Loading...

Opdatering vedr. KreditStatus til TLS 1.2

Som led i Experians kontinuerlige arbejde med datasikkerhed og for at imødekomme krav fra finanssektoren, opdaterer vi snart vores systemer, så de udelukkende understøtter TLS 1.2 eller nyere. Det betyder, at du fra den 26. februar 2019 ikke kan tilgå Experian-data uden TLS 1.2.

Skal du foretage dig noget?

  • Tilgår du Experian-løsninger via browser? Så får du svar ved at udføre Qualys’ TLS Test (se nedenfor).
  • Tilgår du via jeres eget system (fx Unik’s Advosys, Microsoft Dynamics, NAV, Capto’s Advo+, EG’s AdvoPro eller InkassoPro)? Så tag fat i jeres IT-afdeling/administrator, og informer dem om dette.

Test, om du er klar til TLS 1.2: Qualys’ TLS Test

  • Møder du nedenstående skærmbillede, er din browser allerede klar til TLS 1.2. Du skal altså ikke foretage dig noget.
  • Får du en meddelelse om, at din browser ikke er klar til TLS 1.2, skal du kontakte din IT-afdeling/administrator.

Er du i tvivl om, hvorvidt opdateringen vedrører dig?

Kontakt vores kundeservice på 70 10 01 07 eller din IT-afdeling/administrator.

FAQ

Hvilke tjenester er påvirket?

Udfasningen af TLS 1.0 og 1.1 påvirker KreditStatus:

  • cais.experian.dk
  • cais.experian.dk
  • experian.dk.

Hvilken browser kan jeg bruge?

Internet Explorer 11 og nyere versioner af Firefox, Chrome og Safari understøtter TLS 1.2:

  • Google Chrome version 38 eller nyere
  • Internet Explorer 11 i Windows 7
  • Microsoft Edge alle versioner
  • Apple Safari version 7 (iOS X 10.9)
  • Apple Safari Mobile version 6 (iOS 6)

Hvornår skal jeg være klar til TLS 1.2?

  • Vi opdaterer vores tjenester i slutningen af marts. Derfor skal jeres browsere eller interne systemer understøtte TLS 1.2 senest den 26. februar.
  • I vores UAT-miljø vil TLS 1.1 og 1.0 blive udfaset den 18. februar som forberedelse til opdateringen.

Hold dig opdateret om processen via vores nyhedsbrev IT Updates