Ingen dans på roser
mandag den 18. sep. 2006
Et sted i landet, i et hus med marker omkring, sidder Anja (navnet er opdigtet – det rigtige navn er redaktionen bekendt) i dag med nogle dyrekøbte erfaringer og en viden, som heldigvis ikke alle får: For fem år siden måtte hun lukke sit firma i løbet af kun 14 dage, fordi en ny konkurrent løb med firmaets eneste kunde. Virksomheden, som blot havde eksisteret i tre år, havde mange penge stående i en maskinpark, der ikke lige kunne sælges. Derfor gik der kun kort tid, før Anja blev registreret i RKI registeret.
Svært at se dem i øjnene
”Dét havde jeg det rigtig skidt med dengang – og det har jeg sådan set også i dag,” siger hun og fortsætter:
"At skylde penge til store kreditorer som Told & Skat og banken, er én ting. Men der var også nogle mindre kreditorer, som heller ikke kunne få, hvad jeg skyldte dem. Dét var ubehageligt – især overfor de forretningsforbindelser, som jeg kendte personligt. Dem var det sør’me svært at se i øjnene... også selv om jeg på ingen måde kunne have undgået at lukke firmaet med tab, sådan som situationen var.”
Prisen: Alt på bordet
At lukningen af firmaet, registreringen i RKI registeret og arbejdet med at opnå en gældssanering bagefter, også har haft konsekvenser for Anja selv, lægger hun ikke skjul på. I dag er hun lønmodtager, bor til leje, og ejer intet af betydning.
"I forbindelse med gældssaneringen har jeg skullet lægge ALT på bordet overfor vildt fremmede mennesker: Min private husleje, mit telefonregnskab, hvad jeg skal brug til at købe tøj til børnene for osv. Og de kunne for eksempel bestemme hvor høj en husleje, jeg kunne tillade mig at have. Desuden har jeg måttet flytte til et andet sted i landet, hvor ingen kender min historie. Så jeg synes da også, jeg har måttet betale en pris,” siger Anja.
Eget nederlag
Hun har også skullet slås med det nederlag, det er at måtte sige farvel til en drøm.
”Det hele startede jo med, at jeg gerne ville være min egen boss. Da jeg så fik tilbud om arbejde fra en stor kunde, slog jeg til og startede firmaet. Og det viste sig, at jeg faktisk var god til at drive forretningen. Så dukkede der pludselig en ny konkurrent op med noget insider-viden om mit firma. Og den viden blev brugt til at underbyde mig – og så var dét løb kørt!” siger Anja, der kun havde den ene store kunde, med en snert af bitterhed i stemmen.
"Selvfølgelig er der store risici ved at være selvstændig. Det vidste jeg godt fra begyndelsen. Alligevel var det svært ikke at tage lukningen personligt. Svært ikke at synes, at det var mig, der havde svigtet, og som ikke havde været god eller dygtig nok.”
Kreditorer tøver
Nu, hvor Anja har fået en gældssanering bevilget i skifteretten, mangler hun kun at de sidste kreditorer afslutter sagen, før hun kan begynde at leve en normal tilværelse, også økonomisk. Det har imidlertid vist sig også at være lidt af en kamp.
"Når man har fået gældssanering, skal kreditorerne indse, at gælden er bragt ud af verden. Det har nogle af dem, jeg har skyldt penge, tilsyneladende ikke særlig travlt med – og det kan jeg egentlig godt forstå. Men når de nu har accepteret gældssaneringen i skifteretten synes jeg, at de også godt kunne have lidt forståelse for situationen, og give én en ny chance.”
Har fået noget med
"Alle véd, at RKI ikke er nogen dans på roser,” siger Anja, der nu er ganske tæt på endelig at kunne få sin registrering slettet.
”Men RKI har en fin telefonservice, med en meget professionel tilgang, så man ikke kommer til at føle sig skyldig eller mindreværdig. Og jeg har også fået rigtig gode informationer om, hvordan jeg skal blive slettet af registeret igen,” synes hun.
Når det er sket, kan Anja – der i dag er midt i 30’erne – begynde at bygge sit liv op igen.
