Commercial Delphi

forudse betalingsproblemer

Avanceret statistisk værktøj til dansk erhvervsliv

torsdag den 25. aug. 2005

Experians nyeste løsning på det danske marked hedder Commercial Delphi. Den kan blandt andet forudsige sandsynligheden for, om en virksomhed vil få betalingsproblemer inden for det næste år.

Gennem det seneste år har KOB - i samarbejde med Experian-Scorex - udviklet en ny, avanceret løsning til dansk erhvervsliv, der kan give et statistisk svar på, hvor stor sandsynligheden er for, at en virksomhed vil gå konkurs m. m. inden for et år. Experian-Scorex har mere end 30 års erfaring med at opbygge lignende modeller til det amerikanske, engelske og vesteuropæiske marked, og KOB har derfor haft en intens og tæt dialog med Experian-Scorex om udformningen af Commercial Delphi. Ikke mindst i forbindelse med tilpasningen af løsningen til det danske marked.

De statistiske forudsigelser i Commercial Delphi er baseret på mere end hundrede forskellige, nøje vurderet variable, der alle er grundigt gennemtestet og vægtet på baggrund af KOB’s mangeårige erfaring - og indsigt i - dansk erhvervsliv. Løsningen vil allerede fra starten dække mere end 435.000 danske virksomheder – hvilket i praksis vil sige så godt som hele dansk erhvervsliv deriblandt alle enkelmandsvirksomheder.

Flere Lønsomme beslutninger og færre uforudsete tab.
Med Commercial Delphi får dansk erhvervsliv mulighed for at træffe hurtigere, bedre og langt mere profitable beslutninger end det er muligt i dag. Det bliver både lettere at styre uden om ”dårlige” virksomheder og at identificere de ”sunde”. Commercial Delphi er tilgængelig i rapporter direkte via kob.dk, men er naturligvis også fuldt integreret i en lang række af KOB’s web-løsninger såsom WEB-DIRECT, CRM-DIRECT og KOB-OPEN.

  • © Experian 2010. Alle rettigheder forbeholdt.