datakvalitet

automatisk opdatering

BDI holder dig opdateret

torsdag den 01. jun. 2006

Det bliver stadig vigtigere, at datakvaliteten er i orden. Flere både små og mellemstore virksomheder bruger Business Data Integration (BDI) til, at oprette og vedligeholde kundeinformationer.

Kunden er flyttet og har fået ny adresse. Virksomheden er blevet opkøbt, skifter navn, og nye folk overtager specifikke ansvarsområder. De løbende forandringer, der finder sted inden for enhver branche, kan give de flest med ansvar for at vedligeholde virksomhedens kontaktdatabase grå hår i hovedet og dybe rynker i panden. Når der konstant sker ændringer, kræver det konstant vedligeholdelse og det kan være arbejdstungt og dermed både dyrt og tidskrævende. At det er nødvendigt er der imidlertid ingen tvivl om. Ofte er det afgørende for virksomhedens drift, at datakvaliteten er i orden. Det er imidlertid muligt at slippe udenom de tunge opgaver med opdatering.

Automatisk opdatering
BDI – Business Data Integration – er navnet på et produkt fra Experian, der gør det muligt altid at være opdateret. BDI henter automatisk data fra Experians virksomhedsdatabaser, der indeholder samtlige danske virksomheder og navne på funktionschefer i mere end 130.000 virksomheder, og fylder dem – ligeledes automatisk – ind i det CRM- eller ERP-system det er tilkoblet. Opdateringen er løbende og fuldautomatisk. Der er derfor stor sikkerhed for, at alle væsentlige ændringer registreres. Det giver mulighed for at spare en masse tid, både når nye kunder skal oprettes, og når oplysningerne på eksisterende kunder skal vedligeholdes. Faktisk er der ikke længere være noget der hedder oprettelse og opdatering. For dataene leveres løbende og automatisk, uden at man overhovedet skal bekymre sig om det. Det er effektivt, og så slipper man for en masse kedeligt tastearbejde.

Gode data - god markedsføring
En vigtig forudsætning for en effektiv markedsføring er, at de data man tager udgangspunkt i er i orden. Det gælder både når man skal lave det statistiske forarbejde som f.eks. segmenteringer eller målgruppeanalyser, hvor en høj datakvalitet i sidste ende sikrer en mere nøjagtig analyse. Fordelene er også til at få øje på i forbindelse med f.eks. salg og den mere praktiske side af markedsføringen, hvor der opnås større træfsikkerhed i kampagner, når datakvaliteten er i top. En god datakvalitet er nemlig forudsætningen for at man rammer de relevante modtagere.

Et vågent øje
Et sidste vigtigt feature ved BDI, er muligheden for salgs- og marketingafdelingen for markeds- og konkurrentovervågning. BDI give nemlig også mulighed for en nem kreditvurdering, der også opdateres løbende. Derved bliver det muligt at vurdere, om nye og eksisterende kunder er likvide, og mindsker dermed risikoen ved at yde kredit.

  • © Experian 2012. Alle rettigheder forbeholdt.