Loading...

Flere danskere slipper gælden: Færre dårlige betalere i RKI

blog-banner-1

Det tyder på, at danskerne er blevet bedre til at betale deres regninger. I en ny opgørelse fra gældsregisteret RKI fremgår det, at antallet af danskere registreret i RKI falder for fjerde år i træk.

208.000 danskere. Så mange står efter det første halve år af 2018 registeret i RKI-registeret som dårlige betalere. I 2014 lød det tal på knap 233.000 danskere, og antallet af dårlige betalere i RKI er dermed faldet med 25.000 personer.

Data og analysevirksomheden Experian står bag RKI-registeret, som en lang række danske virksomheder og inkassoselskaber bruger til at registrere personer og virksomheder, der ikke betaler deres regninger. Er man bagud med at betale sine regninger, kan man i yderste konsekvens ende i RKI-registeret, og det har blandt andet indflydelse på ens muligheder for at optage lån og købe på afbetaling.

En af årsagerne til at vi ser et fald i antallet af dårlige betalere, er blandt andet, at man i højere grad bliver kreditvurdereret, inden man optager et lån eller ønsker at købe på kredit, fortæller RKI-ekspert:

”Vi ser nu at antallet af personer i RKI falder for fjerde år i træk, og det indikerer, at flere danskere er blevet bedre til at håndtere deres privatøkonomi. Men en stor del af årsagen til at vi ser et fald, er også at forhandlere og virksomheder er blevet gode til at kreditvurdere deres kunder, inden de lader dem købe på afbetaling eller oprette lån. På den måde undgår virksomhederne at give kredit til dem, der muligvis ikke kan betale tilbage,” siger Mette Frølund, kundeansvarlig for RKI hos Experian.

Selvom udviklingen har været positiv over de seneste år, skal man dog ikke glemme, at der stadig er mange danskere, som ikke betaler deres regninger, lyder det fra RKI-eksperten:

”Det er efterhånden en etableret tendens, at der bliver færre dårlige betalere i Danmark, og det er jo rigtig positivt. Men samtidig må vi også sige, at der stadig er flere end 200.000 danskere, som har gældsat sig mere, end deres økonomi kan klare, og det er alligevel en del personer,” siger Mette Frølund.

Et brev med et RKI-logo får danskerne op af stolen

RKI-registeret er kendt af de fleste danskere, og det genkendelige RKI-logo, som efter virksomhedens egne rykkere kan komme på den tredje rykker, får mange danskere op af stolen.

”RKI er et register, som rigtig mange danskere kender, og en RKI-registrering får mange til at reagere og betale deres gæld. På den måde oplever vi, at systemet virker rigtig godt,” siger Mette Frølund.

Overraskende er det måske, at de unge er så lidt repræsenteret i RKI-registeret. Kun 1,2 procent af de 18-20-årige og 5,8 procent af de 21-30-årige står registreret i RKI. Til sammenligning står 6,6 procent af de 31-40-årige registreret i RKI.

”Mange har fokus på unge som dårlige betalere, men hvis man kigger på vores tal, viser det, at den gruppe har færrest registreringer. Derudover kan vi se, at unge, som er registreret i RKI, generelt har en lav gæld sammenlignet med de øvrige aldersgrupper i registeret,” siger Mette Frølund.

Der står i alt 47.543 unge mellem 18-30 år registreret i RKI, og det er den aldersgruppe med den laveste gennemsnitlige gæld per person, kun overgået af personer over 91 år.

>> Hent hele RKI-statistikken 

For yderligere information, kontakt:

Julie Jørgensen

Telefon: 60132429

Julie.jorgensen@gknordic.com

 

Nøgletal fra Experians RKI-rapport, halvårsopgørelse 2018

  • 921 personer er registreret i RKI, det svarer til 4,5 procent af den danske befolkning. Det er et fald fra 214.954 personer samme tid sidste år.
  • Danskerne i RKI skylder i alt 13,3 milliarder kroner væk i misligholdt gæld.
  • Det seneste år er den samlede gæld for samtlige RKI-registreringer i Danmark nedbragt med mere end 1 milliard kroner.
  • Den aldersgruppe, hvor den største andel af aldersgruppen er registreret i RKI, er det de 31-40 årige. Her står 6,6 procent af aldersgruppen registreret i RKI.
  • I gennemsnit skylder en registreret person i RKI 64.261 kroner væk i misligholdt gæld.
  • 1,2 procent af de 18-20-årige og 5,8 procent af de 21-30-årige står registreret i RKI. Det svarer til i alt 47.543 unge mellem 18-30 år.
  • Unge mellem 18-20 år har en gennemsnitlig misligholdt gæld på 13.211 kroner. Unge mellem 21-30 har en gennemsnitlig misligholdt gæld på 28.635 kroner. Til sammenligning er den gennemsnitlige misligholdte gæld helt oppe på 104.393 kroner blandt de 61-70 årige, som er den aldersgruppe med det højeste gennemsnitlige skyldige beløb.

Fakta om RKI -registret

Data og analysevirksomheden Experian administrerer og driver RKI-registeret. Hvis man som virksomhed har købt abonnement til RKI hos Experian, har man mulighed for at tjekke, om vedkommende står registreret i RKI inden man yder et lån eller kredit.