtidig med at virksomheden startede driften, hed det:
”I erkendelse af atOplysningsbureauerne nu til Dags ere blevne en nødvendig Faktor i det kommercielle Liv, og idet Erfaringen har vist, hvilken Betydning det har for et lands Købmandsstand og Næringsdrivende - og herigennem for den almene Kredit – at denne Oplysningsvirksomhed drives med den fornødne Autoritet og Samvittighedsfuldhed har (selskabets stiftere) dannet Købmandsstandens Oplysningsbureau. (…) Virksomheden tager sin Begyndelse samtidig med nærværende Cirkulaires Udsendelse, og Tillader Selskabet sig at Anbefale Bureauet til Deres Velvilje.”
I 1909 fik virksomheden pladsproblemer og flyttede til lokalerne på Gammel Mønt i København, hvor virksomheden har haft til huse helt op til i dag.
I tiden efter flytningen udvidede produktsortimentet sig fra blot kreditoplysninger til også at omfatte et arkiv over både danske og udenlandske avisudklip, en inkassoafdeling samt Soliditetsbogen – en fortegnelse over samtlige ’Næringsdrivende’ i landet fordelt på geografi og branche. Fortegnelsen er forgængeren for det produkt, der i dag hedder JB Brancherapporten.
Ny teknik
I løbet af 20’erne betød udbredelsen af en relativt ny teknisk udvikling, nemlig telefonen, at man kunne give kreditoplysninger med det samme. I et jubilæumsskrift, der blev udgivet i forbindelse med virksomhedens 25 års jubilæum i 1928, er fascinationen af den ny teknologi til at få øje på. Efter at skriftet med slet skjult stolthed fortæller, at virksomheden har ikke mindre end 28 linjer ind i huset (til 135 medarbejdere!) fortælles det, at det ligefrem hænder ”…at Forespørgeren ringer Bureauet op, medens hans Kunde endnu befinder sig i hans Forretning i Færd med at gøre Indkøb, og af Oplysningens Karakter afhænger da Varens Levering eller Ordrens Annullering uden nogenensomhelst Tøven.”
Oplysningerne kom fra danske såvel som udenlandske aviser, men desuden fra et landsdækkende netværk af korrespondenter og særligt betroede informanter. Desuden havde virksomheden et antal såkaldte ’Rejsende Sekretærer’, der flere gange årligt besøgte landets retskredse for at skaffe virksomheden nye kreditoplysninger.
Bevidst om sin rolle
Allerede dengang var man bevidst om den betydning, som gode kreditoplysninger har for et sundt kreditmiljø. I en tale fra festlighederne ved virksomhedens 25-års jubilæum i 1928 sender en af virksomhedens ledende skikkelser en tanke til de virksomheder, der ikke i tilstrækkelig grad har benyttet sig af kreditoplysning, samt til disses medarbejdere:
”…Vi har jo en ganske særlig Anledning til at følge Forretningslivets Foreteelser, og vi har særligt i de sidste vanskelige Aar, som er gaaet, set, hvor mange store Virksomheder, der er brudt sammen, og hvor mange Virksomheder, der har måttet likvidere, ikke alene til skade for de Mennesker, som har knyttet deres Existens til en saadan Virksomhed.”
Også i afrundingen af jubilæumsskriftet, der blev udgivet ved samme lejlighed, gør Købmandsstandens Oplysningsbureau det helt klart, at virksomheden absolut ser sig som en helt uundværlig del af samfundet:
”Økonomisk set er de Tab der undgaas [ved god kreditvurdering] af lige saa stor Betydning som de Summer der indvindes ved Produktion og Omsætning. (…) Tabet ved usolide kunder rammer ikke alene Sælgeren, men snart sagt os alle, da Tabene naturligvis gennem Kalkulen faar Indflydelse paa Varens pris.”
Og senere i skriftet hedder det:
”Vi i hvert Fald faar daglige Beviser i Mængde paa, at Erhvervslivet forstaar, at det er ved gensidig Hjælp i fælles Interesse, at det store Maal skal naas: Sunde Kreditforhold i Land og By.”
