månedens branche

økonomisk udvikling

Gratis analyser på Experian.dk

torsdag den 01. jun. 2006

Experian udgiver hver måned en analyse på en udvalgt branche, og en gang hvert kvartal udgives en større analyse af det danske erhvervsliv som helhed. Analyserne er gratis og kan hentes på Experian’s hjemmeside.

På Experian’s hjemmeside, udgives analyser, som alle interesserede kan hente kvit og frit. Hver måned udgives en analyse af en udvalgt branche og hvert kvartal, udgives en overordnet analyse af udviklingen i dansk erhvervsliv som helhed, men med hovedfokus på bestemte temaer. Temaerne er udvalgt på baggrund af offentlighedens generelle interesse samt på, hvad der for tiden er oppe i den offentlige debat.

Månedens branche
Hver måned sætter Experian fokus på en enkelt branche, og udarbejder en analyse af branchens økonimiske udvikling, med udgangspunkt i KOB’s ekstensive database med regnskaber fra det danske erhvervsliv.
Denne måneds brancheanalyse sætter spot på branchen Sport, Fritid og Kultur. Branchen er ifølge senioranalytiker i Experian, Søren Madsen, en branche med en vis kuriositetsværdi:
- Generelt er den økonomiske habitus i branchen temmelig meget ringere end det generelle billede fordelt på alle brancher, siger Søren Madsen og uddyber:
- Der er flere virksomheder med angrebet egenkapital, altså en egenkapital som er under lovens mindstekrav eller som har en negativ egenkapital, og der er også flere virksomheder der er i decideret konkursretning, altså hvor de både har angrebet egenkapital og ydermere har en negativ indtjening.
- Så der sker i hvert fald noget, men det nok ikke lige er der jeg ville sætte mine spareskillinger, siger Søren Madsen grinende.

KOB udgiver tilsvarende analyser for en lang række brancher under navnet Ugens Brancher, som kan erhverves på KOB’s hjemmeside, kob.dk.

Kvartalsanalysen
Udover Brache-analysen, udgiver Experian også kvartalsanalysen – en overordnet analyse af dansk erhvervsliv. Den seneste er fra maj 2006. Analysen viser, at især engelske og finske firmaer har travlt med at købe op i Danmark. Analysen viser desuden, at de udenlandsk ejede selskaber i Danmark har mere vækst end de dansk ejede selskaber, og øger beskæftigelsen mere. Generelt er den økonomiske sundhedstilstand dog bedst blandt de danske virksomheder.
Kvartalsanalysen afslører derudover, at næsten halvdelen af de udenlandske selskaber i Danmark ikke betalte skat i det seneste regnskabsår.

  • © Experian 2012. Alle rettigheder forbeholdt.
[an error occurred while processing this directive]