Loading...

Gør det profitabelt at få nye kunder med Credit Bureau Scores

WHITEPAPER: Det har aldrig været vigtigere at kende sin kunde! Heldigvis har der heller aldrig været så nem adgang til nyttige kundeoplysninger, og sjældent større grund til at bruge dem. Kreditvurderinger er ikke længere forbeholdt rådgivere i banken, men anvendes i en lang række brancher, der kæmper for at holde trit med kundernes forventninger om personlig service og hurtig kredit.

Det gælder om at beslutte, hvem man vil have som kunde

Alle vil gerne have kunder, men i et land, hvor hver 20. forbruger står i RKI og konkurserne har tyndet ud i antallet af virksomheder, er der god grund til at kigge kunden efter i kortene, før der ydes kredit. Mange forbrugere kræver at blive betjent over nettet, hvor det er lettere at udgive sig for en anden, end man er. Det gælder private forbrugere og i erhvervslivet, hvor nye selskabskonstruktioner jævnligt behandles i pressen for at tiltrække svindlere og kreative sjæle.

Gode beslutninger kan føre til lange gode kundeforhold

En tilfreds og til-tiden betalende kunde, der får lyst til at købe flere varer og ydelser gennem et langt kundeforhold er, hvad alle drømmer om. Omvendt kan en ny kunde eller samarbejdspartner, som endnu ikke har vist sit sande ansigt, udgøre en risiko for forretningen – en risiko, der dog kan forudsiges ret præcist ved hjælp af professionel kreditvurdering.

Kreditvurderinger tager tid – men lønner sig hurtigt

Det koster tid og ressourcer at vurdere den risiko, der er forbundet med en ny kunde. Især, hvis strategien er at gennemgå den hidtidige betalingsadfærd, historik og aktuelle betalingsevne, for eksempel i forbindelse med ansøgning om lån. Udfordringen gælder for banker og finansieringsinstitutter, men også teleselskaber, forsyningsselskaber, udlejningsvirksomheder og detailhandlen, hvor der ofte gives kredit for at holde omsætningen i gang. Hvis der gives kredit til den forkerte, viser det sig hurtigt i form af overskredne betalingsfrister.

Scorekort – et supplement til virksomhedens egne data

Credit Bureau Scores er Experians kreditvurderinger til styring af risici og drift. Scorekort kan anvendes alene eller som supplement til virksomhedens egne kundedata. På den måde skabes der et operationel sæt af data og et stærkt og dokumenteret fundament for de beslutninger, der skal træffes. Skal der gives lang eller kort betalingsfrist? Måske ligefrem kræves betaling, før ydelsen leveres. Er det sikkert at give kredit mod forventning om et langt og lønsomt kundeforhold?

Automatiserede processer giver hurtig og behagelig sagsbehandling

En anden fordel ved Credit Bureau Scores er muligheden for at automatisere. En automatisering handler om at strømline processer, der ellers sker manuelt og dermed sørge for en ensartet og hurtig sagsbehandling. Professionelle scorekort er ikke længere kun en mulighed for selskaber med millionomsætning. Dansk erhvervsliv har gennem Credit Bureau Scores mulighed for at trække på informationer, der er sammensat af en lang række datakilder omhandlende gældsadfærd og betalingsvaner.

Nemmere at argumentere for et nej til en ny risikabel kunde

En sidegevinst er, at virksomhedens ledelse får dokumenteret grundlag for at enten byde velkommen – eller afvise en kunde, der beder om kredit. Det giver bedre vilkår for den medarbejder, der skal argumentere for beslutningen overfor den afviste.

Fuldt overblik gør det nemmere at spotte risikable kunder

Endelig giver Credit Bureau Scores mulighed for at prioritere inddrivelses-aktiviteterne i virksomheden. Skulle enkelte af de nyerhvervede kunder alligevel ende med at overskride betalingsfristen, kan der allokeres medarbejdere svarende til sagernes risikovurdering. Et samarbejde med Experian om kundescoringer giver mulighed for at identificere relevante data om -adfærd og betalingsvaner – en værdifuld viden, der kan afgøre, om misligholdte betalinger skal forvaltes som en mulighed for at rehabilitere kunden og bevare kundeforholdet – eller mødes med rykkere og siden en indberetning i RKI.

Download hele whitepaper her >>