Loading...

Nu kan du hente friske regskabstal hos Experian

foto XBRLNYHED Få døgn efter et regnskab fra en dansk virksomhed er indberettet til Erhvervsstyrelsen, indgår det nu i Experians databaser og løsninger.

De indgående data er pr. 2. november omlagt til det globalt anvendte XBRL-format, der udveksles direkte med Erhvervsstyrelsen og muliggør en række nye analyser og bearbejdnings-muligheder.

“Vi har været oppe og køre i to uger uden problemer og kan slå fast, at vores finansielle løsninger nu bygger på tidens mest aktuelle data i et format, der på alle parametre opretholder en høj datakvalitet, siger Jens Hjortflod.

Det er et partnerskab med verdens førende XBRL-specialist, RR Donnelley, der gør den hurtige ekspeditionstid mulig. Processen indebærer, at RR Donnelley modtager XBRL- og PDF datafiler og konverterer dem til data, der integreres i Experians systemer, og omlægningen sker uden forandringer i de kendte leverancer.

“Det er en stor tryghed at indgå partnerskab med en så erfaren aktør som RR Donnelley”, siger Jens Hjortflod.

RR Donnelley har XBRL som sit speciale og er repræsenteret over hele verden med hovedkvarter i Chicago. Virksomheden er et ”Fortune 500 company” og har gennem 25 år arbejdet sammen med Experian i England.

”Det betyder på den korte bane, at selskabet kender vores produkter og krav til compliance. På den lange bane er det afgørende, at selskabet har nogle af verdens førende XBRL professionelle om bord. Det styrker vores position, når vi skal udforske kompleksiteten i det nye format og se muligheder for vores kunders forretning”, siger Jens Hjortflod, administrerende direktør i Experian.

Selvom processen automatiseres, vil regnskaberne fortsat være i menneskehænder. Når indlæsningen er sket, vil hvert regnskab blive kvalitets-kontrolleret af et team af specialister. Hver dag vil en betydelig procentdel af produktionen indgå i en ekstra kontrol.

Skærmbillede 2015-08-26 kl. 23.12.26