direkte adgang

lettere arbejdsgang

Ressourcebesparelser med RKI-integrationsløsning

torsdag den 25. aug. 2005
Nu bliver det nemmere at søge i RKI. Har din virksomhed en Navision-løsning til økonomi og/eller kunde-styring, kan du efter sommerferien få adgang til RKI´s services direkte fra din virksomheds eget system via en integrationsløsning.
RKI etablerer også brancheløsninger; kunder med disse løsninger opnår dermed samme fordele som virksomheder, der bruger Navision. Med en integrationsløsning skal du ikke længere søge på kreditsikring.dk. Du får nu direkte adgang til f.eks. RKI-søgninger og Rykker- og Inkassoservice uden at skulle skifte skærmbillede og foretage log-in. Din arbejdsgang bliver lettere, da du ikke skal indtaste data om kunderne først i eget system og dernæst i RKIs system.

Fremtidsmusik
Med en integrationsløsning får RKIs kunder nye muligheder for endnu bedre at sikre sig imod tab på kunder.

- Hvor kunderne i dag får en del returpost på rykkere, fordi de ikke havde de rigtige oplysninger om skyldneren, vil systemet i fremtiden udføre en sikker identifikation, når en ny skyldner oprettes. Det betyder, at fakturering og evt. efterfølgende rykkersager kan gennemføres korrekt. Du får med andre ord et entydigt svar, når der foretages en RKI søgning på den nye skyldner. I dag får du flere valgmuligheder, som du selv skal vurdere. Når du sender navn, adresse og fødselsdato på en privatperson til RKI, bliver det fremover muligt automatisk at tilmelde personen til KreditVagten, som straks fortæller dig, hvis din kunde bliver registreret som dårlig betaler hos RKI. Alt dette kan foregå ved et tryk på en enkelt knap i vores kunders eget system, forklarer projektleder Michael Johnsen.

  • © Experian 2010. Alle rettigheder forbeholdt.