Ansvarlig långivning på den politiske dagsorden

Fremover skal det være lettere og mere gennemskueligt at låne penge. Men kreditten skal kun ydes, når det er forsvarligt. Nogenlunde sådan lyder hovedformålet med det såkaldte forbrugerkreditdirektiv, der netop har været i høring blandt danske virksomheder og organisationer.

At fremme ansvarlig långivning og låntagning er et tema, som er blevet stadig mere politisk interessant oven på den økonomiske krise, hvor udstedelse af kredit og lån set i bakspejlet har vist sig at være for lemfældig. Nu forsøger man fra politisk hold at fremme en mere ansvarlig långivning, og her er forbrugerkreditdirektivet blandt andet et af værktøjerne.

Et af kardinalpunkterne i et lands kreditsystem er, hvilke typer af data, der er tilgængelige for henholdsvis långiver og låntager. Man skelner mellem positive data og negative data. Negative data er groft sagt tilfælde, hvor långiver har forsømt sin betaling, dvs. data, der siger noget negativt om en persons betalingsevne, mens positive data for eksempel inddrager forbrug og saldo på aktive bankkonti, der siger noget positivt om en persons betalingsevne.

Kilde Oxera. ” “Agenda – Advancing economics in business” (dec. 2005)

Erfaringer fra Storbritannien

I Danmark er det i øjeblikket kun tilladt at dele negative data, mens det i andre lande både er negative og positive data, der deles. Men hvorfor overhovedet dele såkaldt positive data? Ifølge den britiske, uafhængige forbrugerorganisation ”Which?” handler det om at have et så oplyst grundlag som muligt. I Storbritannien er forbrugergrupper og organisationer derfor venligt stemte over for positiv datadeling. Doug Taylor, Head of Economic Advocacy, forklarer:

”Vi har den holdning, at datadeling generelt er godt, hvis det fremmer ansvarlig långivning. Det betyder, at låntagere ikke kan gemme sig bag beslutninger, som er baseret på unøjagtig og ufuldstændig viden. Essensen er, at jo mere information, jo mere pålidelig vil beslutningen om at låne penge ud blive.”

Samlet set er forbrugerorganisationer i Storbritannien altså positivt stemte over for deling af både positive og negative data, såkaldt fuld datadeling. Dog er der, ifølge Doug Taylor, særligt en betingelse, der optager forbrugerorganisationerne, og det er åbenhed.

”Vi har det synspunkt, at kreditoplysningsbureauer spiller en vigtig rolle i forhold til at vurdere kreditværdighed. Men der skal være fuld åbenhed – også i forhold kreditvurderingsprocessen. Forbrugerne skal have fuld adgang til de data, der registreres om dem og deres kreditforhold, og det er vigtigt, at der er officielle juridiske processer, der kan udfordre de, der registrerer, hvis det bliver nødvendigt. I Storbritannien kan forbrugere for eksempel få adgang til de data, der er registreret om dem, og så kan de klage over data, hvis de vil.”

Mens forbrugerorganisationer i Storbritannien er positivt stemte over positiv datadeling, advarer Doug Taylor dog mod at tro, at deling af positive data med et tryllesalg fjerner uansvarlig långivning. Positiv datadeling har til hensigt at mindske risikoen for uansvarlig långivning, men der er også argumenter imod. De handler, ifølge Doug Taylor, primært om frygten for misbrug af personfølsomme oplysninger:

”Argumenterne imod positiv datadeling handler om databeskyttelse og beskyttelse af personfølsomme oplysninger. Også i Storbritannien har vi set uansvarlig långivning, der har sat nogle mennesker i en uoverkommelig gæld, selvom vi har fuld datadeling.”

Betænkningen over gennemførelsen af forbrugerkreditdirektivet i Danmark har netop været i høring og Experian er én af de virksomheder, som er blevet anmodet om at afgive et høringssvar. For yderligere informationer om Experian høringssvar se nedenfor under ”Nyt om love og regler”. Forbrugerkreditdirektivet forventes implementeret i dansk lovgivning inden den 12. maj 2010.

Tabel: Typer af information, som kan deles af kreditbureauer i udvalgte medlemslande

Kilde: European Credit Research Institute (2002) ”Credit Bureaus in Today’s Markets”, opdateret af Oxera I “Agenda – Advancing economics in business” (dec. 2005)