Nye adresser fra d. 1/1
Kommunalreformen, der træder i kraft fra d. 1./1. betyder at mange vejnavne og husnumre må ændres. Der er kort tid til at implementere ændringerne.
For mange virksomheder betyder ændringerne, at en del adresser på virksomheder såvel som privatpersoner bliver unøjagtige eller decideret forkerte. Resultatet kan meget vel blive en merudgift, når brevene begynder at komme retur, skal ompakkes og have et nyt frimærke på, og de nye adresseinformationer skal ind i virksomhedens databaser.
Manglende overblik
Til trods for at kommunalreformen ikke ligger langt væk, er der endnu ikke nogen hos hverken Kort og Matrikelstyrelsen eller Erhvervs- og Byggestyrelsen, der kan give andet end et forsigtigt bud på omfanget af adresseændringerne.
”Det er ikke noget, vi har helt overblik over endnu, da det er kommunernes beslutning om et vejnavn skal ændres eller ej, og deres deadline er først den 20. oktober”, siger Morten Lind fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, og tilføjer:
”Skal jeg give et forsigtigt skøn er det, at måske 5-10.000 adresser bliver berørt af ændringerne. I størstedelen af tilfældene er der dog kun tale om mindre, kosmetiske ændringer i stavemåden af et vejnavn, men i andre tilfælde vil vejnavnet eller husnummeret blive ændret helt”, siger Morten Lind.
72.000 nye kommune og vejkoder
For virksomheder, der bruger kommune- og vejkoder i deres databaser, bliver ændringerne endnu større. 72.000 eller 2/3 af alle vej- og kommunekoder ændres nemlig i forbindelse med kommunalreformen.
Det danske adressesystem er bygget på princippet om, at enhver vej er identificeret entydigt ved hjælp af et nummer, der fortæller i hvilken kommune vejen ligger plus en såkaldt vejkode, som er unik for hver vej indenfor kommunens område.
Når kommunerne lægges sammen betyder det samtidig, at en meget stor del af kommune- og vejkoderne skal ændres, så de bliver retvisende i forhold til den nye kommune vejen ligger i.
For virksomheder, der bruger kommune- og vejkoderne til at identificere adresser i deres database, kan ændringerne få stor betydning, og der er relativt kort tid til at implementere dem. CPR-kontoret offentliggør de nye koder den 9. december og de træder i kraft fra d. 1. januar”, siger Morten Lind fra Erhvervs- og Byggestyrelsen.
Det giver virksomheder, som bruger koderne, 3 uger til at implementere koderne i scripts, makroer, tabeller og databaser m.m.
”Det er ret kort tid”, siger Morten Lind, ”så det gælder om at have forberedt sig godt, og om at danne sig et overblik over, hvor og hvordan koderne bruges, så man er klar, når de nye koder kommer”.
De rigtige oplysninger
Det er dog ikke så svært at sikre sig, at man har de rigtige adresseinformationer. En mulighed er at alliere sig med udbyder af virksomhedsdata.
”Mulighederne er mange for at få valideret sine data”, siger Suzana Profeta Product Manager i Experian og fortsætter: ”Den mest effektive måde, er det vi kalder en integrationsløsning, hvor vi online tjekker virksomhedens data løbende. Det smarte er, at processen er fuldautomatisk, så man behøver slet ikke bekymre sig om det”.
”Så kan man også ved samme lejlighed få udryddet tastefejl, dubletter, unøjagtigheder, og evt. supplere med kreditoplysninger, regnskaber eller andre oplysninger løbende”, siger Suzana Profeta med slet skjult fascination og forsætter:
”Alternativt kan man vælge at få foretaget en såkaldt datavask. Det er et engangs-tjek af f.eks. en kundedatabase, hvor fejl i databasen fjernes. Men det kræver dog en del forarbejde med at konvertere sin database til et filformat som både er kompatibelt med ens egen database, og som udbyderen også kan bruge til noget. Og så skal man lige tænke sig om. Man afleverer jo faktisk sine data til tredjepart, og hvis der er tale om følsomme data, så skal man selvfølgelig være sikker på, at man har en aftale, der sikrer én imod misbrug. Det spørgsmål er ikke aktuelt med vores integrationsløsninger, for af tekniske grunde, har vi faktisk slet ikke adgang til de data, vi opdaterer, når vi leverer en integrationsløsning”, siger Suzana Profeta og fortsætter med endnu en lille formaning:
”Og så skal man naturligvis i begge tilfælde sikre sig, at udbyderens datakvalitet er i orden. Det er selvfølgelig et absolut must, at udbyderen får sine data direkte fra de relevante offentlige myndigheder, så fordyrelser undgås, og så der er sikkerhed for at dataene er så opdaterede, som overhovedet muligt.”