”Og det kommer til at tage nogle år for mig – både med mig selv, og med kredsen af venner og bekendte. Men jeg har da fået en kæmpe livserfaring, og noget viden om tingene, som det ikke er alle, der får. De erfaringer og den viden vil jeg kunne bruge i mange sammenhænge ...også selv om jeg IKKE skal være selvstændig igen!” slutter hun med et smil.
”Dét havde jeg det rigtig skidt med dengang – og det har jeg sådan set også i dag,” siger hun og fortsætter:
"At skylde penge til store kreditorer som Told & Skat og banken, er én ting. Men der var også nogle mindre kreditorer, som heller ikke kunne få, hvad jeg skyldte dem. Dét var ubehageligt – især overfor de forretningsforbindelser, som jeg kendte personligt. Dem var det sør’me svært at se i øjnene... også selv om jeg på ingen måde kunne have undgået at lukke firmaet med tab, sådan som situationen var.”
Prisen: Alt på bordet
At lukningen af firmaet, registreringen i RKI registeret og arbejdet med at opnå en gældssanering bagefter, også har haft konsekvenser for Anja selv, lægger hun ikke skjul på. I dag er hun lønmodtager, bor til leje, og ejer intet af betydning.
"I forbindelse med gældssaneringen har jeg skullet lægge ALT på bordet overfor vildt fremmede mennesker: Min private husleje, mit telefonregnskab, hvad jeg skal brug til at købe tøj til børnene for osv. Og de kunne for eksempel bestemme hvor høj en husleje, jeg kunne tillade mig at have. Desuden har jeg måttet flytte til et andet sted i landet, hvor ingen kender min historie. Så jeg synes da også, jeg har måttet betale en pris,” siger Anja.
Eget nederlag
Hun har også skullet slås med det nederlag, det er at måtte sige farvel til en drøm.
”Det hele startede jo med, at jeg gerne ville være min egen boss. Da jeg så fik tilbud om arbejde fra en stor kunde, slog jeg til og startede firmaet. Og det viste sig, at jeg faktisk var god til at drive forretningen. Så dukkede der pludselig en ny konkurrent op med noget insider-viden om mit firma. Og den viden blev brugt til at underbyde mig – og så var dét løb kørt!” siger Anja, der kun havde den ene store kunde, med en snert af bitterhed i stemmen.
"Selvfølgelig er der store risici ved at være selvstændig. Det vidste jeg godt fra begyndelsen. Alligevel var det svært ikke at tage lukningen personligt. Svært ikke at synes, at det var mig, der havde svigtet, og som ikke havde været god eller dygtig nok.”
Kreditorer tøver
Nu, hvor Anja har fået en gældssanering bevilget i skifteretten, mangler hun kun at de sidste kreditorer afslutter sagen, før hun kan begynde at leve en normal tilværelse, også økonomisk. Det har imidlertid vist sig også at være lidt af en kamp.
"Når man har fået gældssanering, skal kreditorerne indse, at gælden er bragt ud af verden. Det har nogle af dem, jeg har skyldt penge, tilsyneladende ikke særlig travlt med – og det kan jeg egentlig godt forstå. Men når de nu har accepteret gældssaneringen i skifteretten synes jeg, at de også godt kunne have lidt forståelse for situationen, og give én en ny chance.”
Har fået noget med
"Alle véd, at RKI ikke er nogen dans på roser,” siger Anja, der nu er ganske tæt på endelig at kunne få sin registrering slettet.
”Men RKI har en fin telefonservice, med en meget professionel tilgang, så man ikke kommer til at føle sig skyldig eller mindreværdig. Og jeg har også fået rigtig gode informationer om, hvordan jeg skal blive slettet af registeret igen,” synes hun.
Når det er sket, kan Anja – der i dag er midt i 30’erne – begynde at bygge sit liv op igen.
”Og det kommer til at tage nogle år for mig – både med mig selv, og med kredsen af venner og bekendte. Men jeg har da fået en kæmpe livserfaring, og noget viden om tingene, som det ikke er alle, der får. De erfaringer og den viden vil jeg kunne bruge i mange sammenhænge ...også selv om jeg IKKE skal være selvstændig igen!” slutter hun med et smil.
