Loading...

“Der er en absurd mangel på ægte kundefokus” – Meet the speaker: Mikkel Korntved

blog-article-mikkel-korntved-930x420

Tror du, at din virksomhed er tilstrækkeligt kundeorienteret, kan du godt tro om igen. Det er budskabet fra CEO i Loyalty Group Mikkel Korntved, der er speaker på Experian Innovation Summit 2018 den 3. oktober. Ifølge ham er der alt for langt mellem de virksomheder, som for alvor udnytter potentialet i at have fuldt ud tilfredse kunder.

“Om vi er kundeorienterede? Ja, selvfølgelig!”  

Customer journeyscustomer experience, customer loyalty, customer relations. Der er mange begreber om det at skabe gode kunderelationer, sandsynligvis fordi det aldrig har været mere oppe i tiden, som det er lige nu. Problemet er bare, at der bag alle de moderigtige begreber sjældent står reel handling. Så hård er dommen fra ekspert i kundeloyalitet og CEO i Loyalty Group Mikkel Korntved, som taler på Experian Innovation Summit i oktober.
”De fleste ledere har erkendt, at stærke kunderelationer er vigtige. Og hvis du spørger dem, om deres virksomheder er kundeorienterede, vil de bekræftende svare, at det naturligvis er et prioriteret område i deres virksomhed. Men virkeligheden er ofte en anden og mindre rosenrød, end ledelsen tror,” siger Mikkel Korntved.

En investering i den gode kundeoplevelse kan være alt lige fra at udvikle sin markedsføring og effektivisere salgsindsatsen til optimere kundeservice så den skaber en optimal værdi for kunden. Investeringer i øget og mere struktureret kundeorientering kan give et kæmpe boost til en virksomhed, og vil i sidste ende altid være investeringen værd, mener Korntved.

Jeres eksisterende kundeportefølje er en lavt hængende frugt

”Der er en absurd mangel på ægte kundefokus blandt danske virksomheder, og det er bekymrende, når der ligger så stort et udviklingspotentiale der. Det at skabe stærke relationer til kunderne har en direkte positiv effekt for virksomhedernes økonomi. Et af de største uudnyttede vækstpotentialer ligger i virksomhedernes eksisterende kundeporteføljer. Loyale kunder bliver længere, de køber mere og tiltrækker også nye kunder,” siger Mikkel Korntved.

Mikkel Korntved har arbejdet med kundeloyalitet i mere end tyve år, og gennem Loyalty Group har han rådgivet hundredevis af nationale og internationale virksomheder i at skabe tilfredse kunder. Mikkel Korntved bliver ofte kaldet ”evangelist” grundet hans passion for at sprede budskabet om værdien af god kundebehandling. Den 3. oktober kan du møde ham som én blandt mange dygtige eksperter og speakers på Experian Innovation Summit.

Tilmeld dig Innovation Summit i dag

Til Experian Innovation Summit kan du ikke blot opleve Mikkel, men også spændende indlæg fra blandt andre Tim Frank Andersen, CDO hos Charlie Tango og TED-talker Andreas Ekström.

Tilmeld dig i dag – så er du sikker på at have en plads