Loading...

Mød en af fibrene i Experians internationale muskelmasse

Jacob Carlstedt er Senior Global Consultant i Experian. Han har hele verden som sin arbejdsplads, er far til to og inkarneret Tottenham Hotspurs-fan. Og så har han en klar holdning til Customer Management. Vi har stillet ham 5 spørgsmål.

“Ingen kan stå stille lige nu”. Så klart lyder det fra Jacob Carlstedt, der med mere end 20 år i den finansielle sektor på CV’et, må  siges at være lidt af en sværvægter i branchen. Især når det kommer til kreditgivning, collection, prissætning og forsikringsrisiko. Han motiveres af at hjælpe andre og levere ind på de målsætninger, der er fastsat. Og så brænder han især for det forretningspotentiale, han ser inden for Customer Management.

1) Hvad ser du som den vigtigste trend, alle kreditgivere bør være opmærksomme på lige nu?
Den vigtigste trend pt. er tidsparameteret. På en del lånetyper er ”Time to Decision” erstattet af ”Time to Cash” – dette sideløbende med, at kundeloyalitet er erstattet med kundeoplevelse. Og for at kunne træffe effektive beslutninger, kræver det, at man har styr på sine data, monitorerer sin performance og har viljen til at justere sine kredit-politikker, når det er nødvendigt.

2) Hvad er det bedste råd, du kan give kunderne i øjeblikket?
Få styr på jeres data. Kundedata bliver noget af det vigtigste fremover.

Pas på med at tro, at fordi det virker i dag, vil det virke fremover. De farligste ord for en virksomhed pt. er: ”Det har vi altid gjort, og det virker fint”. Ingen kan stå stille lige nu. Digitalisering og automatisering af kreditrelaterede processer i hele kundens livscyklus er et must for at overleve i den fremtidige finansverden, specielt på de simple usikrede lån som kreditkort og forbrugslån.

3) Hvad oplever du er den største udfordring for virksomhederne, når det kommer til Customer Management?
For lidt fokus på et 360-graders kundeperspektiv. Mange virksomheder vi møder, arbejder fortsat meget silo-opdelt i forhold til deres kunder og datahåndtering. Det betyder, at de ikke får det fulde udbytte af kryds- og opsalgsmuligheder og kan gå glip af early warnings f.eks i forhold til kunder der er på vej i betalingsvanskeligheder eller på vej væk.

Mange virksomheder har simpelthen ikke nok fokus på data. Og data er kernen til at træffe beslutninger.

Man skal passe på med at tro, at man kan og ved alt selv. Søg frekvent kompetent rådgivning og opbyg partnerskaber – uanset hvor dygtige medarbejdere man har, er det svært både at drive og følge trends i markedet med den hastighed, udviklingen har i dag. Så søg ekstern rådgivning.

4) Hvilket område tror du, vil gøre den største forskel i fremtiden?
Digitaliseringen driver den største forskel. Med den kommer både nye muligheder og udfordringer, og der er en del elemeter, virksomhederne skal have styr på for at digitaliseringen bliver en succes. Data er et af dem, god data-håndtering, gode analytiker-ressourcer og stærke automatiserede beslutningsprocesser er også afgørende.

5) Hvordan er det at være Global Consultant i Experian?
At være global konsulent er et spændende og alsidigt job. Man møder mange interessante udfordringer – og det spænder vidt. Den ene dag sidder man og analyserer data, performance og vurdere kredit-strategier. Den næste holder man oplæg om Collection og IFRS 9 i Moskva, eller er til kundemøder i Abu Dhabi. Der er langt imellem to ens dage. Og så er det fedt at opleve, hvordan man gør en forskel for virksomhederne. Ved at skrue ganske lidt på små finansielle tandhjul, kan man få selv store maskiner til at køre langt mere effektivt.