Loading...

Bankerne har tilbagelagt endnu en strækning i deres lovgivningsmaraton

Ifølge mange brancheanalytikere havde de endelige faser af Basel III, der blev aftalt i december 2017, mindre alvorlige konsekvenser end oprindeligt forventet, idet gennemførelsesfristen i januar 2022 var så tilpas langt væk, at det tog noget af brodden af mange af de umiddelbare konsekvenser for bankerne. Som følge heraf synes holdningen blandt långiverne at pege på et mindre behov for store nye kapitalindsprøjtninger og i stedet på et fokus på udvikling af nye forretningsmuligheder, reduktion af omkostninger og generering af større afkast til aktionærerne.

Men fortsat usikkerhed omkring dele af kapitalkravene, deres virkninger og kompleksiteten af gennemførelsen synes at give sig udslag i mindst tre bølger af nye tests, der hurtigt vil rette fokus på bankernes smidighed og evne til at reagere på prognoser, tab og udfordringer i relation til pengestrømme. Det står også i stigende omfang klart, at den enkelte långiver står over for forskellige sæt af udfordringer afhængigt af den specifikke forretningsmodel og unikke risikoeksponering. Det kan stadig vare en rum tid, før det præcist kan afgøres, hvor meget den enkelte institution mangler i at leve op til de nye lovreformer.

Basel IV-regelsættet er den mest fremtrædende del af en bredere lovgivningsreform af bankernes kapitalrammer, men det er ikke det eneste område, der giver anledning til bekymring. EU-baserede banker skal fortsat overholde en benchmarkingøvelse fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), en ny definition af retningslinjerne om misligholdelse og strenge tekniske standarder om de parametre, der er fastlagt for modellerne for interne ratings (IRB) vedrørende kreditrisiko. Den næste kritiske frist for IRB 2021 nærmer sig faretruende i slutningen af december 2020.

Samtidig gennemfører Den Europæiske Centralbank (ECB) en målrettet gennemgang af interne modeller (TRIM), der skal sikre en langt større detaljeringsgrad, men som potentielt stiller bankerne over for meget vigtige kapitalmæssige og operationelle udfordringer, afhængigt af deres forretningsmodel, beliggenhed, og risikoeksponeringer.

Den forberedende fase begyndte i 2016 efterfulgt af inspektionerne på stedet i 2017-2018, og opfølgningen forventes afsluttet inden udgangen af 2019.

Der skal inden for TRIM-projektet gennemføres omkring 200 undersøgelser i 65 vigtige institutioner i 15 lande. For at sikre ensartede spilleregler er ECB begyndt at bede vigtige institutioner om at rapportere specifikke data om valideringen af interne modeller, der anvendes til beregning af egenkapitalkrav til kreditrisiko. Dataindsamlingen er rettet mod at oprette et fælles mindstesæt af målsætninger, der skal indberettes til ECB på årsbasis sammen med institutionernes interne valideringsrapporter.

Ligeledes sætter løbende overvågning og analyse af gennemførelsen af IFRS9′ forventede strategi vedrørende kredittab ved fokus på misligholdte lån bankerne under yderligere pres for at dokumentere, at de er omkostningseffektive med hensyn til identifikation af deres risici – og at de bevarer en kapital, der er tilstrækkelig til at dække deres tabsrisiko.

Et andet omfattende lovgivningsforslag, der vedrører bankkapital og risiko, er i øjeblikket til revision i Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd i Bruxelles. Det omfatter nye regler for modpartskreditrisiko, store engagementer, markedsrisiko, gearing og beholdninger af gæld, for blot at nævne en håndfuld af dets komponenter. Det er et komplekst forslag, som det vil tage tid at færdiggøre, men opnås der en aftale, forventes bankerne at skulle begynde at anvende de nye foranstaltninger inden for en tre-årig gennemførelsesperiode, der slutter i 2022.

Disse krav vil hver for sig give anledning til betydelige ændringer i den måde, hvorpå bankerne vurderer risiko, kapital, prissætning og de produkter, de tilbyder. Samlet set tyder den lange maraton af krav på en meget mere udfordrende periode på mindst fem frem, hvor bankerne løbende vil skulle ændre og tilpasse beregninger af lovpligtig kapital, investere i ny IT- og datahåndteringskapacitet og konstant revurdere, hvordan hver enkelt ændring påvirker bæredygtigheden af deres kommercielle praksis.

En vurdering af virkningerne af kommende ændringer af bankkapitalbestemmelserne alene på basis af Basel IV-reformstandarderne kan være vildledende, hvilket gør vurderinger og kalibrering meget vanskelige.

I et lånemiljø karakteriseret ved lave renter og lave afkast fortsætter bankerne med at blive presset på omkostninger og indtægter, hvilket åbner op for, at kapitalkrav og engagementer gør vejen til bæredygtighed af visse produkter og forretningsmodeller vanskeligt fremkommelig.

Tidlig foregribelse af alle lovgivningsinitiativer – hvor de anskues som en bredere proces i en kapitalreform, snarere end som enkeltstående isolerede initiativer – er helt afgørende for en succesrig strategi fremadrettet.

Få mere at vide og udforsk de udfordringer, disse initiativer byder, ved at tilmelde dig det kommende webinar