Loading...

Din identitet er dit mest værdifulde eje

Identitetstyveri er en af de hurtigst voksende industrier i verden lige nu, og din identitet er den nye digitale valuta – en digital valuta med meget stor værdi. Sådan lød budskabet fra ekspert i identitetstyveri hos Experian Jonathan Withers, da Experian afholdt dette års Innovation Summit i København i begyndelsen af oktober.

Danmark er blandt de 50 lande i verden, hvor der er flest tilfælde af identitetstyverier per indbygger. Med identitetstyveri som en af de hurtigst voksende industrier i verden, kan vi godt indstille os på en ny virkelighed med truslen om identitetstyveri hængende over os. Netop identitetstyveri var blandt temaerne til Experian Innovation Summit i oktober i København. Her stillede Jonathan Withers, ekspert i identitetstyveri, og Experians globale salgsdirektør skarpt på truslen under titlen ”Kender du den virkelige omkostning for identitetstyveri?”

“Identitetstyveri forekommer, når nogen stjæler dine personlige informationer, som eksempelvis kortnummer eller CPR-nummer, og bruger de oplysninger til at begå ulovligheder i dit navn. Tyvene dræner måske dine eksisterende konti, ansøger om lån, udgiver sig for at være dig eller en helt fjerde forbrydelse,” forklarede Jonathan Withers, som har beskæftiget sig med beskyttelse mod identitetstyveri i mange år.

Konsekvenserne er større, end mange tror

Hver eneste dag bliver 1 million mennesker verden over ofre for identitetstyveri. Siden 2015 er antallet af cyber-angreb steget med 66 procent i Europa, og omkostningerne er langt større, end de fleste tror, advarede Jonathan Withers.

”Databrud er ikke et spørgsmål om hvis, men rettere hvornår, og folk ved ganske enkelt ikke, hvor omfattende det her virkelig her – både for virksomheder og for privatpersoner. Der ligger tusindvis af danske oplysninger til salg på det ’mørke’ internet, og det bliver solgt for alt lige fra 1$ til 1.000$ afhængig af om det eksempelvis er et login til en abonnementsservice eller sundhedsdata,” sagde Jonathan Withers.

Beskyt dine kunder mod identitetstyveri

”For en forbruger kan risikoen eksempelvis være at miste penge eller at blive falsk anklaget for kriminalitet. Men databeskyttelse er også afgørende vigtigt for virksomheder og kan vendes til en forretnignsfordel. Hvis der bliver stjålet personlige informationer i en virksomheds varetægt, har det nemlig store konsekvenser for virksomhedens troværdighed og sikkerhed,” sagde Jonathan Withers.

At arbejde proaktivt med at beskytte sin virksomhed mod identitetstyveri kan blive en konkurrencefordel, og det er en effektiv måde til at fastholde og tiltrække nye kunder på. Kunder kigger nemlig i stigende grad efter virksomheder, som holder deres informationer sikre.

Hos Experian har man i flere år fokuseret på netop identitetstyveri, og i takt med at antallet af identitetstyverier er stigende, hjælper Experian flere og flere virksomheder og organisationer med at styrke sikkerheden. Her kan du læse mere om, hvordan Experian kan hjælpe din virksomhed med at stå imod den stigende trussel fra identitetstyveri.

Hvad kan du som virksomhed gøre for at beskytte mod identitetstyveri?

  • Undervis og uddan dine medarbejdere i, hvordan man arbejder med databeskyttelse og beskyttelse mod identitetstyveri.
  • Vær opmærksom og opdag kompromitteret personlig information tidligere ved at lede proaktivt efter brud eller ulovlig indtrængen.